Projekter

Danmarks biodiversitet

”Biowide” er et stort og ambitiøst biodiversitetsprojekt, som har til formål at skabe ny viden om – og engagement i – Danmarks biodiversitet. Biowide (Biodiversity in Width and Depth) foregår i samarbejde med de to store danske naturhistoriske museer og Københavns Universitet, og projektet er indledt i 2014 med støtte fra Villum-fonden.

I projektets to første år har en hærskare af professionelle og frivillige indsamlet data fra de 130 prøveflader om miljøet – alt fra jordfugtighed, temperatur, næringsstoffer, plantebiomasse, træer, dødt ved, sten og myretuer, vandflader og blomster. Den helt store indsats har dog ligget på at samle viden om de planter, mosser, laver, svampe og smådyr som lever i fladerne. Her har vi med hjælp fra frivillige forsøgt at få kortlagt så meget som muligt. Når det gælder mosser, planter og laver kan man komme tæt på en totalliste, men for svampe og dyr må man acceptere, at det er umuligt at finde alle arterne, og det er heller ikke alle arterne, vi har eksperter, som kan bestemme. Artslisterne kan ses inde på http://www.biowide.dk/ under prøvefladerne. De vokser stadigvæk i længde, i takt med at de indsamlede og sorterede dyr bliver bestemt. Endelig har vi samlet jord fra alle flader til DNA-sekvensering, så vi kan se hvilke organismer som har afsat DNA i jorden. Forhåbentlig kan det hjælpe os til at få et bedre billede af jordbundens diversitet. I 2016 og 2017 vil tiden gå med at analysere de indsamlede data og formidle den nye viden til omverden i form af videnskabelige artikler og indslag på konferencer og i fagtidsskrifter og landsdækkende medier.

I projektet er fundet mange spændende arter, og et udvalg af dem blev i 2015 præsenteret i Weekendavisen under overskriften ”Ugens Usædvanlige”.

Metoder til dokumentation

Vi udvikler metoder til dokumentation og prioritering af naturforvaltningsindsatser samt målretning af landbrugsstøttemidler til naturformål.

  • Biodiversitetskortet danner overblik over, hvor de truede arter findes i Danmark. På baggrund af artsforekomsterne angiver kortet hhv. en national og en lokal prioritering af naturområderne. Kortet er udviklet i samarbejde med Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. Læs mere her i denne publikation.
  • Prior-kortet  viser naturtilstand og forvaltningsbehov for kortlagte naturarealer inden for habitatområderne. Naturtilstanden og forvaltningsbehov inddrages i udarbejdelsen af Naturplaner for områderne og danner grundlag for Danmarks afrapportering af områdernes bevaringsstatus i henhold til EUs Habitatdirektiv. Læs mere her i denne publikation.
  • HNV Land er det kort, der viser landbrugsarealer og lysåbne naturtyper med høj naturværdi, de såkaldte High Nature Value (HNV) områder. Kortet bruges af NaturErhvervstyrelsen til at målrette en del af EUs landbrugsstøttemidler til områder med høj naturværdi. Læs mere her på NaturErhvervsstyrelsens side.
  • HNV Skov er et kort, der viser vores eksisterende viden om, hvilke skove, der har den højeste naturværdi - de såkaldte High Nature Value (HNV) skove. Kortet skal danne baggrund for en feltkortlægning af naturværdier i de danske skove med henblik på at kunne prioritere forvaltningsindsatser. Kortet er udviklet i samarbejde med IGN, Københavns Universitet. Læs mere her i denne IGN rapport.
  • www.naturdok.dk kan naturforvaltere og private aktører dokumentere målsætninger og indsatser i naturforvaltningsprojekter – til gavn for udviklingen af evidensbaseret naturforvaltning og til brug i egen administration.

Overvågning

I Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur indsamler, behandler og formidler vi data vedrørende arter og naturtyper, der er omfattet af nationale og internationale forpligtelser, love og direktiver. Vi udarbejder årlige rapporter for status og udvikling for fugle (pdf) omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og arter på Habitatdirektivets bilagslister samt terrestriske habitatnaturtyper. Hvert 6. år har vi ansvaret for at levere det faglige grundlag for Danmarks afrapportering af bevaringsstatus til EU kommissionen.

Den danske rødliste

Vi har ansvaret for den danske rødliste, der er fortegnelsen over truede og sårbare plante- og dyrearter. Rødlisten opdateres og udvikles i samarbejde med en række naturhistoriske eksperter, og i perioden fra 2014 til 2019 vil rødlistestatus for mere end 12.000 arter blive vurderet. Det er planen at udvide rødlisten med et mindre antal arter, som ikke er med på nuværende rødliste, herunder mosser, myrer og vandlevende biller. I første halvdel af 2016 udvikles et nyt webbaseret system, som eksperterne kan bruge til indtastning af rødlistevurderinger, og som vil give almindelige brugere lettere adgang til at udtrække data fra rødlisten. Ved udgangen af 2015 er godt 4.000 danske arter blevet revurderet, og i løbet af 2016 forventes yderligere 3-5.000 arter at blive (re-)vurderet. Læs mere om rødlistesystemets indhold og opbygning, funktion og baggrund i den danske manual for rødlistning af plante- og dyrearter (pdf).

Effekter af ændringer

Vi arbejder med et virtuelt økosystem (ALMASS: The Animal, Landscape and Man Simulation System), som gør det muligt at undersøge effekterne af ændringer i landskabets struktur og ændringer i forvaltningspraksis på den frit levende fauna. Effekterne udtrykkes som ændringer i bestandsstørrelser og udbredelse af udvalgte arter.

Naturpleje og naturgenopretning

Vi forsker i rewilding som bæredygtig strategi i naturpleje og naturgenopretning, baseret på anvendelse af eDNA-metoder og GPS-mærkning af fx krondyr.

Klitforvaltningsnetværk

Danmark er på papiret en supermagt, når det kommer til kystklitter. Men desværre er der de fleste steder for lidt naturlig dynamik og bart sand. I efteråret 2015 afholdt sektionen en klitforvaltningsworkshop, hvor klitforvaltere og forskere debatterede, hvordan de danske klitter kan forvaltes, så vi skaber de bedste forhold for biodiversiteten. Der er nu oprettet et klitforvaltningsnetværk, hvor vi årligt afholder workshops og ekskursioner og deler erfaringer og synspunkter omkring klitforvaltning. 

Ekskursion til kystklitterne i Jammerbugt i efteråret 2015.

For mere information om netværket kontakt Ane Kirstine Brunbjerg eller anmod om medlemskab af Facebookgruppen ”Klitforvaltning i Danmark”.

Biodiversitet i landbrugslandet

Vi undersøger, om den indsats, som ydes for at forbedre levemulighederne for markvildtet, også resulterer i bedre levemuligheder for den brede biodiversitet i agerlandet og dets småbiotoper. Kortlægningen af biodiversitetsværdierne tager udgangspunkt i konceptet "økologisk rum", som beskriver variationen i de fysisk-kemiske levevilkår og de biologiske ressourcer – med andre ord er økologisk rum en måde at måle og rangordne områder og landskaber, efter hvor mange forskellige levesteder og levemuligheder de byder på. Projektet er styrket af samarbejdet mellem lodsejere, praktikere, rådgivere og forskere – det sikrer os, at resultatet bliver en anvendelig og vidensbaseret evaluering og forbedring af forvaltningen af biodiversiteten i landbrugslandet. Læs mere om projektet på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.