Gråsæl

Gråsæl

Halichoerus grypus

Foto: Anders Galatius

Gråsælen er Danmarks største sæl og er næstefter den spættede sæl også den mest almindelige sælart i Danmark. Man kan forveksle små gråsæler med spættet sæl selvom gråsælen er større. Hovedformen er det bedste kendetegn til at skelne de to arter. Gråsælen har en lige kegleformet profil, mens den spættede sæl har en mere hundelignende rund hovedfacon med en kort snude.

Forskere ved sektionen for havpattedyrforskning har specialiseret sig i at forske i sæler, deres biologi, levevis, udbredelse og vandringer samt problematikken omkring sæler og fiskeri.  I dette arbejde har vi kvalificeret os i en række forskellige teknikker som mærkning af dyr med bl.a. satellitsendere og akustiske dataloggere, tællinger fra fly og båd samt genetiske undersøgelser. Læs mere om vores projekter og find information om vores tekniske udstyr samt kompetencer under Faciliteter.

Til venstre ses en spætttet sæl og til højre en gråsæl, på Anholt Foto: Morten Abilstrøm

Bag om navnet

Det danske:

Gråsælens navn hentyder til den grå farvetone i pelsen når den er tør. Selve ordet sæl kommer formodentlig fra et gammelt tysk ord som betyder "den der slæber sig afsted".

Det Latinske:

Halichoerus stammer fra græsk og betyder sø- (halios) svin (choiros). Grypus stammer også fra græsk og betyder ørnenæse (grupos) og hentyder især til hansælens krumme næseryg.

Det engelske:

Grey seal

Udseende

Gråsælen hører til gruppen af ægte sæler. Særligt for ægte sæler er at den har kortere luffer, mangler ydre øre samt kønsorganer og kommer frem på land ved at mave sig afsted. De kan ikke bukke halen op under sig som man kender det fra søløverne. De reducerede lemmer hjælper dyret til at opnå en højere hastighed i vand, og sænker varmetabet når den er neddykket i det kolde vand.

Farve:

Som navnet antyder er pelsen som regel grålig med spredte mørke pletter og bugen er ofte lysere end ryggen. Hannerne har ofte en mørkere fremtoning og hos ældre hanner har snuden en let opadbuet næseryg til forskel fra hunnernes der har en mere lige næseryg. 

Størrelse:

Hannen er omkring 1½ gang større end hunnen, og kan blive over 2 m og veje op til 300 kg.

Fakta:

Som unge har gråsælen en næsten helt mælkehvid pels som udskiftes med den rigtige sælpels efter 2-3 uger.

Alder:

Gråsælen bliver kønsmodner når de er omkring 4-5 år. De fleste kønsmodne hunner får én unge om året. Den maksimale levealder i naturen er 46 år for hunner og 44 år for hanner, men det hører sandsynligvis til sjældenhederne.

Levevis

Tilpasning til vand:

Gråsælen er ligesom andre sæler godt tilpasset til livet i vand og med et 2-4 cm tykt spæklag kan de nemt holde varmen i det kolde vand. De har meget lange knurhår på hver side af munden som bruges til at opfange vibrationer i vandet fra for eksempel byttedyr. Denne funktion er især nyttig når den jager på større dybder, hvor lyset ikke når ned. Som andre havpattedyr er gråsælen i stand til at holde vejret meget længere end landpattedyr, blandt andet på grund af dens evne til at oplagre mere ilt i musklerne og blodet. Den desuden lukke næsten helt af for blodtilførslen til de organer der kan klare sig uden ilt når den dykker.

Føde: Næsten alle slags fisk samt blæksprutter og krebsdyr

Yngle biologi:

Hunnen bliver gravid med sin første unge i 4-5 års alderen og føder herefter 1 unge om året. Man har dog fundet ud af, at ca. 60% af de nyfødte unger dør inden de bliver et år gamle. Hannerne parrer sig først ved 8 års alderen. Den sene alder skyldes, at de unge hanner simpelthen ikke er store nok til at konkurrere med de fuldvoksne hanner om hunnerne. Det er da også først senere end 8 års alderen at de er i stand til at danne og forsvare et harem.

Yngel periode: Februar - Marts (Østersøen), September - Oktober (andre egne)

Hungråsælen føder en unge på land en gang årligt og i de første 2½ uge efter fødslen lever ungen udelukkende af den fede mælk (fedtprocent på ca. 60%) og tager næsten 3 kg på om dagen i denne periode. Dette gør at den er i stand til at klare sig selv i en alder af 4-5 uger og herefter begynder en ny parringssæsson. De stærkeste hanner opretter harem, med typisk 5-7 hunner i hvert og forsvarer disse hensynsløst. Hannen parrer sig gentagne gange med hunnerne og øger derved muligheden for at få flest mulige afkom. 

Udbredelse

Udbredelse

I Danmark var gråsælen vidt udbredt indtil for ca. 100 år siden, men intensiv jagt udryddede arten helt heldigvis har arten I løbet af de sidste 15 år genindvandret og man kan bl.a. se større grupper ved Rødsand, Christiansø og Læsø og enkelte individer eller små grupper ved kyster ved Anholt, Hesselø, Saltholm og i Vadehavet, I østersøen har bestanden i en del år kæmpet meget med fiskeri og miljøgifte, men i de senere år er der trods dette set en fremgang og man mener at bestanden er på omkring 40-50 tusinde i dag.

Gråsælen er udbredt i det tempererede bælte i Nordatlanten hvor man i dag har kendskab til tre hovedbestand hvor den største opholder sig i havet mellem De britiske øer, Island, Færøerne og Norge. Derudover findes gråsælen også langs Nordamerikas østkyst, hvor den er udbredt fra Labrador i Canada til Boston i USA. I 2014 var der cirka 100.000 dyr i dette område. 

Gråsælen benytter sig gerne af at gå på land for at hvile, skifte pæls og yngle og den mest foretrukne habitater på land er præget af klippekyst og sandstrand. 

Anders Galatius

SeniorforskerInstitut for Bioscience - Havpattedyrforskning
M
H bygn. 7425, P1.35
P +4587158694
P +4528710372