Forskningsstrategi

Sektionens forskningsstrategi er primært baseret på en kontrakt om ’Arts og jagt- og vildtforvaltning’ med Naturstyrelsen (NST) i perioden 2012-2015. I forhold til Danmarks centrale placering på fugles trækveje i Europa, deres beskyttelsesbehov og de økonomiske og rekreative interesser i bestandene, er der et løbende rådgivningsbehov på området både nationalt og internationalt. Dette gælder ænder, gæs og vadefugle, og hensigten er at kunne bestemme sammenhænge mellem yngleforhold og faktorer i fældnings- og vinteropholdsstederne. 

Jagtbare fuglearter

’Adaptiv forvaltning’ er i fokus i forhold til specielt de jagtbare vandfuglearter. Begrebet går ud på fleksibel beslutningstagen og justering af evt. jagttider og -reguleringer i forhold til en aftalt bestandsstørrelse baseret på en omhyggelig overvågning af arten. Mange fuglearter, som har deres naturlige levested i agerlandet, er gået kraftigt tilbage gennem de sidste 20-30 år. Derfor er der et stort behov for at fastholde og udbygge vores viden i forhold til agerlandets fugle, fx agerhøne, sanglærke, tornirisk, bynkefugl, vibe, tornsanger og gulspurv. 

Landpattedyr

Udfordringerne i relation til landpattedyrene omfatter bestandsdynamik og habitatudnyttelse hos klovbærende vildt med særlig fokus på krondyr og rådyr, og med speciel reference til vildtskader, rekreative interesser og trafikpåkørsler. Et specifikt forskningsområde angår vurdering af bæredygtigheden af kronvildtjagten, regionalt og landsdækkende, på grundlag af jægernes indberetninger om køns- og aldersfordeling samt kropsvægte på de nedlagte dyr. I forhold til bestandsdynamik, habitatkrav og levedygtighedsanalyser for små og truede bestande er der særlig fokus på hare, hasselmus, flagermus og odder. Vi videreudvikler og dokumenterer simple metoder til registrering af hyppighed af specielt de nataktive pattedyr i åbent land. Vi inddrager befolkningen i dette arbejde.