Effekter af miljøfremmede stoffer

Menneskeskabt forurening har stor betydning for havpattedyrs helbred og overlevelse. I de arktiske havområder er fødekæderne længere end i andre dele af verden, og da miljøfremmede stoffer opkoncentreres for hvert trofisk niveau, opstår der meget høje koncentrationer i de sidste led af fødekæden. I isbjørne, spækhuggere og andre tandhvaler har vi observeret så høje koncentrationer af kviksølv, PCB og organiske flour- og bromforbindelser, at de kan påvirke dyrenes helbred og i visse tilfælde deres overlevelse. Giftstofferne nedsætter dyrenes immunsystem og bevirker desuden, at de har vanskeligere ved at få levedygtigt afkom. Samtidig har forureningen konsekvenser for den arktiske fangerbefolkning, fordi de i høj grad lever af havpattedyr såsom sæler, hvaler og isbjørne.

De giftige stoffers vej gennem fødekæden

Sektionens forskere har siden 1996 undersøgt effekter af metalforurening og forurening med svært nedbrydelige organiske miljøgifte i en række dyrearter, herunder ørred, havfugle, rovfugle, sæler og hvaler. For bedre at forstå hvordan de toksiske stoffer transporteres og akkumuleres i Arktis, har vi også foretaget undersøgelser af dyr, som er længere nede i fødekæden, herunder plankton, krebsdyr og fisk. En afdækning af hvordan de toksiske stoffer transporteres gennem fødekæden, øger vores viden om forekomsten af miljøgifte i forskellige fangstdyr. Dette sikrer, at den lokale fangerbefolkning kan få bedre rådgivning om i hvilket omfang, havpattedyr og fisk bør indgå i kosten, og om der er dele af disse dyr, som bør undgås. Desuden benyttes resultaterne til gennem internationalt samarbejde, Arktisk Råd og det internationale konventionsarbejde at regulere den globale brug af disse kemiske forbindelser og dermed nedbringe niveauerne af disse uønskede stoffer.

Effekter

Vores studier har særligt fokuseret på immun- og hormonsystemet, patologiske forandringer, knogledensitet og neurologiske effekter. I de senere år har vi også set på relationen til klimaændringer, og senest er vi begyndt at samarbejde med læger omkring human eksponering og sygdomme med fokus på Østgrønland. Vi har i de kommende år ambitioner om at beregne effekterne på populationsniveauerne af den lange række af miljøgifte der ender i disse topprædatorer.

Geografiske forskelle

Vi har også undersøgt de fleste miljøfremmede stoffer blandt udvalgte arter i Arktis for at vurdere hvilke områder, der har den højeste belastning. Her har Grønland sammen med Svalbard de højeste miljøbelastninger af mange af de organiske miljøgifte. Nordvestgrønland og det norøstlige Canada har rekorden for tungmetallet kviksølv. For bedre at forstå de forskellige arters udbredelse, adfærd og bestandsafgrænsninger, har vi gennemført omfattende arbejder med sporing af dyr. Vi har derfor specialiseret os i påsætning af satellitsendere og andet elektronisk udstyr på både havpattedyr og i havfugle.

Udvikling over tid

Ringsæl og isbjørn er nøglearter, som vi har undersøgt over tid. Vores forskning viser, at mange af de gamle og tidligt regulerede miljøgifte som fx PCB og DDT udviser faldende koncentrationer over de seneste 30 år. Andre stoffer som bromerede flammehæmmere og perflourerede forbindelser har været i stigning op til starten af år 2000, men er siden begyndt at falde. Koncentrationer af kviksølv synes at fortsætte med at stige, hvilket den har gjort siden 1850, hvor industrialiseringen tog sin begyndelse. I dag har isbjørnene i Nordøstgrønland 20 gange højere kviksølvindhold i deres pels end før industrialiseringens begyndelse omkring 1850.

Hvem støtter arbejdet?

DANCEA programmet under Miljøstyrelsen er den vigtigste bidragyder til mange af afdelingens undersøgelser. Desuden ansøges der løbende til projekter under andre offentlige og private programmer og fonde. Afdelingen har et omfattende samarbejde med andre afdelinger på AU, andre institutioner i Danmark, Grønland, de andre Arktiske lande samt lande og institutioner, der har interesse og viden indenfor vores arbejdsområde.