Få opdateret din viden om natur og miljø

Mangler du viden om den nyeste forskning og konkrete værktøjer i dit arbejde? Forskere ved Institut for Bioscience tilbyder forskningsbaseret efteruddannelse inden for natur og miljø.

15.08.2017 | Anne Kirstine Mehlsen

Underviser du i biologi, er du konsulent, eller arbejder du inden for miljørådgivning, naturforvaltning eller anden offentlig forvaltning? Så er det dig, vi henvender os til.

Instituttets efteruddannelseskurser strækker sig over 1-4 dage og er tilrettelagt sådan, at du indblik i den nyeste forskning, samtidig med at du får praktisk erfaring med metoder, som du kan anvende direkte i dit arbejde – eller konkrete øvelser til brug i din undervisning.

Større og mere fleksibelt kursusudbud

Instituttet annoncerer nu et større og mere fleksibelt efteruddannelsesudbud end hidtil. Kurserne spænder over emner som anvendt statistik, marin fauna, og droner i overvågning. Klik rundt mellem kurserne og tilkendegiv din interesse, og vi vil kontakte dig, når der er deltagere nok til at fastsætte en dato. Eller tilmeld dig et af de kurser, hvor datoen allerede er fastsat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i vores forskere bag kurserne.

Link til kursusportal

Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen