Forskning

Forskningen på Bioscience spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, individer, populationer og arter til hele økosystemer. Vi arbejder med de evolutionære processer, der ligger til grund for alt liv, og vi udforsker de mekanismer, der forklarer samspillet mellem levende organismer og miljøet. Forskningsaktiviteterne opsøger grænsefladerne mellem de enkelte discipliner, og vi arbejder for eksempel med zoofysiologi, bioinformatik og geomikrobiologi. Forskningen på Bioscience inkluderer både grundforskning, anvendt forskning og strategisk forskning.

Læs om vores styrkeområder

Akvatisk biologi og økologi

Omkring 71 procent af jordens overflade er dækket af vand, og vand har en afgørende betydning for alt liv på landjorden. Men de globale klimaforandringer sætter vandressourcer, vandmiljøet og vandlevende organismer under stigende pres. Institut for Bioscience udforsker organismer, processer, strukturer og transportveje i alle akvatiske miljøer. Vi arbejder på at forstå biologiske interaktioner, og hvordan de er påvirket af fysiske, kemiske og klimamæssige påvirkninger.

På baggrund af en solid forskningsindsats rådgiver vi beslutningstagere om nødvendige tiltag til en bæredygtig forvaltning af vores havmiljø og de ferske vandområder. Vi arbejder i alle klimazoner – fra de arktiske områder til troperne – og er med helt fremme i de globale diskussioner om klodens tilstand og udvikling.

Følgende sektioner arbejder med akvatisk biologi og økologi:

Arktisk miljø og økosystemer

Den globale opvarmning rammer de arktiske områder særligt kraftigt. Sammenlignet med resten af kloden stiger temperaturen i Arktis dobbelt så hurtigt, og man regner med, at Arktis inden århundredeskiftet er 10 grader varmere end i dag. Det påvirker alle arktiske økosystemer og befolkningens levevilkår dramatisk.

Institut for Bioscience udforsker, hvordan klimaændringerne påvirker processer på land, i vand og is og i luften. Vi undersøger også, hvordan miljøfremmede stoffer påvirker dyrelivet og livet for befolkningen i de arktiske områder. Vi bringer vores viden videre gennem uddannelse og ved at rådgive Grønlands Selvstyre om, hvordan miljøet kan forvaltes bedst muligt.

Følgende sektioner arbejder med arktisk miljø og økosystemer:

Biodiversitet

Biodiversitet dækker over al variation af liv på jorden fra den enkelte organisme til komplekse økosystemer. Institut for Bioscience studerer de faktorer, der påvirker biodiversiteten. Hvilken betydning har det fysiske miljø og den naturlige dynamik for økosystemerne? Hvordan fordeler arterne sig på kloden, og hvordan har udviklingen været i et historisk perspektiv? Vores stigende behov for naturlige ressourcer og fødevarer har sat naturen under pres; hvad betyder det for biodiversiteten?  Vi lægger også stor vægt på at forstå samspillet mellem dyr, planter, svampe og mikroorganismer og deres funktion i økosystemerne.

Forskningen danner grundlag for undervisning i natur og biodiversitet, og med baggrund i en solid forståelse af naturens sammenhænge rådgiver vi om, hvordan biodiversiteten kan beskyttes og forvaltes i samfundet.

Følgende sektioner arbejder også med Biodiversitet:

Genetik og evolution

Alle organismer, både bakterier, planter og dyr, har en arvemasse. Arvemassenbestår af DNA-molekyler som bærer den genetiske information.  Arvemassen bestemmer, hvordan organismerne er opbygget, hvordan de fungerer, og hvordan de interagerer med det omgivende miljø. Institut for Bioscience udforsker blandt andet arvematerialets opbygning og funktion og de evolutionære ændringer, der opstår fra generation til generation som følge af tilfældigheder eller naturlig selektion.  Instituttets forskning har særlig fokus på at forstå, hvordan bakterier, planter og dyr tilpasser sig til naturlige og menneskeskabte miljøforandringer, og det evolutionære samspil mellem mikroorganismer, planter og dyr.

Følgende sektioner arbejder med genetik og evolution:

Mikrobiologi

Vi forbinder ofte mikroorganismer med sygdom og elendighed, men det er kun en meget lille del af sandheden om mikroorganismer. De har spillet en central rolle i livets udvikling og er af afgørende betydning for Jordens økosystemer og naturens stofkredsløb. Takket være deres fænomenale tilpasningsevne kan de leve i selv de mest ekstreme miljøer såsom kogende kildevæld på dybhavets bund, høj-radioaktive områder i atomkraftværker samt flere kilometer under jordens overflade, hvor næring er yderst begrænset. Mikroorganismer bruges i mangfoldige teknologiske anvendelser fra spildevandsrensning til produktion af fødevarer og lægemidler.
De mikrobiologiske fag giver dig indsigt i mikroorganismernes fascinerende liv og i deres grundlæggende betydning i naturen, i vores hverdag og i din egen krop.

Følgende sektioner arbejder med mikrobiologi:

Zoofysiologi

 

Zoofysiologi handler om, hvordan dyr fungerer, og hvordan de håndterer ændringer i miljøet omkring sig ved at regulere deres kropsfunktioner. Fysiologiske studier er afgørende for at forstå, hvordan dyr er tilpasset deres specielle miljø, hvorfor de ser ud og opfører sig, som de gør, og hvordan de håndterer klimaændringer.

Institut for Bioscience udforsker blandt andet, hvordan insekter håndterer store sæsonvariationer i temperatur, hvordan skildpadder kan holde vejret i fem måneder, hvordan slanger efter at have fastet i et halvt år kan spise et måltid, der svarer til halvdelen af deres egen kropsvægt, hvordan bjørne kan rejse sig op efter at have været i vinterhi fire måneder, og hvordan hvaler finder mad på 2 kilometers dybde i det mørke ocean. Sådanne studier giver afgørende ny viden om dyrs funktion og evolution i en foranderlig verden og skaber ofte et nyt og spændende grundlag for medicinske landvinder i behandling af sygdomme hos mennesker.

Følgende sektioner arbejder med zoofysiologi: