Bestandsovervågning

Havpattedyrsektionen har ansvaret for den nationale overvågning af de danske havpattedyr. Vi overvåger bestandsudviklingen og udbredelsen af vores tre mest almindelige havpattedyr: Den spættede sæl, gråsælen og marsvinet.

Overvågning af spættet sæl og gråsæl

Vi overvåger de to sælarter  ved optællinger på deres hvilepladser, uforstyrrede øer, skær og sandbanker spredt i de fleste danske farvande. Overvågningen foregår fra små fly ved, at vi tager billeder af høj kvalitet og  efterfølgende analyserer billederne ved computeren. Vores analyser viser hvor mange af hver af de to sælarter, der ligger på en hvileplads.

Optællingerne foregår i sælernes yngle- og fældeperioder, hvor de bruger det meste af tiden på hvilepladserne. De spættede sæler yngler i juni og fælder i august, mens gråsælerne (i Østersøen) yngler i februar-marts og fælder i maj-juni. Tallene fra yngleperioderne kan bruges til at estimere ungeproduktionen og se variationer i denne. Hvis en art er under pres, vil man ofte registrere en nedgang i produktionen af unger. Den spættede sæl har været i fremgang i Danmark, siden den blev fredet i 1976, hvor der kun var få tusinde tilbage. I dag er der over 18.000 spættede sæler i Danmark. Gråsælen blev udryddet i Danmark i starten af 1900-tallet, men er i løbet af de sidste 15 år genindvandet. Den yngler kun i ganske lille omfang, men kan nu træffes i alle farvande.

Overvågning af marsvin

Overvågningen af marsvin er mere udfordrende, da de ikke som sælerne kan overvåges på land. Den klassiske metode til overvågning af hvaler er såkaldt linjetransektoptælling. Det foregår ved, at man med fly eller skib følger et tilfældigt, men repræsentativt fastlagt mønster af linier i det område, man vil overvåge. Undervejs registrerer man de hvaler, man ser, mens man også indsamler data, der korrigerer for det antal hvaler der er omkring linjen, men ikke observeres. Det sidste kan foregå ved, at man har sekundære observatører, hvis observationer ikke bruges i den egentlige opgørelse, men til at opgøre hvor stor en del af dyrene, de primære observatører registrerer. Udover linjetransektmetoden benytter vi os også af, at marsvin, som andre tandhvaler, benytter biosonar til at orientere sig. Vi bruger nemlig udstyr, der registrerer marsvinenes lyde, enten faststående udstyr eller slæbt efter et skib, og derved kan vi danne os et billede af deres tæthed og udbredelse.

Udfordringerne med marsvineovervågning gør, at der er en del usikkerhed forbundet med vores estimater af udviklingen. Det er sandsynligt, at arten har oplevet en vis tilbagegang i vores indre farvande i løbet af de sidste 20 år, mens udviklingen i Nordsøen lader til at være mere stabil. Der findes en tredje bestand af marsvin i Østersøen. Denne bestand er stærkt truet, idet der måske kun er få hundrede tilbage. Denne bestand undersøges i disse år gennem et storstilet projekt med lyttestationer i hele Østersøen, der vil kortlægge udbredelse og antal, så bestanden kan beskyttes hensigtsmæssigt fremover. Løbende overvågning er vigtig for at undgå at bestandene bliver truede, navnlig i disse år hvor f.eks. trafik og anlægsarbejder øges kraftigt i vores farvande. Overvågningen af havpattedyr sker som en del af NOVANA-programmet (Det Nationale Overvågningsprogram af Vandmiljøet og Naturen).