Bifangst af marsvin

I 1994 viste undersøgelser med observatører på garnfiskerbåde i Nordsøen, at op mod 7000 marsvin druknede i danske nedgarn i Nordsøen. Det satte gang i stor offentlig bevågenhed og krav om politisk handling. Siden er en lang række forskningsprojekter blevet gennemført, og der er kommet nye love der skal mindske bifangsten. Alligevel er der efter mange års forskning i problemet med bifangst af marsvin ved garnfiskeri i Europa og USA endnu ikke fundet en bredt accepteret løsning. Dette skyldes blandt andet, at man stadig kun ved lidt om marsvins evne til at opfatte garn ved hjælp af syn og ekkolokalisering og om deres adfærd i nærheden af garnene.

Fra 1. januar 2005 trådte en EU lov i kraft, som bl.a. omfatter brug af pingere i de fleste nedgarnsfiskerier for fartøjer over 12 meters længde. Pingerne er ikke den eneste idé der er til, hvordan bifangsten af marsvin kan reduceres. Der er i de seneste år lavet forsøg med brug af garn, der er designet til lettere at kunne registreres af marsvinenes ekkolokalisering, samt garn der er stivere, så marsvinene ikke så let vikler sig ind i maskerne.

Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1998 i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet en handlingsplan for reduktion i bifangst af marsvin. Planen blev i 2005 styrket for at nedbringe bifangsten af marsvin yderligere og for at identificere forskningsaktiviteter, der kan beskrive bifangstens omfang, effekten på bestandene og mulige løsninger på problemet. Projekterne der her kan læses om er et led i disse bestræbelser.

Med hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening, WWF Vedensnaturfonden, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Fiskeriforening har Åge V. Jensens Fonde, Skov- og Naturstyrelsen og Fødevaredirektoratet støttet en række forskningsprojekter, der udføres i et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser.