Marsvin sover i speed-dyk

En nyudgivet artikel i Journal of Animal Behaviour tyder på at marsvin sover under halvcirkelformede dyk nær overfladen.

27.10.2017 | Nanna Bliksted Lange

Ligesom mennesker har marsvin brug for en god nats søvn for at holde hjernen ved lige. Men i modsætning til os sover marsvin kun med én hjernehalvdel ad gangen. Ifølge Signe Sveegaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, er det blandt andet for at holde vejrtrækningen ved lige:

”I modsætning til mennesker trækker hvaler vejret aktivt, og det skal de gøre, når de har åndehullet over vandoverfladen. De skal derfor bl.a. være i stand til at svømme mens de sover”

Når en hval sover, sørger én hjernehalvdel således for at hvalen ikke drukner. Dog betyder det samtidigt at marsvinet er mindre opmærksomt på for eksempel fiskenet.

Indtil nu har størstedelen af undersøgelserne af marsvinesøvn være udført på marsvin i fangenskab, men moderne mærkningsudstyr er nu så veludviklet, at undersøgelser af vilde individer har været muligt for en gruppe forskere fra Aarhus Universitet. Forskerne har mellem 2010 og 2011 indsamlet data fra syv dyr ved hjælp af specialudviklede højteknologiske sendere. Senderne blev monteret på marsvinenes rygfinner, hvorfra de har indsamlet og sendt op til 72 timers data pr. hval.

Under dykkene målte man blandt andet antallet af ekkolokaliseringsklik fra marsvinene. Klik-kommunikation er en form for biosonar, hvor marsvinet udsender en klik-lyd. Efter lyden venter marsvinet på et ekko, og ved at analysere tiden fra udsendelse af klik til modtagelse af ekko, kan marsvinet bestemme afstanden mellem dem selv og objektet – for eksempel en fisk - og dermed orientere sig selv og finde føde i mørke. Princippet er det samme, som bruges til menneskeskabte ekkolod. 

De mærkede dyr foretog i målingsperioden mellem 1884 og 2755 dyk. Hos marsvin har man klassificeret de forskellige dykketyper efter form. De går under bogstavbetegnelser – V, U, L, W og Y - alt efter hvilket bogstav dykket ligner. Den eneste afviger er det parabolformede dyk, P, der har form af en halvcirkel. Danske marsvin bruger størstedelen af deres tid på at jage nær havbunden, hvilket betyder at de primært foretager U-, L-, W- og Y-dyk.

Stille powernap

Undersøgelsen har vist at det parabolformede dyk er ret unikt, da de målte marsvin her er langt mere stille og mindre aktive end ved andre dyk.  Forskerne målte blandt andet op til 24 minutters stilhed fra ét individ. Det parabolformede dyk tager desuden langt kortere tid og foregår tættere vedvandoverfladen end andre typer af dyk. Desuden blev det parabolformede dyk målt ved alle syv individer, hvor marsvin ellers virker til at have en personlig præference for dyktype.

Sammenlagt opfylder den stereotype position, inaktiviteten og de lave dyk desuden tre ud af seks kriterier for søvn, som blev sat af S. S. Campbell og I. Tobler. De tre resterende kriterier kan ikke måles med de sendere, der blev brugt til projektet.  

Tidligere undersøgelser har vist, at marsvin jager næsten konstant og kan fange op til 550 fisk i timen. Da marsvinet hele tiden er på farten i primært kolde havområder, har den brug for energien til at producere varme og opretholde et isolerende spæklag. Marsvinet har desuden et 2-3 gange højere stofskifte end landlevende pattedyr af tilsvarende størrelse. Som tidligere nævnt jager marsvinet ved hjælp af kliklyden, så man må formode, at de ”stille” perioder ikke bruges til jagt.

Ifølge Signe Sveegaard kan resultaterne vise sig nyttige i forvaltningen af marsvinet:

”Det interessante er, at når marsvinet har de her perioder, hvor de ikke sender ekkolokaliseringslyde ud, kan de ikke registrere deres omgivelser på samme måde som i vågen tilstand, og på den måde er de mere sårbare i forhold til for eksempel at blive bifanget i garnfiskeri. ”

Samlet set tyder stilheden og den lave dykkedybde på, at marsvin sover ved korte, stille dyk nær overfladen. Dog bemærker artiklen, at marsvinet kun udfører disse parabolformede dyk i op til 8,8% af tiden, hvilket ville betyde, at de sover langt mindre end andre havpattedyr. Det bør derfor undersøges om andre typer af dyk også foretages ”halvt i søvne”.

 

De seks kriterier for søvn:

1.       Individet indtager en stereotyp position. Her gælder det for mennesket, at man f.eks. ligger ned, mens undersøgelsen her indikerer at marsvinet sover under parabolformede dyk.

2.       Adfærdsmæssig inaktivitet. Hvor mennesket normalt ikke foretager sig noget fysisk under søvn, undlader marsvinet ligeledes at jage og ekkolokalisere.

3.       Forhøjet modstand over for stimuli. Hvor mennesket er mindre påvirkelig af stimuli som f.eks. lyde, når det sover, er vi ikke sikre på, om det samme gælder for marsvin.

4.       Tilstrækkelig stimuli vil medføre tilbagevending til vågen tilstand. Hos mennesket kan denne stimuli for eksempel være et vækkeur. Om dette kriterie er gældende for marsvin, kan imidlertid ikke undersøges med de målte data.  

5.       Brug af specifikt søvnareal. Hvor mennesket foretrækker en seng, sover marsvinet i de øverste lag af vandet.

6.       Demonstration af kompensation efter søvntab. Hvor et menneske vil sove længere for at opretholde ligevægt i hjernen efter søvntab, er vi endnu ikke sikre på, om marsvin gør det samme.

 

Læs artiklen "Silent Porpoise: Potential sleeping behaviour identified in wild harbour porpoises" her.

For yderligere information, kontakt Signe Sveegaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience:

Mail: ssv@bios.au.dk

Telefon: 87158496

Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen, Havpattedyrforskning