Stort projekt skal kortlægge livet langs Danmarks kyster med ny DNA metode

For at blive klogere på livet i havet langs vores kyster, vil forskere og frivillige de næste år indsamle mange hundrede vand- og sedimentprøver. I disse miljøprøver gemmer der sig nemlig DNA fra de forskellige organismer – fra alt fra bakterier til hvaler – som findes i havet og som hele tiden udskiller celler til deres omgivelser. Forskerne vil i laboratoriet udvinde denne miljøDNA (environmental DNA - eDNA) fra prøverne og ved hjælp af masse-DNA-sekventering beskrive samfundene i de forskellige marine områder i Danmark.

28.11.2018 | Anne Kirstine Mehlsen, fotos Claus Neupart

Både ålegræs, sandbund, tangskov, stenmoler, vadehav og fjorde vil indgå i analyserne, hvorved forskerne opnår stor dækning i både geografi og levesteder i Danmark. Herved håber forskerne på at få en så fyldestgørende dækning af det kystnære havs biodiversitet som muligt, og hvad angår biodiversitet er netop havet et af de økosystemer som er dårligst kendt i Danmark. Projektet vil derfor tilvejebringe ny viden om hvilke arter der findes i havet langs kysterne.

Foto af stenbidder

Projektet hedder ”KYST_SEKVENS” og ledes af Philip Francis Thomsen (Institut for Bioscience, Aarhus Universitet), som er lektor med flere års erfaring i analyse af netop eDNA fra både ferskvand og saltvand i økosystemer forskellige steder i verden. Han har bl.a. arbejdet med truede ferskvandsarter i Danmark og Europa, arktiske fisk i Grønland og hvalhajer i den Persiske Golf. Han var sammen med kolleger fra Københavns Universitet den første til at påvise at man kunne bruge eDNA fra havvand til at spore fisk og hvaler.

Han er dog ikke alene, da det nye projekt er et samarbejde med flere andre institutioner (herunder Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet).

Forskerne vil bl.a. undersøge hvilke faktorer som er vigtige for fordelingen af den biologiske mangfoldighed i havet og hvilke levesteder der rummer den største diversitet. Dette bliver undersøgt på tværs af mange forskelligartede grupper – dyr, alger, og bakterier mm.

Foto af strandkrabbe”Én af fordelene ved eDNA metoden er at man kan undersøge mange forskellige organisme-grupper samtidig. Der er ikke væsentlig forskel på at kigge efter DNA fra små alger eller store dyr som fx fisk. DNA er DNA og vi deler alle livets universelle kode på fire bogstaver”, siger Philip Francis Thomsen.  

En sidegevinst ved projektet er desuden, at forskerne får mulighed for at spore nye arter på vej ind i Danmark. Dette kan være både biologisk interessante arter, kommercielt vigtige arter som fx tun, der for nylig er begyndt at blive meget mere talrig i landet, eller såkaldte invasive arter som kan fortrænge den hjemmehørende fauna.

”Projektet vil give os et DNA Danmarks kort over havets mangfoldighed fra de små til de helt store organismer. Metoderne vi udvikler betyder også, at vi fremover kan få bedre styr på, hvad der findes under havoverfladen og dermed bedre overvåge og beskytte havets ressourcer generelt”, siger Philip Francis Thomsen.

Foto af søstjerneProjektet vil desuden gennem samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening’s netværk få hjælp fra hundredevis af frivillige borgere, som skal indsamle vandprøver i hele landet (Citizen Science). Også Danmarks fem største akvarier er med i samarbejdet, hvor projektets resultater vil blive formidlet til de mange besøgende danskere.

Projektet er kommet i stand via en bevilling på 7,5 mio fra Velux Fonden og løber over de næste 3,5 år.

Billede af logo

Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Alumner