Marsvin

Phocoena phocoena

Forskere ved sektionen for havpattedyrforskning har specialiseret sig i at forske i marsvin, deres biologi, levevis, udbredelse og vandringer samt problematikken omkring marsvin, der drukner i garnfiskeri.  I dette arbejde har vi kvalificeret os i en række forskellige teknikker som mærkning af dyr med bl.a. satellitsendere og akustiske dataloggere, tællinger fra fly og båd, registrering af marsvinets ekkolokaliseringslyde med akustiske instrumenter samt genetiske undersøgelser. Læs mere om vores projekter og find information om vores tekniske udstyr samt kompetencer under Faciliteter.

 

 

Bag om navnet

Det danske:

Det danske navn mar-svin, betyder egentligt hav-svin.

Det Latinske:

Phocoena kommer af Phocaena, som oprindeligt blev givet fordi man syntes marsvinet lignede en sæl som hedder på latin hedder Phoca. 

Det engelske:

Harbor Porpoise.

Porpoise kommer af det latinske: porcus piscis som betyder svinefisk.

Udseende

Marsvinet er som alle andre hvaler utrolig godt tilpasset livet i vand. De er torpedoformede og har glat hud uden hårvækst for at minimere modstanden når de svømmer. Deres næsebor er desuden rykket op ovenpå hovedet, hvilket giver dem en stor fordel hvis de hurtigt skal op og trække vejret. For eksempel midt under en jagt. Marsvinets meget muskuløse haleparti giver dyret en kraftig fremdrift, mens brystfinnerne og rygfinnen sørger for stabilitet og giver dyret fremragende manøvreegenskaber i vandet. Marsvinet kan være neddykket i op til 10 minutter og kan nå bunden overalt i de danske farvande, men foretrækker ofte kortere dyk på 1-3 minutter.

Farve og form:

Hovedet er kort og afrundet, de 2 brystfinner er bagudrettede og rygfinnen er lille og trekantet. Halefinnen sidder vandret og bruges som hos andre hvaler til at skabe fremdrift i vandet mens brystfinnerne bruges til at styre med. Ryggen er gråblå til gråsort, mens maven er meget lysegrå eller helt hvid.

Alder:

Marsvin bliver højest 20 år gamle i naturen. På grund af deres korte levetid bliver de relativt hurtigt kønsmodne. Hannerne bliver kønsmodne ved en længde på cirka 130-140 cm i en alder af 2-3 år. Hunnerne bliver kønsmodne ved en længde på ca. 140-150 cm i en alder af 3-4 år.

Levevis

Lyd:

Som alle tandhvaler har marsvinet et veludviklet sonarsystem som det blandt andet bruger til at lokalisere bytte med. Sonarsystemet fungerer ved at marsvinet sender meget højfrekvente og stærke lydbølger ud gennem en fedtklump i panden. Fedtklumpen, som kaldes melonen, samler lydbølgerne til en stråle. Når strålen for eksempel rammer en fisk kastes lydbølgerne tilbage. Gennem underkæben, der er i forbindelse med øret, kan marsvinet opfange refleksionerne og derved bestemme retning og afstand til byttet. Samme princip ses hos flagermus, som er den eneste anden dyregruppe der benytter dette princip.

Føde: 

Marsvin har en meget varieret kost, afhængig af hvilke typer byttedyr der er det sted de lever. De spiser en lang række fisk heriblandt torsk, sildefisk, fladfisk m.m., men tager også små blæksprutter. Man har tidligere troet at marsvin fangede det meste af deres bytte i de frie vandmasser. Men ny forskning har vist at de bruger meget tid på at gennemrode havbunden med snuden for at fange de fisk der gemmer sig her.

Yngle biologi:

Marsvinene parrer sig i sensommeren og hunnen er drægtig i cirka 11 måneder. Herefter føder hun en unge på 70-80 cm, der vejer godt 10 kg. Ungen dier hos moderen i op til 11 måneder og de fleste kønsmodne hunner føder en unge hvert år.

Udbredelse

Udbredelse

De områder som marsvinet foretrækker i Danmark er kystnære eller andre lavvandede områder på mindre end 200 meters dybde.

Marsvinet er Danmarks mindste og mest talrige hval, men er meget sky af natur. Det gør det svært at følge dyrets adfærd. Marsvinet lever alene eller i små flokke på normalt 2-5 dyr, dog kan de større forekomme i større grupper. I hele Nordsøen har forskere beregnet at der lever ca. 200.000 marsvin. I de indre danske farvande lever omkring 20.000 dyr, der sandsynligvis kun har begrænset kontakt med dyrene i Nordsøen og Østersøen. I Østersø er bestanden beregnet til at ligge på 100-1000 individer.

Det almindelige marsvin findes på hele den nordlige halvkugle fra Marokko i syd til Nordnorge i nord. I Danmark er marsvinet almindeligt i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt bælterne, hvorimod det er ret sjældent i Øresund og i farvandet omkring Bornholm.

Marsvinet forekommer i flere adskilte populationer i Nordatlanten, bl.a. langs USA og Canadas østkyst, i Vestgrønland, Island, Færøerne, Afrikas Vestkyst, Nordsøen, de indre danske farvande og i Østersøen. Desuden findes der en isoleret population i Sortehavet. Marsvinet ses kun meget sjældent i Middelhavet.

Artikler og medie

Se DCE nyhed om marsvin

Marsvin sover i speed-dyk

27.10.2017

 En nyudgivet artikel i Journal of Animal Behaviour tyder på at marsvin sover under halvcirkelformede dyk nær overfladen. Læs mere.