Forstyrrelser 

og undervandsstøj

Hørelsen en meget vigtig sans for mange marine organismer, og mange af dem bruger aktivt lyd til at kommunikere og orientere sig. Det skyldes at lyd er den form for energi, der kan bevæge sig længst i vand, meget længere end lys. Sigtbarheden i havet er sjældent over 30 m, men lyd kan høres over store afstande, langt bedre end på landjorden. Marsvin, delfiner og andre tandhvaler bruger desuden ekkolokalisering, på samme måde som flagermus. Ved at udsende korte, ultralydsklik og lytte efter ekkoer kastet tilbage fra omgivelserne er de i stand til at orientere sig og finde føde selv i totalt mørke. De øvrige havpattedyr, de store bardehvaler, sæler og søkøer bruger lyd til at kommunikere under vand. Også mange fisk laver lyd, herunder velkendte arter som sild, kuller (en torskefisk), knurhane (heraf navnet) og ulk, og sågar krebsdyr bruger lyd til at kommunikere.

Team

Line Anker Kyhn
Forsker

Tlf.: +4587158826
E-mail:


Jacob Nabe-Nielsen
Seniorforsker

Tlf.: +4587158696
E-mail:


Karin Tubbert Staal
Ph.d.-studerende

E-mail:


Signe Sveegaard
Seniorrådgiver

Tlf.: +4587158496
E-mail:


Jonas Teilmann
Seniorforsker

Tlf.: +4587158494
E-mail:


Jakob Tougaard
Seniorforsker

Tlf.: +4587158706
E-mail:

Jeppe Dalgaard Balle
Akademisk medarbejder

Tlf.: +4587159062
E-mail:


Line Hermannsen
Ph.d.-studerende

Tlf.: +4587154318
E-mail:

Projekter

  • Skibe og offshore-aktiviteter, herunder olieplatforme, boreskibe og havvindmøller; effekter på marsvin
  • Nedramning af havvindmøllefundamenter; effekter på marsvin
  • Seismisk olieefterforskning; effekter på narhval og bardehvaler
  • Undervandssprængninger; effekter på sæler og marsvin
  • Sonar, herunder militære antiubådssonarer; effekter på marsvin og sæler
  • Pingere (akustiske alarmer til at forhindre bifangst af marsvin i nedgarn); effekter på marsvin

Lovgivning

I Europa er reguleringen i særdeleshed sket med implementeringen af EU's Havstrategidirektiv, der lister undervandsstøj som en af 11 deskriptorer, der skal anvendes af EU's medlemslande til beskrivelse af miljøtilstanden i havene. Havstrategidirektivet definerer således god miljøtilstand med hensyn til støj ved følgende.

Menneskeskabt undervandsstøj

Vindmøllefarme, skibsstøj og fiskeri

Skib i storebælt, undervandsstøj
Foto: Line Hermannsen

Siden dieselmotorer blev almindelige i skibe for omkring 100 år siden, er det menneskeskabte bidrag til baggrundsstøjen i havene steget år for år. Det har nu nået et niveau, der giver grund til bekymring for påvirkning af de marine miljøer. Der er derfor stigende opmærksomhed på menneskeskabt undervandsstøj og som følge heraf også en begyndende regulering af området. Læs den seneste samlede rapport DCE 2014-2016 samt den nyeste Oversigts rapport DCE 2018 om støjkilder i Danmark.


Marsvin reagerer tydeligt på skibsstøj

NY FORSKNING!!!!

Marsvin reagerer på skibsstøj
Foto: Jonas Teilmann

Nyt studie viser at...

Marsvin er følsomme overfor støj fra menneskelig aktivitet til søs, da marsvin bruger lyde til at kommunikere, navigere og finde føde. I dette internationale projekt samarbejde, undersøges hvordan skibes støj påvirker marsvinet i vores farvand. Marsvin i danske farvande lever i et af de tættest befærdede farvande læs mere om projektet her.


Bifangst

Fiskeri og marsvin

Marsvin fanget i bundgarn
Foto: Au

Forskningen viser at..

Flere tusinde marsvin bliver hvert år fanget i fiskernes net som et ekko, af det indtog vi mennesker har haft på hvalernes og fiskenes verden de sidste 100 år. Vores tilstedeværelse i havet er blevet større og mere hyppig, samtidig med at en øget konkurrence for fisk mellem os og havpattedyr, bringer os i konflikt. Forskere og politikere er løbende i debat med det danske fiskeri om nye og forbedrede reguleringer på området. Tryk her for mere information om marsvin og bifangst.