Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grønlandsk blisgås

Baggrund

Den Grønlandske blisgås (Anser albifrons flavirostris) er en underart af blisgås, og den yngler kun i Vestgrønland mellem Nuuk (64°N) og Upernavik (73°N). Bestanden overvintrer i Irland og Skotland og trækker over Island og Grønlands indlandsis forår og efterår. I Island raster den 2-4 uger før det videre træk om foråret og igen om efteråret. Under jagtstoppet i vinterkvartererne i begyndelsen af 1980’erne øgedes bestanden fra 16.500 i 1983 til 35.500 i 1999, men på grund af færre yngel er bestanden faldet siden til kun 18.800 i 2015.

Årsag til tilbagegang

Årsagen for tilbagegangen er sandsynligvis ændringer i havtemperaturer i det nordlige Atlanterhav.  Det betyder, at flere frontsystemer, der passere på tværs af Atlanten, rammer Vestgrønland om foråret (især i april og maj) i stedet for at ramme Island, Irland og Storbritannien.  Det har stor betydning for de blisgæs, som trækker op over Grønlands indlandsis og ankommer til deres yngleplads i begyndelsen af maj.  Nyankomne hunner har behov for at ”tanke op” efter rejsen fra Island - især af energi og kvælstof – for at have energi nok til at kunne investere i 4-6 æg og 30 dages rugning.  På grund af det øgede snefald i april/maj oplever gæssene, der ankommer til Vestgrønland, et landskab dækket af sne, og siden 1990 er det gennemsnitlige snefald i perioden steget 3-4 gange i forhold til tidligere.  Produktionen af unger om efteråret afhænger derfor meget af forårets nedbør, så den manglende yngelsucces er i hvert fald en del af forklaring for denne nuværende tilbagegang i bestanden.  

Formål

Projektet består af en række studier for bedre at kunne forstå årsagen til tilbagegangen i bestanden og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, National Parks and Wildlife Service (Wexford, Irland), Landbúnaðarháskóli íslands (Hvanneyri, Island), Grønlands Naturinstitut (Nuuk, Grønland), Exeter Universitet (Falmouth, Storbritannien) og Wildfowl & Wetlands Trust (Slimbridge, Storbritannien) samt et stort netværk af frivillige ”Citizen Scientists”, som bidrager deres observationer og opbakning.  En ph.d. projekt er netop færdiggjort, og mange af hans afhandlinger er publiceret.  Der startes nyt ph.d. projekt op i efteråret 2016.

En del af projektet handler om at udnytte telemetriudstyr, som monteres på gæs. Dette udstyr optager deres øjeblikkelige adfærd igennem deres livscykel, og det vil hjælpe os til bedre at kunne forstå de faktorer, der begrænser et individs mulighed for at kunne reproducere sig. Udstyret vil også kunne give os viden om deres bevægelsesområder og adfærd på vinterkvarteret, på forårets rasteplads på Island, under deres træk over Atlanten og isen og endelig efter ankomst til Vestgrønland. Vejrforhold, som de oplever under rejsen og ankomst, logges også.

Vi udnytter GPS til at supplere vores viden om vigtige forårsrastepladser for blisgæssene både på Grønland og i Island. På de grønlandske rastepladser opbygger ynglefuglene deres kondition efter trækket over indlandsisen ,så de er i stand til at yngle med succes. Forstyrrelser fra fx mineralsøgning kan betyde ringere ynglesucces, hvorfor en beskyttelse af de vigtigste af disse pladser i en 3 ugers periode i maj også er af betydning for bestanden. Et andet formål med studiet er at få et bedre kendskab til gæssenes trækforhold.

Resultater

Studier viser, at Grønlandske blisgæs forlader vinterkvartererne i bedre kropskondition og i gennemsnit 20 dage tidligere nu end i 1969, men at de stadig forsætter videre fra Island til Grønland i begyndelsen af maj, lige som tilbage i 1860’erne.  Det betyder, at opholdsperioden på Island bliver forlænget med ca. 3 uger, men dyb sne i Vestgrønland forhindrer en tilsvarende tidligere start på de ynglende områder, selv om sommertemperaturerne i Vestgrønland også er steget i de sidste 30 år. Forsigtige undersøgelser af overlevelsesprocent og yngelsucces blandt halsmærkede blisgæs siden 1981 viser, at de fugle, der oplever en række af år med godt forårsvejr i deres liv yngler tidligere end de, der oplever dårligere forårsvejr i årene inden deres første yngel, selv om de oplevede snefrit forår undervejs. Grønlandske blisgæs er lidt usædvanlige, fordi nogle af gæslingerne bliver ved deres forældre om vinteren i op til 13 år. Typiske gæslinger af de fleste andre arter holder sammen med deres forældre som en familiegruppe igennem deres første vinter, men familien skilles inden næste yngletid, hvorefter de selv parrer sig og starter egen familie op.

Præcist hvorfor grønlandske blisgæs bliver så længe med deres forældre er stadig uklart.  Men igen ved at følge de halsmærkede fugle har det været muligt at vise, at gæslinger kunne øge sandsynligheden for at overleve lidt ved at blive sammen med deres forældre. Til gengæld for overlevelse er der kun lidt gavn ved at blive hos familien efter 3 år. Vi har derfor konkluderet, at de fugle, der bliver med forældrene i op til 13 år, er individer af dårlig kvalitet, og det må kunne betale sig at hjælpe forældre/søstrene med deres reproduktion mere end at forsøge selv.

Referencer

Fox, A.D. & Walsh, A.J. (2012) Warming winter effects, fat store accumulation and timing of spring departure of Greenland White-fronted Geese Anser albifrons flavirostris from their winter quarters. Hydrobiologia 697: 97-102.

Fox, A.D., Boyd, H., Walsh, A.J., Stroud, D.A., Nyeland, J. & Cromie, R. (2012) Earlier spring staging in Iceland amongst Greenland White-fronted Geese Anser albifrons flavirostris achieved without cost to refuelling rates.  Hydrobiologia 697: 103-110.

Fox, A.D.,  Weegman, M., Bearhop, S. Hilton, G., Griffin, L., Stroud, D.A. & Walsh, A.J. (2014) Climate change and contrasting plasticity in timing of passage in a two-step migration episode of an arctic-nesting avian herbivore. Current Zoology 60: 233-242.

Fox, A.D., Walsh, A.J., Weegman, M.D., Bearhop, S. & Mitchell, C. (2014) Spring ice formation on goose neck collars; effects on body condition and survival in Greenland White-fronted Geese Anser albifrons flavirostris. European Journal of Wildlife Research 60: 831-834.

Weegman, M.D., Fox, A.D., Bearhop, S., Hilton, G.M., Walsh, A.J., Cleasby, I. & Hodgson, D.J. (2015) No evidence for sex bias during winter inter-site movement in an Arctic-nesting goose population.  Ibis 157: 401-405.

Weegman, M.D., Bearhop, S., Fox, A.D., Hilton, G.M., Walsh, A.J., McDonald, J.L. & Hodgson, D.J. (2016) Integrated population modelling reveals a perceived source to be a cryptic sink. Journal of Animal Ecology 85: 467–475.

Weegman, M.D., Bearhop, S., Hilton, G., Walsh, A.J., Weegman, K.M., Hodgson, D.J. & Fox, A.D. (online early) Should I stay or should I go? Fitness costs and benefits of prolonged parent-offspring and sibling associations in an Arctic-nesting goose population Oecologia online early.

Weegman, M.D., Bearhop, S., Hilton, G., Walsh, A.J. & Fox, A.D. (online early) Conditions during adulthood affect cohort-specific reproductive success in an Arctic-nesting goose population. PeerJ online early.

 

Trækbevægelser og ophold i Irland, Island og på Grønland af 11 Grønlandske blisgæs med påsatte satellitsendere. Senderne blev sat på i vinterkvarteret i Wexford, Irland, i marts og april fra 1997 til 1999. Kun tre gæs viser trækbevægelser tilbage til Island om efteråret. Den lyserøde position d. 25. oktober 1999 er mærkelig (gåsen burde være på vej tilbage til Irland) men (1) antyder at signalet er af ret god kvalitet.