Akvatisk biologi

Omkring 71 procent af jordens overflade er dækket af vand. Akvatiske økosystemer har derfor stor betydning som levested for en lang række organismer. I sektionen Akvatisk Biologi forsker og underviser vi i processer, strukturer og transportveje i alle akvatiske miljøer – både søer, enge, åer, fjorde, havis og oceanet. Geografisk spænder vores forskning over akvatiske økosystemer i tempererede, tropiske og arktiske områder, og vi arbejder både grundvidenskabeligt og mere anvendelsesorienteret, fx med miljøvidenskabelige problemstillinger.

Ferskvandsområder

Vores forskning i ferskvandsområder drejer sig om alt det liv, der findes i ferskvand. Vi arbejder både med fysiske og kemiske strukturer, planter, dyreliv og mikrobielle populationer og samspillet mellem disse komponenter. Ferskvandsbiologiske forskningsprojekter omfatter bevarelse og forvaltning af ferskvandsressourcer, samt strukturer og funktioner i ferskvandsøkosystemer. Vi fokuserer især på invasive planter og deres effekter på biodiversiteten, som fx tagrør i USA, undervandsplanter i New Zealand, samt næringsoptagelse og -fjernelse i vådområder og vandløb.

Estuarier

Estuarier er overgangen mellem ferskvand og havvand. Et godt dansk eksempel er Gudenåen, hvor ferskvand løber gennem Randers Fjord og ud i Kattegat. Kun relativt få planter og dyr har tilpasset sig livet i et estuarie. Til gengæld er individantallet højt i estuarier, fordi ferskvandet tilfører store mængder næringssalte, der giver en højere primærproduktion. I Vadehavet, hvor det er tidevandet der dominerer, breder invasive arter som Stillehavsøsters og Amerikansk Knivmusling sig. Vi undersøger, hvordan arterne påvirker økosystemet, og vi arbejder også med parasitter i marine organismer og effekterne af disse på individ- og populationsniveau.

Oceanet

Vi arbejder også ude på de meget større vanddybder i oceanet. Hvad er transportvejene og -mængderne af stof ind og ud af et ocean? Hvor store mængder CO2 kan oceaner fx optage fra atmosfæren, og hvilke mekanismer i oceanet er styrende for dette? Hvor store mængder kulstof (primærproduktion) kan oceanerne producere til gavn for de næste led i fødekæden som zooplankton, fisk og større dyr? Hvad er de fysiske og optiske forudsætninger i oceanerne for denne produktion, og hvordan fordeler den sig i tid og rum? Vi zoomer også ind på marine organismers zoologi og arbejder med isotopanalyser af fisks øresten og deres molekylære genetik. Sektionen har særligt fokuseret denne forskning i Grønland, Nordatlanten, Arktiske Ocean og Antarktis.

SEKTIONSLEDER

Tenna Riis

Lektor
M
H bygn. 1135, 217
P +4587156578
P +4560202641

HER FINDER DU OS

Akvatisk biologi
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
Ole Worms Allé 1
8000 Aarhus C

E-post: bios@au.dk
Tlf: 8715 4348
Fax: 8715 4302