Projekter

På sektionen for Akvatisk Biologi arbejdes der blandt andet på følgende projekter:

Foto: Lars Chresten Lund-Hansen

SIAP – Sea Ice Algae Photobiology:

I projektet arbejder vi med sea ice ecology og specielt det phytoplankton – kaldet isalger – der sidder på undersiden af havisen i både Arktis og Antarktis. De bidrager med ca. 20 procent af den samlede kulstofproduktion og den eneste kulstofkilde for zooplankton og krill i de isdækkede måneder af året. Undersiden af en 1-2 m tyk havis er et ekstremt miljø hvor der er koldt og meget lidt lys. I gruppen fokuserer vi på isalgernes fysiologi i forhold til lysmængder, spektralsammensætninger og isens fysiske struktur i forhold til de biologiske organismer i isen som også omfatter virus og bakterier. Gå til projektsiden

Stream Ecology

Tre projekter som alle koncentrerer sig om næringsforhold i vandløb. Ecosystem metabolism and nutrient spiraling in macrophyte-rich streams, Nutrient uptake in big rivers across seasons, og Effect of increased nutrient run-off to High Arctic streams following climate change. Gå til projektsiden

Foto: Hans Brix

PhragNet – Understanding Range Expansions and Biological Invasions of Plants under Global Change

PhragNet er et internationalt netværk af forskere, der arbejder med den globalt udbredte slægt Phragmites (Tagrør) som modelorganisme med henblik på at øge vores forståelse af effekten af globale miljøforandringer på plantearters forekomst, udbredelse og indvandring til nye områder.  Gå til projektsiden.

Foto: F. Eller

REENEW - Reed as a renewable bioenergy-resource under acclimation-constraints to a changing World

Tagrør (Phragmites australis) er en almindelig sumpplante, der er vidt udbredt på jorden, og der består af mange forskellige genetiske grupper. Planten anvendes mange steder i verden til bl.a. papirproduktion og som byggemateriale (herunder tag-tækning), men dets potentiale som råmateriale for bioenergi bliver i stigende grad anerkendt. Projektets formål er at identificere de mest brugbare tagrør-grupper for bioenergi, og at klarlægge i hvor høj grad grupperne adskiller sig i deres evner til at tilpasse sig klimaændringerne. Resultaterne skal bruges til at forudsige den fremtidige fordeling af tagrør i naturen og gruppernes anvendelsespotentiale som bioenergi-afgrøde i fremtiden. Gå til projektsiden…