Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

International forvaltningsplan

 

International forvaltningsplan for Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås

En ny form for international adaptiv forvaltningsplan er i 2012 for første gang iværksat i Europa med kortnæbbet gås som eksempel

Stigende gåsebestande giver problemer

De fleste bestande af gæs, som overvintrer i Vesteuropa, er steget voldsomt i antal gennem de seneste årtier. Da gæssene i overvejende grad søger føde på landbrugsarealer, er konflikter med landbrugsinteresser taget kraftigt til. Konflikterne har hidtil været forsøgt løst ved lokale eller nationale tiltag, hvilket har vist sig både dyrt og utilstrækkeligt, og internationalt efterlyser man i dag nye veje og midler til at finde helhedsløsninger. Som følge heraf er der inden for Vandfugleaftalen (African-Eurasian Waterbird Agreement AEWA) under Bonn-konventionen for migrerende arter for første gang besluttet at iværksætte internationale handlingsplaner for arter, som skaber konflikter med økonomiske og økologiske interesser.

Formålet med planen

Svalbards ynglebestand af kortnæbbet gås, som uden for ynglesæsonen forekommer i Norge, Danmark, Holland og Belgien, er udvalgt som det første eksempel til udvikling af en såkaldt adaptiv flyway-plan. Denne bestand er udvalgt, fordi den er firdoblet inden for de seneste to årtier og i dag tæller omkring 80.000 individer; der er stigende konflikt med landbrugsinteresser især i Norge og tegn på at gæssene i stigende omfang har en ødelæggende effekt på tundravegetationen på Svalbard. Flyway-planens overordnede mål er at fastholde en stabil og levedygtig bestand under hensyntagen til økonomiske og rekreative interesser. Landene, som huser bestanden (Norge, Danmark, Holland og Belgien), er blevet enige om at forsøge at holde bestanden på et stabilt niveau omkring 60.000 individer. Midlet til at opnå dette er en optimering og effektiv, fleksibel regulering af jagten i Norge og Danmark, hvor der er jagttid på arten.  Det er første gang i europæisk vandfugleforvaltning at der opereres med et bestandsmål og at jagt er et værktøj, som indgår i international naturforvaltning. Det er vigtigt at jagttrykket kan reguleres op og ned, således at man forhindrer at bestanden enten risikerer at bryde sammen eller at den stiger til et niveau hvor jagten ikke længere kan følge med bestandsudviklingen.

Nye jagtmuligheder – under ansvar

Dette giver jægerne nye muligheder for jagt, men giver også en række udfordringer. For det første er det vigtigt at jagten tilrettelægges på en måde så man ikke skaber så megen jagtlig forstyrrelse at gæssene skræmmes bort fra Norge og Danmark. Konsekvensen vil være at de trækker ned til Holland og Belgien, hvor der ikke er jagt på gæssene og hvor de gør skade på afgrøder om efteråret, og endvidere vil det være til ugunst for de naturinteresserede som nyder at betragte gåseflokkene. I Norge og Danmark søger gæssene om efteråret hovedsageligt føde på stubmarker, hvor de ikke gør skade; det gælder derfor om at de forbliver så længe at der er føderessourcer til rådighed eller sneen ikke forhindrer adgangen til føden. For det andet er der i Danmark, og i stigende grad i Norge, fokus på at jagten på gæs skal foregå på en måde, så anskydninger reduceres. Det stiller krav til de danske og norske jægere om at udføre gåsejagten på en ansvarlig måde og ved hjælp af jagtformer som giver færrest mulige anskydninger.

Kræver tæt samarbejde

Både på internationalt og nationalt niveau skal der i de kommende år udvikles nye redskaber inden for forvaltning og forskning for at kunne håndtere den adaptive flyway-plan. For at kunne styre en kompleks proces som denne kræves en tæt overvågning af bestanden og effekten af de konkrete tiltag, hvilket kræver samarbejde og tæt kommunikation mellem forvaltere, interessegrupper og forskere. Forskningsmæssigt er denne proces særdeles interessant, fordi man kan anvende den til at udvikle nye modelværktøjer til at forudsige hvordan bestanden vil reagere på forskellige tiltag, og så anvende de konkrete forvaltningstiltag som forsøg til at be- eller afkræfte ens forudsigelser.

 

Til at styre den internationale plan er der oprettet en international arbejdsgruppe med deltagelse fra de fire landes ansvarlige forvaltninger, interesseorganisationer og forskere. Endvidere oprettes nationale arbejdsgrupper, som skal sikre udførelsen af de aftalte tiltag, overvågningen og sørge for den nødvendige kommunikation.

Koordinator for den internationale flyway plan er Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (jm@bios.au.dk)

Leder af den danske arbejdsgruppe for planen er Henrik Lykke Sørensen, Naturstyrelsen (hls@nst.dk)

Læs mere om flyway-planen for bestanden af kortnæbbet gås på AEWA’s hjemmeside HER