Wildlifetracking

Siden 1997 har forskere fra Aarhus Universitet mærket havpattedyr både i Danmark og internationalt. Omkring 150 marsvin er blevet mærket i de danske farvande, men også ca. 100 sæler, større hvaler som vågehval, grønlandshval og spækhugger samt forskellige fuglearter er på listen over de mange forskellige dyr som forskerne gennem årene har monteret sendere på. Nogle af disse er beskrevet her på siden og kan følges online via sektionens online tracking system Wildlifetracking.dk.

Formålet med senderne er at få et større indblik i dyrenes færden og adfærd. Nogle af senderene kan give os dyrenes position, andre kan også give information om dykketider, dybder, puls mm. De fleste havepattedyr bruger størstedelen af deres liv under vandet, nogle langt ude på de store oceaner, dykkende til dybder hvor vi mennesker slet ikke kan følge med. Senderne giver os et vindue ind i dyrenes liv, hvilket giver en større forståelse som kan bidrage til en mere effektiv beskyttelse af arterne. Mere generel information om mærkning af dyr kan findes under telemetri og mærkning.

Grønlandshvalen hjælper klimaforskere


En grønlandshval på vej, Foto af Grete Teilmann
Gennem årene har Mads-Peter Heide-Jørgensen og Jonas Teilmann sat sendere på mere end 140 Grønlandshvaler for at undersøge vandringer og dykkeadfærd. Foto: Grete Teilmann

Følg grønlandshvalerne fra Disko bugten

Grønlandshvalen er den eneste bardehval der bruger hele livet i det arktiske ocean. De overvintre ved den Grønlandske Vestkyst, hvor der især er blevet observeret kønsmodne hunner. En grønlandshval er mere end 20 år gammel når den bliver kønsmoden, og på dette tidspunkt har den en længde på ca 13 meter. Senior forsker Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet og Professor Mads-Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands naturinstitut/Københavns Universitet tog i Maj 2018 igen til Grønland, for at montere sendere på disse magiske dyr. De sidste mange år har forskere fuldt hvalens vandring og dykkeadfær, men denne gang er det med et helt særligt formål at de begiver sig afsted.

De sidste 10 år har Vestgrønland 'mistet' 10.000 af hvaler, heriblandt vågehvaler, pukkelhvaler og finhvaler. Det er givetvis klimaforandringer der har påvirket produktionen af alger og derfor også fødegrundlaget for smådyr og fisk som hvalerne lever af.

En ny teknologi gør det muligt at indsamle ny og banebrydende viden om klimaets ændringer i det arktiske farvand og det er forskernes mål, at lade hvalerne indsamle den dyrebare viden. De sendere som monteres på ryggen af de store dyr, kan lave avancerede målinger af temperatur og saltholdighed i det omgivende havvand. Senderen som er tætpakket vejer omkring 300 gram og er på størrelse med en pakke smør. Midt i måleenheden sidder et lille rør som fyldes med havvand og hvert sekund, måler dybde, temperatur og saltholdighed. De store mængde data bliver gemt i en mikrochip i senderen som er programmeret til at sende målingerne fra dagens dybeste dyk til en satellit hvor den dyrebare information så er tilgængelig.

De første data ruller allerede ind og kan fortælle om dyk på 200 meter hvor vandet viste sig at have en temperatur på -2 grader og en saltholdighed på 3,334 procent.

Følg grønlandshvalerne på Wildlifetracking.dk hvor projektets periode er vist i venstre side, her kan man redigere i datoen og trykke update så visningen justeres tilbage til starten af projektet. 

Læs hele fortællingen om turen til Grønland af Grete Teilmann
Læs hele fortællingen om turen, i den Grønlandske avis Suluk fra Air Greenland, skrevet af Grete Teilmann

Følg vågehvalen fra Skagen


Vågehval
Vågehvalen der måler 4,6 m antages at være mellem 3-5 år gammel. Foto af Rune Dietz

Hvor går rejsen hen?

Vågehvalen er en af de mindste og hurtigste bardehvaler der findes, hvilket gør den til en af de arter som er særligt udfordrende at monterer sendere på fra en båd. Når det så sker, at en hval som denne går i et bundgarn, gælder det om at handle hurtigt og gribe muligheden. I Juli 2017, blev den udfordrende opgave udført af forskere fra havpattedyrssektionen, stående i fiskernes net med et dyr på omkring 4,6 m, rullende med bølgerne frem og tilbage imellem dem. En god balance og dyb koncentration kræves fra de to forskere Jonas Teilmann og Rune Dietz, alt imens de arbejder på at sætte senderen fast i hvalens rygfinne.

 

 

Det er meget forskelligt hvordan hvaler reagerer på at blive håndteret af mennesker, og heldigt for alle så virkede det til at vågehvalen ikke var synderligt påvirket at situationen. Da garnet blev klippet op forsvandt vågehvalen ud i det blå efter en nervepirrende afslutning hvor alle holdt vejret.

Én gang før er det lykkedes forskerne fra sektionen at mærke en vågehval i Danmark, det skete også i Skagen da en vågehval på 5 m blev fanget i samme bundgarn tilbage i 2003. Senderen sad på i 87 dage inden den løb tør for batteri og nåede at fortælle om en rejse på 11.500 km nord om Scotland, forbi Azorene, vendte om ved Kap Verde øerne og forsvandt ind i Middelhavet hvor signalerne stoppede ved Mallorca.

Vågenhvalen der blev mærket d. 1. Juli 2017 stoppede med at sende i maj 2018, ruten kan følges på Wildifetracking.dk. Indtil videre er dens rejse fra Danmark gået nord om de britiske øer til Spanien og De Canariske øer. Via linket kommer man ind et interaktivt satellit-kort, her kan man se en sort pil som viser hvalens positioner. I venstre side er det muligt at ændre datoen tilbage til projektet start (1/7-2017), og derved også få adgang til hele hvalens rute fra den dag, den blev mærket i Skagen.

Gennem et samarbejde om fotoidentifikation af vågehvaler mellem Danmark, Norge, Island og Irland er kan vi forhåbentligt blive ved med at følge vågehvalerne fra Danmark.

Vågenhvalen fanget i en fiskers bundgarn
Det gode samarbejde med fiskerne er en af grundende til at det lykkedes forskerne at sætte en sender på vågehvalens rygfinne og slippe den tilbage ud i Nordsøen. Foto at Rune Dietz

Se vågehvalen blive mærket

Film optaget af AU og Joachim Bøggild

Nyheder og artikler

Fakta om vågehvalen:

Nyheder:

Videnskabelig artikel om vågehvaler i Nordsøen, Grønland og Nordatlanten:

 Dissektion af vågehval fra Nordsøen Oceanarium: