Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Temadag: Omfang og konsekvenser af klimaforandringer i arktiske områder

Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU

16.01.2019 | Anne Kirstine Mehlsen

Dato man 04 mar
Tid 09:00 15:30
Sted Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, Fredrik Bajers Vej 7H, Auditorium 9220 Aalborg
Tilmelding er lukket

Klimaforandringer foregår med særlig stor hastighed i arktiske områder og disse forandringer har store konsekvenser for resten af jordkloden, f.eks. fordi vandstandene i havene vil stige markant, når isen ved polerne smelter, og fordi det vil få store konsekvenser for havstrømme og arters udbredelse globalt. Derfor er der pt. stor fokus på at forstå, hvordan et hastigt ændrende klima i Arktis påvirker arter og økosystemer lokalt og globalt. Samtidig er et bredt udsnit af aktører interesserede i at undersøge, hvordan klimaforandring påvirker de økosystemtjenester som Arktis bidrager med, i form af f.eks. fiskeri, landbrug og energi.

Derfor har Aalborg Universitet taget initiativ til en temadag vedrørende konsekvenserne af klimaændringer med særlig fokus på Arktis, hvor målet er at invitere til konstruktiv dialog omkring status og fremtidige indsatser på området med særlig fokus på forskning, uddannelse og formidling. Vi har sammensat et program med et bredt udsnit af velrenommerede foredragsholdere fra naturvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljøer, som blandt andet vil præsentere igangværende forskningsaktiviteter på danske og grønlandske universiteter.

Som en del af temadagen vil vi også gerne byde på frokost, som blandt andet inkluderer ”street food” inspireret af det grønlandske køkken.

Se hele programmet og tilmeld dig gratis via dette link

Kender du en kollega eller samarbejdspartner, hvor dette emne kunne være relevant, hermed en venlig opfordring til at sende invitationen ud i dit netværk. 

Vi håber, at du har lyst til at deltage og bidrage aktivt til klimadebatten!

Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere