Forskning

Forskningen på Bioscience spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, individer, populationer og arter til hele økosystemer. Vi arbejder med de evolutionære processer, der ligger til grund for alt liv, og vi udforsker de mekanismer, der forklarer samspillet mellem levende organismer og miljøet. Forskningsaktiviteterne opsøger grænsefladerne mellem de enkelte discipliner, og vi arbejder for eksempel med zoofysiologi, bioinformatik og geomikrobiologi. Forskningen på Bioscience inkluderer både grundforskning, anvendt forskning og strategisk forskning.

 

Evolution

Læs mere herEvolution er en proces, som primært bygger på mekanismerne arvelighed og naturlig selektion, men også tilfældige ændringer, der ikke altid er fordelagtige.  Udforskning af den evolutionære proces er en helt central del af biologien og en forudsætning for vores forståelse af liv og af samspillet med det miljø, der omgiver os.

Alt liv forandrer sig fra generation til generation. Evolution handler om de forandringer, som har skabt og stadig skaber den mangfoldighed af liv, som vi finder på jorden.

Livet har udviklet sig på evolutionens betingelser, siden det opstod på jorden for mindst 3,5 milliarder år siden. Evolution er en proces, som primært bygger på mekanismerne arvelighed og naturlig selektion, men også tilfældige ændringer, der ikke altid er fordelagtige.  Udforskning af den evolutionære proces er en helt central del af biologien og en forudsætning for vores forståelse af liv og af samspillet med det miljø, der omgiver os. Evolution er samtidig en nøgle til at forstå, hvordan den biologiske mangfoldighed kan udvikle sig i fremtiden, hvor menneskeskabte miljøændringer forårsager et ændret selektionstryk for mange organismer.

Følgende sektioner arbejder med evolution:

Genetik

Genetik handler om at identificere tilpasning og evolution i selve arvematerialet, om at undersøge hvilke gener og genprodukter, der aktiveres af bestemte forhold, og om at udforske den rolle disse gener spiller i for eksempel udvikling eller evolutionær tilpasning.

Genetik er studiet af arv og variation. Moderne genetisk forskning beskæftiger sig blandt andet med arvematerialets opbygning og funktion og med de evolutionære ændringer, der opstår som følge af tilfældigheder eller naturlig selektion. Genetik handler om at identificere tilpasning og evolution i selve arvematerialet, om at undersøge hvilke gener og genprodukter, der aktiveres af bestemte forhold, og om at udforske den rolle disse gener spiller i for eksempel udvikling eller evolutionær tilpasning. Når vi studerer forskellige organismers arvemateriale, kan vi finde information om slægtsskabsforhold både indenfor og imellem arter, og vi kan lære at forstå sammenhængen mellem arvematerialet og de egenskaber, en organisme besidder. Det er samtidig genetikken, der lærer os at forstå de problemer, der kan opstå i små bestande af dyr og planter i forbindelse med indavl og tab af genetisk variation, som gør det sværere at tilpasse sig fremtidige miljøændringer.

Følgende sektioner arbejder med genetik:

Biodiversitet

På bioscience forsker vi i de forhold i miljøet som kan forklare biodiversiteten. Det gælder både naturgivne forhold i jorden, vandet og luften og det gælder menneskets påvirkninger af disse forhold med næringsstoffer, udnyttelse af vand og råstoffer og udledning af miljøfremmede stoffer.

Biodiversitet dækker over variationen af liv på jorden. Vi lægger særlig vægt på at forstå samspillet mellem dyr, planter og svampe i miljøet, herunder betydningen af nøglearter i økosystemerne. Vi studerer også betydningen af fysiske forstyrrelser på biodiversiteten, hvad enten disse forstyrrelser er forårsaget af vind, vejr, vand og brand eller af levende organismer, som fx store planteædere eller rovdyr. Forskningen danner grundlag for undervisning i natur og biodiversitet og med baggrund i en solid forståelse af naturens sammenhænge rådgiver vi om hvordan biodiversiteten kan beskyttes og forvaltes i samfundet.

Følgende sektioner arbejder også med Biodiversitet:

Ferskvandsøkologi

I en verden i konstant udvikling er der enormt pres på ferskvandsressourcen og af hensyn til at sikre fremtiden er det af afgørende betydning, at vi fortsat udvikler forståelsen for de biologiske, kemiske og fysiske processer i og omkring ferskvand.

Ferskvand udgør en forsvindende lille del af det globale vandvolumen, men har afgørende betydning for alt liv på landjorden. Det er således væsentligt at forstå vandets bevægelse og dertilhørende fysiske og kemiske transport i oplandet, gennem vådområder, vandløb og søer, på dets vej til de kystnære og marine områder. Endvidere er det afgørende at forstå de ferskvandsrelaterede biologiske interaktioner, som er stærkt afhængige af fysiske, kemiske og klimamæssige påvirkninger.

Følgende sektioner arbejder med ferskvand:

Marin økologi

Vi undersøger blandt andet, hvordan mennesket påvirker kloden og de globale stofkredsløb, og hvilken rolle de globale klimaforandringer spiller. På baggrund af en solid forskningsindsats rådgiver forskerne beslutningstagere om nødvendige tiltag til en bærdygtig forvaltning af havmiljøet.

Omkring 71 procent af jordens overflade er dækket af vand, og havområderne udgør langt det meste. Havet og alle de organismer og processer, der er knyttet hertil, er derfor altafgørende for klodens liv. Institut for Bioscience udforsker havets liv på alle biologiske niveauer fra gener over enkeltceller til de største hvaler. Vi undersøger blandt andet, hvordan mennesket påvirker kloden og de globale stofkredsløb, og hvilken rolle de globale klimaforandringer spiller. På baggrund af en solid forskningsindsats rådgiver forskerne beslutningstagere om nødvendige tiltag til en bærdygtig forvaltning af havmiljøet. Forskere fra marin økologi arbejder i alle klimazoner - fra de arktiske områder til troperne - og er med helt fremme i de globale diskussioner af klodens tilstand og udvikling.

Følgende sektioner arbejder med Marin Økologi:

Mikrobiologi

Vi forbinder ofte mikroorganismer med sygdom og elendighed, men det er kun en meget lille del af sandheden om mikroorganismer. De mikrobiologiske fag giver dig indsigt i mikroorganismernes fascinerende liv og i deres grundlæggende betydning i naturen, i vores hverdag og i din egen krop.

Vi forbinder ofte mikroorganismer med sygdom og elendighed, men det er kun en meget lille del af sandheden om mikroorganismer. De har spillet en central rolle i livets udvikling og er af afgørende betydning for Jordens økosystemer og naturens stofkredsløb. Takket være deres fænomenale tilpasningsevne kan de leve i selv de mest ekstreme miljøer såsom kogende kildevæld på dybhavets bund, høj-radioaktive områder i atomkraftværker samt flere kilometer under jordens overflade, hvor næring er yderst begrænset. Mikroorganismer bruges i mangfoldige teknologiske anvendelser fra spildevandsrensning til produktion af fødevarer og lægemidler.
De mikrobiologiske fag giver dig indsigt i mikroorganismernes fascinerende liv og i deres grundlæggende betydning i naturen, i vores hverdag og i din egen krop.

Følgende sektioner arbejder med mikrobiologi:

Miljøeffekter af landbrug

Forskellige forvaltningstiltag hos landbruget vil i større eller mindre omfang påvirke naturindholdet og biodiversiteten i marken og omkringliggende småbiotoper. Institut for Bioscience afdækker gennem forskning og rådgivning miljøeffekterne ved fx pesticider, hjælpestoffer, GMO, kvælstof og fosfor, reduceret jordbearbejdning, braklægning og meget andet.

Landbruget er den største arealforvalter i Danmark og optager godt og vel 2,5 millioner hektar jord, eller rundt regnet til 2/3 af Danmarks areal. I marken bruges hjælpemidler som gødning, ­kalk og pesticider i store mængder, og i stalden skal lægemidler og vækstfremmende stoffer hjælpe med til at optimere husdyrdriften. Forskellige forvaltningstiltag hos landbruget vil i større eller mindre omfang påvirke naturindholdet og biodiversiteten i marken og omkringliggende småbiotoper som f.eks. læhegn, heder og anden natur, samt vandløb. Konsekvenserne - såvel negative som positive - måles på pattedyr, flora, jordbundsdyr, bestøvere og andre insekter, samt ikke mindst på samspillet mellem disse. Institut for Bioscience afdækker således gennem forskning og rådgivning miljøeffekterne ved f.eks. pesticider, hjælpestoffer, GMO, kvælstof og fosfor, reduceret jordbearbejdning, braklægning og meget andet.

 Følgende sektioner arbejder med miljøeffekter af landbrug

Terrestrisk økologi

Forskning i samspillet mellem arter af planter, dyr, svampe, mikroorganismer det omgivende miljø og de påvirkende faktorer er emnet for forskningen i terrestrisk økologi.

Landjordens natur består af naturtyper som skov, overdrev, heder, moser og klitter mv. Denne natur er presset af produktionen af foder, fødevarer og biobrændsel, samt anlæg og bebyggelse. Dette går direkte ud over arealet med natur, da der er plads til meget lidt natur på dyrket, bebygget og asfalteret jord. Derudover påvirker dyrkning den natur der er tilbage med kvælstof og pesticider, som med vinden spredes til naturen. Forskning i samspillet mellem arter af planter, dyr, svampe, mikroorganismer det omgivende miljø og de påvirkende faktorer er emnet for forskningen i terrestrisk økologi.

Følgende sektioner arbejder med Terrestrisk Økologi

Zoofysiologi

Zoofysiologer studerer ofte udvalgte dyrs tilpasninger til ekstreme miljøer for at afdække grænserne for kroppens plasticitet og funktion. Sådanne studier giver afgørende ny viden om dyrs funktion og evolution i en foranderlig verden og skaber ofte et nyt og spændende grundlag for medicinske landvinder i behandling af en lang række sygdomme hos mennesker.

Zoofysiologi handler om, hvordan dyr fungerer, og hvordan de håndterer ændringer i miljøet omkring sig ved at regulere deres kropsfunktioner. Fysiologiske studier er afgørende for at forstå, hvordan dyr er tilpasset deres specielle miljø, hvorfor de ser ud og opfører sig, som de gør, og hvordan de håndterer klimaændringer.

Zoofysiologer studerer ofte udvalgte dyrs tilpasninger til ekstreme miljøer for at afdække grænserne for kroppens plasticitet og funktion. Vi undersøger blandt andet, hvordan insekter håndterer store sæsonvariationer i temperatur, hvordan skildpadder kan holde vejret i fem måneder, hvordan slanger efter at have fastet i et halvt år kan spise et måltid, der svarer til halvdelen af deres egen kropsvægt, hvordan bjørne kan rejse sig op efter at have været i vinterhi fire måneder, og hvordan hvaler finder mad på 2 kilometers dybde i det mørke ocean. Sådanne studier giver afgørende ny viden om dyrs funktion og evolution i en foranderlig verden og skaber ofte et nyt og spændende grundlag for medicinske landvinder i behandling af en lang række sygdomme hos mennesker.

Følgende sektioner arbejder med zoofysiologi:

Forskningsresultater

Forskningsresultaterne formidles primært gennem peer-reviewed videnskabelige publikationer og gennem faglige rapporter. Du kan finde de nyeste publikationer via nedenstående overskrifter.

AU’s publikationsdatabase

Du kan via dette link søge publikationer frem i AUs publikationsdatabase.

Artikler

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Rapporter og bøger

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel