Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nordisk Tang

Nordisk Tang i Grenaa har ét mål: At få tang tilbage på de danske spiseborde. Deres produkter tæller andet poser med tang-panérmix, tangmandler og tang-fuldkornsmel; en blanding af Dalarhvede, Ølandshvede og stykker af tang. Firmaets bestsellere er deres tangpesto-produkter, der kom ud af et samarbejde med Aarhus Universitet.

Oprindeligt kom idéen fordi Heine Olsen fra Friskfisken i Grenå ville udvikle noget med tang – for eksempel tangplader til sushi eller en velsmagende tangsalat. Derfor henvendte han sig til AlgeCenter Danmark, der indgår konsortium med Aarhus Universitet. * Tangplade og –salatprojektet viste sig dog at være hurtigere sagt end gjort, og i stedet opstod idéen om en tangpesto.

Ud fra dette startede Heine firmaet Nordisk Tang. Firmaet, der i dag er fusioneret med Endelave Seaweed, vandt i 2015 Buisness Region Aarhus’ iværksætterpris for ”Bedste Fysiske Produkt”, samt iværksætterprisen ”Thumbs up”.

”Samarbejdet med AU Bios var grundlaget for at Nordisk Tang kunne etableres. VI er nu den førende tangvirksomhed med fokus på fødevarer i Nordeuropa”. – Bjarne Ottesen, produktudvikler og tang-tekniker hos Nordisk Tang.

Algecenter Danmark er et samarbejde mellem AU-BIOS, Teknologisk Institut og Kattegatcentret.

* Frisk-fisken, AU-BIOS og Kattegatcentret søgte og fik en ”Videnskupon” hos forsknings og innovationsstyrelsen

Kontakt:

Foto af Bjarne Ottesen

Bjarne Ottesen
Produktudvikler og tangtekniker hos Nordisk Tang
Åstrupvej 35
8500 Grenaa
Tlf: +45 33 603 603
E-mail: info@nordisktang.dk