Påskehøjgård

Institut for Bioscience råder over en forsøgsmark - Påskehøjgård – i Ølsted ca. 10 km nord for Århus. Her er der ca. 5 ha frilandsarealer, der anvendes til bænkplads, skyggehal, dyrkning af henholdsvis énårige planter, stauder, og et arboret. Der findes desuden en dam med vandplanter, og en stensætning med alpine planter. I arboretet dyrkes et betydeligt udvalg af de træarter, der er vinterhårdføre i Danmark. Frilandsarealerne anvendes til dyrkning af planter til brug i undervisning og forskning i plantesystematik, morfologi og plantegeografi, og til eksperimenter med planter.

På Påskehøjgård findes tre drivhuse. Hus A på 216 m2 har en opvarmet og en ikke-opvarmet afdeling. Hus B på 149 m2 er inddelt i tre kabiner med individuel temperaturregulering, skyggegardiner og kunstlys. Hus C på ca. 572 m2 er inddelt i 7 mindre kabiner og 4 større afdelinger med temperatur og fugtighedsregulering, skyggegardiner og kunstlys. I en af kabinerne er der indrettet en vækstfacilitet til opformering af vandplanter. Drivhusene anvendes til dyrkning af planter til brug i undervisning og forskning, til kontrollerede eksperimenter med planter, og til dyrkning af tropiske planter, der indgår i instituttets forskningsprojekter. Hus C anvendes primært af Institut for Molekylærbiologi til kontrollerede forsøg med gen-manipulerede planter.   

Har du spørgsmål om brug af forsøgsmarkerne
kontakt: