Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forbedret gåsejagt

Foto: Magnus Elander

Dette er et dansk forskningsprojekt, som udføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Jægerforbund. Projektet modtager økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden. Projektet er startet i sommeren 2012 og forventes at løbe over fire år.

Formål

Formålet med dette projekt er – som led i internationale adaptive forvaltningsplan for kortnæbbet gås - at lave et dansk fireårigt demonstrationsprojekt. Her vil vi afprøve, hvordan jagt på kortnæbbet gås kan optimeres, så afskydningen forøges samtidig med at forstyrrelse og anskydning af gæssene minimeres. Projektet vil basere sig på frivillige aftaler og blive udført i et tæt samarbejde mellem jægere, lodsejere og forskere for at opnå fælles læring og tilpasning af forsøget, så det bliver realistisk at videreføre en ordning efter forsøgsperioden. Perspektivet for de involverede gåsejægere er, at de kan opnå en bedre gåsejagt og samtidig medvirke til en helhedsorienteret forvaltning af en naturressource, hvilket er med at sikre jagtens bæredygtighed i bred samfundsmæssig betydning. Det langsigtede mål er, at denne nye form for forvaltning kan spredes og tilpasses til andre områder og arter og generelt medvirke til at løse konflikter inden for naturforvaltningen.

Projektplan og metoder

Projektet er planlagt ti at køre i fire jagtsæsoner, med en 1-årig baseline (2012) og 3 års forsøg (2013-2015) med forskellig jagtintensitet. Vi vil arbejde i 2-3 områder i Nord- og Vestjylland. Det danske jagtforsøg vil blive et centralt tiltag i den internationale proces. Fra norsk side har man indledt tilsvarende forsøg med lokal organisering af jagten, men udgangspunktet er et helt andet end i Danmark. I Norge har man kun beskeden erfaring med gåsejagt, hvorimod gåsejagt er populær i Danmark, med jagtudlejning som primært er baseret på adgang til god gåsejagt.

Forslaget er, at lokale lodsejere og jægere på frivillig basis går sammen om at danne et gåse-jagtlaug, som enes om at drive jagten efter en fælles opsætning, som går på tværs af matrikler og jagtkonsortier. Inden for området, som sammenlagt bør være på mindst 2 km2, defineres 2-3 blokke med naturlig afgrænsning.

I baseline-året (2012) foregår jagt og landbrugsdrift uden ændringer i praksis; forekomst af gæs, jagtudøvelse, marktilstand registreres løbende gennem jagtsæsonen 1. september til 31. december.

I det første forsøgsår (2013) er planen at der på ugentlig basis holdes jagtfri i én blok, mens jægerne kan drive jagt i de andre blokke. Det betyder at gæssene altid vil have et friareal til rådighed, hvor de kan søge føde uden jagtlig forstyrrelse og at jagten roterer mellem blokkene. Hypotesen er, at gæssene vil forblive længere tid i området og at jagtudbyttet vil stige. En medvirkende årsag til stigende jagtudbytte vil også være, at jægerne vil få en bedre jagt især på de dage, hvor der skiftes mellem blokkene samt at gæssene vil være tilbøjelige til at opsøge større arealer end selve friarealet.

I de efterfølgende to forsøgsår (2014-2015) justeres rotation og interval afhængigt af erfaringerne fra det første år. Justeringerne vil ske i en dialog mellem parterne.

Forud for hvert forsøgsår vil forskningsgruppen udarbejde en model (individ-baseret adfærdsmodel) til forudsigelse af jagtudøvelsens effekt på gæssenes forekomst og deres adfærdsmæssige reaktion på fødetilgang og jagt, og parterne vil diskutere modellen og forudsigelserne forud for hver sæson. Modellen vil således løbende blive holdt op imod udfaldet af de efterfølgende forsøg; derefter justeres modellen og der gøres nye forudsigelser, som så igen testes. Det styrker udsagnsværdien og generaliseringen af modellen.

Løbende registreringer

Forskergruppen følger løbende gæssenes udnyttelse af forsøgsområderne (ved daglige registreringer ved hjælp af kikkert/teleskop fra bil eller udsigtspunkter i terrænet), og der føres protokol over tilstanden af markerne og deres fødemængder målt som tætheden af spildkorn på stubmarkerne gennem sæsonen. Alle typer af menneskelig aktivitet i områderne samt gæssenes reaktion herpå registreres for at få et overblik over det samlede forstyrrelsestryk. Jægerne, som indgår i forsøget, afrapporterer jagtaktivitet, position, antal nedlagt vildt og patronforbrug som udtryk for jagteffektivitet. Alle data samles i GIS-baserede databaser til statistisk behandling.

Føde er vigtig - mulighed for tilskud

De blokke, som udvælges til forsøgene, skal naturligvis have en fødetilgang, som er attraktiv for gæssene, dvs. der skal være stub efter korn eller majs, evt. suppleret med kartoffelmarker. I forsøgsperioden kan det komme på tale at lave aftaler med lodsejerne om at justere driften af arealerne, f.eks. lade stubben ligge til om foråret, for derigennem at sikre en bedre fødetilgang. Lodsejerne vil muligvis kræve en økonomisk kompensation for at deltage i forsøget. For at optimere de driftsmæssige ændringer i henhold til tilskudsmuligheder, økonomi og lokale forhold er der indgået aftaler om rådgivning med landbrugskonsulenter i henholdsvis Nordjylland og Vestjylland, som vil vejlede lodsejere og forskerne.