Biologiuddannelsens historie på AU

1928:

Universitetsundervisningen i Jylland samler 78 studerende i lejede lokaler, hvor de undervises i fransk, engelsk, tysk og dansk samt propædeutisk filosofi.

En bred kreds af borgere fra byens erhvervsliv, organisationer og institutioner havde i 1921 sluttet sig sammen i organisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus", der sammen med Aarhus Kommune udgjorde drivkraften i kampen for at få Danmarks andet universitet placeret i Aarhus. 

Først fra 1933 begynder man at bruge navnet "Aarhus Universitet".

1954:

Det Naturvidenskabelige Fakultet bliver oprettet.

1959:

Biologiuddannelsens spæde begyndelse. Zoologisk Institut bliver oprettet under Det Naturvidenskabelige Fakultetet. Harald Thamdrup, som på dette tidspunkt er leder af Naturhistorisk Museum i Universitetsparken, bliver ansat som professor.

1960:

En ministeriel bekendtgørelse giver Aarhus Universitet mulighed for at oprette en delvis skoleembedseksamen i den naturhistoriske-geografiske faggruppe med undervisning i botanik, zoologi, plantefysiologi, dyrefysiologi, arvelighedslære og palæontologi. Universitetet benytter sig dog først af muligheden i 1962.

1961:

Palle Johnsen bliver ansat som afdelingsleder i zoologi. Han opbygger en studiesamling og anskaffer undervisningsmateriale til den kommende undervisning.

1962:

Undervisningen i zoologi og botanik begynder.

Boy Overgaard Nielsen bliver ansat i en midlertidig stilling som underviser i zoologi, der senere bliver til en fast stilling. Det første år sker undervisningen i botanik ved hjælp af ”rejselektorer” fra København.

Studerende kan endnu kun tage første del af uddannelsen i Aarhus. De må til København for at tage anden del på Københavns Universitet, inden de kan vende tilbage for at færdiggøre specialet i Aarhus.

Zoologisk Institut får lokaler på Naturhistorisk Museum, og kursussal og studiesamling bliver indrettet på museets loftsetage.

Samme år bliver Institut for Jordbundsbiologi oprettet med et professorat til Christian Overgaard Nielsen. Instituttet får til huse på Molslaboratoriet.

1963:

Helge Walhovd bliver ansat i en midlertidig stilling som underviser i vertebratzoologi.

Botanisk Institut oprettes, og Kai Larsen bliver ansat som professor i botanik. Han befandt sig i øvrigt på en tømmerflåde på floden Kwai, da han med kuglepen skrev sin ansøgning til professoratet i botanik, som han var ansat i frem til 1996, hvor han gik på pension.    

Derudover bliver Hans Mathiesen ansat som afdelingsleder, og Simon Lægaard bliver ansat i en midlertidig stilling som underviser, der senere bliver til en fast stilling. De første to år har instituttet også til huse på Naturhistorisk Museum.

1964-65:

Naturhistorisk Museum får opført en tilbygning, kaldet ”Knasten”. Her flytter Botanisk Institut og dele af Zoologisk Institut ind, og der bliver indrettet kursussale til begge institutter.

1966:

Ove Frydenberg bliver ansat som professor i genetik. Institut for Genetik bliver senere lagt sammen med med Økologi fra Zoologisk Institut til Institut for Genetik og Økologi.

1967:

Poul Larsen og Niels Ove Kjeldgaard bliver ansat som professorer i henholdsvis plantefysiologi og molekylær biologi. Plantefysiologisk Institut og Molekylærbiologisk Institut bliver senere lagt sammen til Institut for Molekylærbiologi og Plantefysiologi.

Samme år bliver fiskekutteren Genetica bygget. Den bliver i første omgang brugt til genetiske studier baseret på fisk, hvilket senere udvikler sig til marinbiologiske og -økologiske studier af havmiljøet generelt.

1968:

Universitetet sætter gang i byggeriet af de første bygninger til de biologiske institutter i Universitetsparken. Det sker efter en længere forhandling med militæret, som brugte den pågældende del af parken til træningsøvelser.

Institut for Molekylær Biologi bliver oprettet.

1970:

Økologi bliver oprettet som en afdeling under Zoologisk Institut. Universitetet ansætter Tom Fenchel i det første professorat i økologi i Danmark.

1971:

En ny studieordning træder i kraft, og studerende kan nu formelt tage en kandidatuddannelse i biologi på Aarhus Universitet. Mange af fagene må studerende dog stadig til København for tage, fordi de endnu ikke er oprettet.

Zoofysiologi bliver oprettet som fag og afdeling under det daværende Zoologisk Institut. Kjell Johansen bliver den første professor i zoofysiologi.

1972: 

Marinbiologisk Station bliver bygget i Rønbjerg ved Limfjorden. Senere bliver feltstationen moderniseret og udvidet.

1974:

Studerende kan nu også få undervisning i fagene genetik, fysiologi og molekylærbiologi på Aarhus Universitet, og dermed er det nu også i praksis muligt at tage hele uddannelsen i biologi i Aarhus.

1975:

En ny studieordning træder i kraft, og alle fagområder er repræsenteret på Aarhus Universitet. Ikke blot zoologi, botanik og støttefagene matematik og kemi, men også de eksperimentelle fag dyrefysiologi, genetik, plantefysiologi, økologi, cellebiologi og molekylærbiologi/biokemi.

1976:

Som en administrativ rationalisering bliver de seks faglige biologiske enheder til tre institutter: Institut for Zoologi og Zoofysiologi, Botanisk Institut og Institut for Genetik og Økologi.

1991:

Genetica bliver erstattet med et større skib, Genetica II. Det tjener som forsknings- og undervisningsskib frem til 2009, hvor det bryder i brand efter en kortslutning i de elektriske installationer.

1992:

De tre biologiske institutter bliver lagt sammen til et samlet Biologisk Institut.

2011:

Fem forskergrupper fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Silkeborg, Kalø og Roskilde bliver slået sammen med instituttet, og det nuværende Institut for Bioscience bliver dannet.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, som Institut for Bioscience hører under, skifter navn til Science and Technology.

2014:

Aurora, instituttets nybyggede forskningsskib, bliver døbt og taget i brug den 25. april. Det multifunktionelle skib og dets topmoderne udstyr bliver også brugt i både forskning, overvågning, rådgivning og undervisning. I kursusfaget Marine Økosystemer kommer biologistuderende eksempelvis på seks dages sejlads med Aurora.

2017:

En større revision af biologiuddannelsen resulterer i en ny undervisningsstruktur, og instituttet udvikler nye kurser. På kandidatdelen vælger studerende mellem seks specialiseringer, som tager udgangspunkt i instituttets seks forskningsmæssige styrkeområder.

2018:

Instituttet opretter et alumnenetværk for tidligere studerende, medarbejdere (tidligere og nuværende) og kandidatstuderende. Den 5. april 2018 danner universitetets Aula og Vandrehal rammen om den allerførste Alumnedag med omkring 250 deltagere.

Kilde: Oversigten er udarbejdet med hjælp fra Lektor emeritus Jørgen Bundgaard, lektor emeritus Benjamin Øllgaard, lektor emeritus Simon Lægaard, lektor emeritus Boy Overgaard Nielsen, lektor emeritus Lise Brunberg Nielsen, tidl. institutsekretariatsleder Preben Jensen, universitetshistoriker Palle Lykke og diverse materialer fra AU Universitetshistories arkiver.