Sundhed, klima
og biomarkører

I vores arbejde med at undersøge mulige sundhedsmæssige konsekvenser af miljøgift-eksponering, benytter vi bl.a. biomarkører til at studere påvirkningerne af organismen, helt ned til det molekylære plan. Dette omfatter studier af organer (histopatologi, størrelse og morfologi), skeletsystemet (knogletæthed og morfologi ved hjælp af f.eks DXA-scanning), immunsystemet (intra-dermal), samt in vitro tests af lymfocyt-funktion, immunglobulin-produktion (antistoffer), cytokin, APP, det endokrine system (hormoner: steroid og peptidhormoner) og klinisk blod-biokemi.


Zoonooser

- Sygdom fra dyr til menneske

Zoonosers - sygdomme overført fra dyr til mennekser
Udtagelse af prøver fra sæler, Foto: Christian Sonne

Zoonoser ("zoo": "dyr"; "-ose": sygdom) er sygdomme som smitter fra dyr til mennesker. De findes overalt i hele Verden, og udgør ca. 60 % af de sygdomme som mennesker kan pådrage sig. Der er derfor tale om at både virus, bakterier, svampe og parasitter kan være zoonoser. Nogle af disse zoonotiske sygdomme kan være livstruende og vanskelige at kontrollere. Eksempler på zoonoser er HIV, papegøjesyge, trikiner, ekinokokkose, fugleinfluenza, ringorm, skab, rabies og mange, mange flere.

Vi undersøger, sammen med vores circumpolare samarbejdsinstitutter og forskere, zoonosers forekomst og dynamik i Arktis, men også i Østersøen. Det internationale projekt ZORRO, blev opstartet i 2014 netop pga. det gabende hul der eksisterer for arktiske zoonosers.

Man finder globalt set, at tilfælde af "emerging infectious diseases" (EIDs; fremherskende sygdomme, dvs. en sygdom med stigning i hyppighed eller geografiske eller værts-mæssige udbredelse) er domineret af sygdomme som er zoonotiske. Med andre ord, er der en overrepræsentation af zoonoser når det kommer til de EIDs der registreres i dag, og som i mange tilfælde koster samfund rund omkring i Verden svære økonomiske byrder (eksempelvis fugleinfluenza). Ud af disse EID zoonoser, bliver størstedelen af dem hovedsageligt spredt via vilde dyr, på baggrund af klimaforandringer og øget samt ændret menneskelig aktivitet.  Dette udgør især en sundhedsmæssigt risiko for oprindelige folkeslag som lever i tæt symbiose med naturen og herigennem vilde dyr. F.eks. Inuitter og andre folkeslag i Arktis. Mange Inuitter er fortsat afhængige af vildtliv og fangst som en væsentlig komponent i deres diæt, kultur og selvforståelse. Rutinemæssig fødevaresikkerhedskontrol er ofte ikke praktiseret i fjerne områder af Arktis, både fordi det er upraktisk og til tider umuligt at udføre her og det tyder på at forekomsten af zoonoser i disse befolkningsgrupper er stærkt fejl- og underdiagnosticeret.

Problemstilling:

  • Hvilken sammenhæng er der mellem klimaændringer og en nordlig ekspansion af sygdomme?
  • Hvordan påvirker klimaændringerne overlevelsen og distributionen af eksisterende sygdomme i Arktis?
  • Hvilken indflydelse har høje mængder ophobede miljø-gifte i dyr, f.x. fangstdyr, på dyrets evne til at bekæmpe og bære sygdomme?
  • I hvor høj grad, migrerer invasive arter mod nord inkl. Arktis, og medbringer de sygdomme som lokale dyr er helt naïve overfor?
  • Tager den generelle øgede udnyttelse af Arktiske ressourcer (så som fiskeindustrien) tilstrækkelig højde for zoonose-risikoen, samt den egentlige effekt på det arktiske økosystem?

ZORRO

Det internationale forskningsprojekt ZORRO blev etableret i 2014 på baggrund af det gabende hul i vores viden der eksisterer for arktiske zoonoser. ZORRO arbejder dermed for at afdække zoonose-risikoen for de mennesker der håndterer vildtliv i Arktis, samt risikoen for disseminering af zoonoser i mennesker Arktis. ZORRO har også til formål at undersøge eventuelle links mellem ophobningen af menneskeskabte miljøgifte i vildtliv og på den anden side sygdomsbyrde, inkl. zoonoser. I dette arbejde, involverer ZORRO et essentielt tværfagligt hold af forskere, jægere, lokale familier, læger, teknikere og andre, hvorved ZORRO omfavner ”Onehealth”-princippet nært.

Det ligeledes internationale forskningssamarbejde kaldet BONUS BaltHealth, arbejder på mange måder lig ZORRO. BONUS BaltHealth fokuserer dog på den økologiske sundhed af Østersøen, hvilket involverer dyr fra alle lag af fødekæden, samt det generelle havmiljø. I dette arbejde er der også inkluderet monitorering af zoonoser, deres udbredelse og eventuel fremkomst/øgning i forbindelse med klimaændringer, og exceptionelt høje niveauer af miljøgifte i dette område. Læs mere om BaltHealth projektet her!


Bioakkumulering

- Miljøgiftenes vej op ad fødekæden

Ophobning af giftstoffer gennem fødekæden
Ophobning af giftstoffer gennem fødekæden, Foto: Rune Dietz

Vi undersøger bioakkumulering af miljøgifte i vilde dyr og mennesker samt effekter deraf med en altid innovativ tilgang og fornyer analyser og metoder kontinuerligt. Vi har bl.a. udviklet unikke metoder til risikovurdering ved hjælp af fysiologisk-baseret farmako-kinetisk modellering. Undersøgelserne kan give en risikovurdering af de forskellige miljøgifte ved at kigge på sammenhængen mellem eksponeringsniveauet og den potentielle sundhedrisici.

For at vurderer den sundhedsmæssige effekt fra den cocktail af miljøgifte som dyr og mennesker eksponeres for i den virkelig verden, forbedre vi bl.a. kontinuerligt den blanding af miljøgifte som vi benytter i de "in vitro"-eksperimenter og dosis-respons modeller der involverer celler og væv fra en bred vifte af dyrearter. Dette er essentielt for at opnå et mere virkelighedstro resultat.

Vi anvender desuden ”in-silico” (computer-baserede simulationer) modellerings tilgange, herunder Dynamic Energy Budget (DEB) og Individual Based Models (IBM), til at ekstrapolere observerede sundhedsmæssige effekter på både individ- og populationsniveau. Viden om disse effekter er helt altafgørende i bevarelsen af top rovdyrene i både Arktisk og Østersøen.

Bioakkumuleringen af perstiserende og giftige stoffer i dyr og mennesker, fører til forhøjede koncentrationer i mange forskellige af kroppens væv, med sundhedsmæssige konsekvenser for immunforsvaret, fertilitet, reproduktion og hormonsystemet.  Vores arbejde med denne bioakkumulering i havpattedyr, især spækhuggere og isbjørne, har været med til at forme vores forståelse for hvorfor top predatorer (dyrearter inkl. mennesker højest i fødekæden), er særligt sårbare, over for bioakkumulering: disse arter har typisk en lang levetid, spiser fra toppen af ​​marine fødekæder, og de har generelt en begrænset evne til at udskille stofferne hvilket, tilsammen, fører til en høj ”bio-magnifikation” af miljøgifte. På baggrund af erkendelsen af, at mennesker og dyr er udsat for høje niveauer af miljøgifte i deres liv, undersøger vi, de relaterede konsekvenser for sundheden på alle niveauer, dvs.: effekter på det molekylære niveau, til populationsniveau.