Bioscience i top med fire Marie Curie-bevillinger

Bioscience er det institut på AU, som har hentet flest Marie Curie-stipendier hjem i 2017-runden. Mød instituttets fire nye, unge forskertalenter her.

27.02.2018 | Lea Laursen Pasgaard

Kate Sprogis (fra venstre), Jakob Thyrring, Karine Heraah og Maria Lund Paulsen er modtagerne af de fire nye Marie Curie-stipendier ved Institut for Bioscience. Privatfotos

Institut for Bioscience har fået fire individuelle Marie Skłodowska-Curie stipendier og er dermed det institut på Aarhus Universitet, som Europa Kommissionen har tildelt flest stipendier i den seneste bevillingsrunde. Det er forskermiljøerne ved Zoofysiologi og Arctic Research Centre (ARC), som hver får glæden af to unge forskertalenter. Til sammen er de fire blevet tildelt et beløb svarende til 6,4 millioner danske kroner.

Seniorforsker Mikael Kristian Sejr fra ARC og Professor Peter Teglberg Madsen fra Zoofysiologi er vejledere for de fire forskere, og de glæder sig begge til at byde kollegerne velkommen.

"Det er fantastisk, at vi på ARC kan tiltrække kloge hoveder, som har lyst til at komme til Aarhus for at drage fordel af den viden, erfaring og infrastruktur, vi råder over i Grønland. De to nye bevillinger vil helt sikkert åbne op for nye muligheder samt initiere samarbejde til nye forskningsgrupper i Europa og Canada, siger Mikael Kristian Sejr.

Peter Teglberg Madsen tilføjer:

”Jeg er også rigtig glad for, at vi på Zoofysiologi har kunnet tiltrække to dygtige økofysiologer, der begge skal arbejde i grænsefeltet mellem fysiologi, økologi og adfærd. Jeg glæder mig over, at vi på grund af vores teknologiske førerposition i biologging er attraktive for så dygtige, unge udenlandske forskere.”

Læs mere om de fire Marie Curie-modtagere her nedenfor.

Kate Sprogis, Zoofysiologi (1,5 mio. DKK)

Kate Sprogis er ph.d. fra Murdoch Universitet i Australien, og hendes stipendium ved Bioscience begynder den 1. april 2017. I sin forskning fokuserer hun på hvalers adfærd i en økofysiologisk kontekst, hvor hun prøver at forstå, hvordan de påvirkes af menneskeskabte marine aktiviteter. Hun har blandt andet undersøgt, hvordan delfinpopulationer påvirkes i havneområder, og hvordan de kulturelt kan overføre fødesøgningsadfærd til hinanden ved indlæring.

Med Marie Curie-bevillingen får Kate Sprogis mulighed for at adressere et væsentligt miljøproblem, der udspringer af, at flere millioner mennesker hvert år drager på hvalsafari. Vi ved, at for megen safariaktivitet påvirker hvalerne negativt, men mekanismerne bag påvirkningen – og dermed også redskaberne til at regulere dem – er meget dårligt kendt. Som reglerne er nu, så er et safariskibs påvirkning af en hval reguleret ud fra, hvor tæt de sejler på dyret, ikke ud fra hvor meget skibet støjer – på trods af, at det er støjen, der med al sandsynlighed giver den negative påvirkning. Ved hjælp af målepakker på dyrene og droner over dem vil Kate Sprogis studere pukkelhvalers energetik og adfærd som en funktion af forskellige, men nøje kontrollerede støjniveauer fra skibe i den samme afstand.

Karine Heraah, Zoofysiologi (1,5 mio. DKK)

Karine Heraah er post.doc. ved French National Centre for Scientific Research og begynder på sit stipendium ved Bioscience den 31. januar 2019. I sin forskning arbejder hun med at forstå marine pattedyrs fødesøgninsgøkologi i tid og rum som en funktion af naturlig og menneskeskabte ændringer i adfærd. Det gør hun ved at sætte satellit-målepakker på dyrene i lange tidsperioder, så hun kan måle, hvor de henholdsvis henter og forbruger deres ressourcer.

Marie Curie-stipendiet giver Karine Heraah mulighed for at studere havpattedyrs energibudgetter. Ved at sætte akustiske målepakker på dyrene kan hun måle deres ventilationsmønstre, byttefangstsucces og svømmenergetik og dermed kaste lys over, hvor de finder deres føde, og hvordan de påvirkes af støj fra olieefterforskning og skibstrafik.

Maria Lund Paulsen, Arctic Research Centre (1,5 mio. DKK)

Maria Lund Paulsen er i dag ansat som forsker ved Department of Biological Sciences ved Bergen Universitet i Norge. Hun har de seneste fem år arbejdet med mikrobielle processer i Arktis og er blandt andet interesseret i at undersøge, hvordan bakterier i havet omsætter organisk materiale, da dette er en af de store kilder til CO2 produktion.

Med Marie Curie-stipendiet vil Maria Lund Paulsen udvikle en ny og sensitiv metode til at måle, hvordan det organiske materiale, som afstrømmer fra land, bliver indbygget i partikler og siden spist af både mikroorganismer og større dyr. Metoden indebærer radioaktiv mærkning af organisk materiale og skal udvikles i samarbejde med professor Mikhail Zubkov fra The Scottish Association for Marine Science (SAMS), som er ekspert på området. Metoden skal efterfølgende anvendes på feltarbejde i Grønland.

Jakob Thyrring, Arctic Research Centre (1,9 mio. DKK)

Jakob Thyrring er post.doc. ved ARC og fokuserer i sin forskning på, hvordan klimaforandringer i Arktis påvirker udbredelsen af havets dyreliv. Nye arter kan spredes til Arktis, i takt med regionen bliver varmere og mere isfri. Med udgangspunkt i tidevandszonens dyreliv undersøger han, hvordan nye samt naturligt hjemmehørende arter påvirkes af det hastigt forandrende klima, og hvordan disse ændringer påvirker de kystnære økosystemer.  

Jakob Thyrring har modtaget et treårigt global fellowship, hvilket betyder, han skal opholde sig to år ved University of British Columbia i Canada. Her får han lejlighed til at lære nye metoder til at forstå de økologiske og fysiologiske processer, der bestemmer dyrs overlevelse ved deres nordligste udbredelsesgrænse. I stipendiets tredje år vender han tilbage til Aarhus Universitet, hvor han vil bruge sin nye viden til at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker Grønlands kystzone.

Læs mere: Masterclasses giver pote

Offentligheden / Pressen, Institut for Bioscience