Isbjørne- og Slædehundeprojekter

Isbjørneprojekt

Isbjørnen holder til langs kyster i de arktiske områder, og forefindes både i øst- og vest Grønland. Den er det største medlem af bjørne familien og en fuldvoksen han kan veje op mod 500 kg, og bliver næsten 3 meter lang, mens hunnen er noget mindre. Om vinteren vejer isbjørnen endnu mere. Pelsen er lang og tyk med en hvid, gullig eller grålig farve, mens bjørnens læber, trædepuder og snude er sorte. Føden er varieret og består bl.a. af sæler (mest ringsæler), hvidhvaler og narhvaler, fisk, hvalros unger, og af og til også ådsler. Isbjørnen bliver kønsmoden efter 3-4 år og kan blive 20-30 år gamle.

Ud over de igangværende undersøgelser af effekter af forurende stoffer har Institut for Bioscience, Aarhus Universitet undersøgt de grønlandske isbjørnes indhold af tungmetaller. Således er de geografiske forskelle i isbjørne fra det meste af Arktis belyst, og der samles til stadighed nye data om den tidsmæssige udvikling i tungmetalniveauerne. Derudover er isbjørnenes aldersakkumulering og kønsmæssige forskelle belyst. Både muskel-, lever-, nyre- og hårkoncentrationer er rapporteret og sat i relation til andre arktiske dyregrupper og befolkningens fødeindtag.

Slædehund - kontrollerede forsøg med effekter

For endeligt at kunne afgøre om sundhedstilstanden i de arktiske dyr, her tænkes specielt på isbjørnen som spises af grønlændere, virkelig er påvirket af de relativt høje niveauer af organohalogener, er der med initiativ i Danmark og Norge iværksat kontrollerede studier på slædehund (Vestgrønland) og fjeldræv (Norge). Studierne, som begge startede i 2003, har udviklet sig til at være et omfattende og tværfagligt internationalt samarbejde og dækker både hormonparametre, immunoparametre, histologiske vævsundersøgelser, knogle undersøgelser og meget mere. Studierne går ud på at fodre med bl.a. vågehvalspæk som indeholder forureningsstoffer som dem isbjørne, ræve og mennesker eksponeres for overalt i de arktiske områder.  Disse to studier skulle gerne yderligere klarlægge forståelsen af de negative effekter af organohalogener på det arktiske dyreliv, og de mennesker som spiser disse dyr og dermed udsættes for endnu højere koncentrationer. De første videnskabelige resultater af undersøgelserne kan forventes i 2006-2008.

Hvad viste hundeforsøgene?

Hundene blev i over to år fodret med spæk fra vågehvaler, hvis store spækmængder gav en homogen kilde til føden der indeholder høje koncentrationer af flere organohalogener, såsom PCB, DDT og dieldriner, der svarede til ringsælerne indhold på Grønlands Østkyst. En kontrolgruppe fik foder, som har et meget lavt indhold af de samme stoffer (svinefedt).  Disse fedttilskud blev givet til hundene sammen med fælles basisfoder af Royal Canin, der forsynede hundene med fælles basis indtager af næringsstoffer og vitaminer og som viste sig at være meget rent i forhold til de kontaminanter der blev undersøgt. Det er første gang, at der er lavet så langvarige kostforsøg, og hvor hundene i deres naturlige omgivelser har været udsat for en cocktail af organohalogener. Studierne har blandt andet vist, at fodring med hvalspæk hæmmer immunforsvaret. Således havde hundene et dårligere forsvar mod sygdomme end andre hunde, og de reagerede også anderledes på immun-challenge priktest.  Undersøgelsen desuden vist, at de OHC eksponerede hunde i modsætning til kontrolgruppen udvikler lever- og nyreskader som svarer til de forandriner der blev fundet i isbjørnene samt at de blod- og urinbiokemiske parametre også er påvirkede. I et omfattende internationalt samarbejde bliver der nu undersøgt for skader i hormon- og immunsystemerne, knoglerne og en række andre organer. Tillige er enzymsysterne i leveren (CPY-450) opreguleret hvilket kan forstyrre den normale hormon- og vitaminbalance (øget nedbrydning). Herudover er der flere andre datasæt under sammenskrivning som viser at nogle af hormonerne – både steroid og peptid – påvirkes samt at hankønsorganerne ser ud til at skrumpe (specielt testes). Til gengæld har det ikke været muligt at genskabe knogle-afkalkningen sandsynligvis fordi de OHC eksponerede hunde via vågehval-spækket har fået betragteligt højere bla. vitamin D koncentrationer end kontrolgruppen på svinefedt.

Læs mere om effekter af forurenende stoffer på isbjørn

Læs mere om isbjørne generelt (http://pbsg.npolar.no/en/).

Slædehundeprojektet i Grønland

Immuntest på slædehund - priktest studiet (engelsk)