Projekter

Jagtbare fuglearter

’Adaptiv forvaltning’ er i fokus i forhold til specielt de jagtbare vandfuglearter. Begrebet går ud på fleksibel beslutningstagen og justering af evt. jagttider og -reguleringer i forhold til en aftalt bestandsstørrelse baseret på en omhyggelig overvågning af arten. Mange fuglearter, som har deres naturlige levested i agerlandet, er gået kraftigt tilbage gennem de sidste 20-30 år. Derfor er der et stort behov for at fastholde og udbygge vores viden i forhold til agerlandets fugle, fx agerhøne, sanglærke, tornirisk, bynkefugl, vibe, tornsanger og gulspurv.

Landpattedyr

Udfordringerne i relation til landpattedyrene omfatter bestandsdynamik og habitatudnyttelse hos klovbærende vildt med særlig fokus på krondyr og rådyr, og med speciel reference til vildtskader, rekreative interesser og trafikpåkørsler. Et specifikt forskningsområde angår vurdering af bæredygtigheden af kronvildtjagten, regionalt og landsdækkende, på grundlag af jægernes indberetninger om køns- og aldersfordeling samt kropsvægte på de nedlagte dyr. I forhold til bestandsdynamik, habitatkrav og levedygtighedsanalyser for små og truede bestande er der særlig fokus på hare, hasselmus, flagermus og odder. Vi videreudvikler og dokumenterer simple metoder til registrering af hyppighed af specielt de nataktive pattedyr i åbent land. Vi inddrager befolkningen i dette arbejde.

Vildtudbytte og Vingeundersøgelser

Den danske vildtudbyttestatistik er en database, der indeholder oplysninger om nedlagt vildt i Danmark. Statistikken er baseret på en årlig opgørelse af jagtudbyttet af stort set alle jagtbare pattedyr og fugle. I databasen foreligger der oplysninger for de fleste arter siden 1941. Nogle arter er først kommet til på et senere tidspunkt, mens dataserien for andre arter er afbrudt på grund af fredning. Databasen opdateres en gang årligt.  Vingeundersøgelserne som er baseret på indsendte vinger fra jægernes nedlagte fugle startede med skovsneppen tilbage i 1970. Fra starten af 1980erne var undersøgelsen udvidet til også at omfatte ande- og vadefugle og senere blev også gæs og måger taget med. Siden har vingeundersøgelsen været en vigtig del af den danske vildtudbyttestatistik, hvor udbyttet af de fleste arter af svømmeænder og dykænder i Danmark beregnes på baggrund af den antalsmæssige fordeling af de indsendte vinger. Disse arter er alle samlet i grupper i den danske vildtudbyttestatistik. Ud over at bidrage til beregning af vildtudbyttet i Danmark, giver vingerne også detaljeret viden om den geografiske og tidsmæssige forekomst, samt viden om årets yngleresultat.