Havpattedyrforskning

Havpattedyr spiller en vigtig rolle i marine økosystemer, hvor de er øverst i fødekæden, men ligesom hos andre langlivede organismer er bestandene ofte sårbare. For at kunne beskytte havpattedyrene er det vigtigt at skaffe viden om deres biologi, og hvordan de bliver påvirket af naturlige og menneskeskabte ændringer i miljøet. Tilgængeligheden af føde og egnede yngleområder er blandt de vigtigste faktorer, som kan påvirke bestandsudviklingen hos havpattedyr. Forekomsten af miljøgifte er en anden vigtig faktor, da miljøgifte akkumuleres i fødekæden og påvirker dyrenes evne til at bekæmpe infektioner og få levedygtigt afkom. Disse faktorer er derfor centrale forskningsområder i sektionen.

Menneskers aktiviteter påvirker havpattedyrene

I de danske farvande er vores fokus især på marsvin, spættet sæl, gråsæl og hvidnæset delfin. Arterne er alle nævnt i EU Habitatdirektivet som arter, vi har en særlig forpligtigelse til at beskytte og overvåge (læs baggrundsinformationer om marsvin spættet sæl og gråsæl). For at forhindre at de enkelte populationer går tilbage, er det vigtigt at forstå, hvilke miljømæssige forhold der skal til for at sikre tilstrækkelig ynglesucces og overlevelse. Nogle af de faktorer, vi har særlig opmærksomhed på, er forskellige typer menneskeskabte forstyrrelser fra både, seismiske undersøgelser, samt, for marsvins vedkommende, bifangst i fiskeredskaber. For at kunne vurdere om arterne bliver beskyttet tilstrækkeligt godt foretager vi løbende opgørelser af deres udbredelse og af størrelsen af hver bestand. Den viden, sektionens medarbejdere tilvejebringer, er afgørende for at sikre en bæredygtig forvaltning de enkelte populationer.

Effekter af miljøfremmede stoffer

Menneskeskabt forurening er ligeledes af stor betydning for havpattedyrenes helbred og overlevelse. I de arktiske områder er der i mange tilfælde observeret så høje koncentrationer af kviksølv, PCB, organiske flour- og bromforbindelser i bl.a. isbjørne, sæler og spækhuggere, at der er grund til at frygte, at det kan påvirke dyrenes overlevelse (læs om vores isbjørneprojekter her). For bedre at forstå hvordan de toksiske stoffer transporteres og akkumuleres i Arktis, har vi også foretaget undersøgelser af en række andre arter, bl.a. ørred, rensdyr og gråmåger. En bedre forståelse af hvordan de toksiske stoffer transporteres gennem fødekæden øger vores viden om forekomsten af miljøgifte i forskellige fangstdyr. Dette sikrer, at den lokale fangerbefolkning kan få bedre rådgivning om i hvilket omfang, havpattedyr og fisk bør indgå i kosten.

 

 

SEKTIONSLEDER

Jacob Nabe-Nielsen

Seniorforsker
M
H bygn. I1.41
P +4587158696
P +4522481210

HER FINDER DU OS

Havpattedyrforskning
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde