Satellitmærkning

af spættet sæl og gråsæl

Sæler er meget sky dyr der opholder sig det meste af tiden i vandet. Den bedste måde at studere deres færden på, er ved at sætte satellitsendere på dyrene (Satellitelemetri), som så via en satellit, sender oplysninger om den enkelte sæls position og færden til en server på nettet. Senderen skal være fri af vandet før den kan sende et signal til satellitterne om sælens position, og derfor limes den fast i pelsen på toppen af sælens hoved, da det ofte kun er hovedet sælen stikker ud af vandet for at få luft. Sælernes færden kan så følges på Internettet indtil maj/juni, hvor sælerne begynder at skifte pels og senderen falder af.

Satellitelemetri er en af de mest benyttede metoder til at følge og overvåge vores sælarter. Denne mærkningsmetode hjælper os til at få en større forståelse for hvor sælerne søger deres føde, i hvor lang tid de opholder sig på land i forskellige perioder over året, og hvordan de reagerer på områder med støj eller miljømæssige ændringer i perioder op til et år. Vi ved at sælerne benytter landområder som Anholt og Rødsand i særlige perioder hen over året, og at der en stor variation i vandringsmønstre på tværs af art og alder. For at få et ordentligt kendskab til sælernes adfærd, er man nød til at følge et større antal fordelt på forskellige aldersgrupper over en årrække, så vi har i sektionen flere projekter kørende både med gråsæler og spættet sæl. Disse informationer giver et godt billede af bestandenes størrelse samt sammenhænge og mønstre i spredning af sygdomme.

Et større kendskab til sygdomsspredning og adfærd i forbindelse med fødesøgning tæt ved kontroversielt fiskeri, er essentielt for at kunne lave de mest effektive handlingsplaner og indgreb, samt yde den bedste insats i bevarelsen af vores sælbestande.

Vi har projekter kørerne på både Anholt og Rødsand Læs om tidligere projekter herunder:

Et vindue til sælerne - Anholt

Baggrund

Baggrund

Anholt er et af de største og vigtigste tilholdssteder samt yngleområde for spættet sæl i Europa. Derudover er Anholt det næst vigtigste sted for en lille gråsælbestand på ca. 20 individer. Derfor oprettedes i 1981 et sælreservat ved Totten med adgangsforbud året rundt. Dog er det, som det eneste sted i Danmark, stadig muligt at se sælerne fra land på forholdsvis tæt hold.

Udover at være en af de vigtigste sælbestande i Danmark, har sælbestanden på Anholt også en vigtig forskningsmæssig interesse. Både i 1988 og 2002 blev der fundet syge sæler på Anholt, som viste sig at være starten på den mæslingelignende virusepidemi, også kaldet sælpesten. Sygdommen spredte sig til resten af de danske sælbestande og videre til sælbestandene i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og England. Sygdommen forårsagede ca. 20.000 dødsfald i 1988 og 32.000 i 2002 – bestandene af spættet sæl i nordeuropæiske farvande blev halveret. Tilsyneladende blev de ca. 100 danske gråsæler ikke påvirket af sælpesten. I løbet af begge de to udbruds år forsvandt sygdommen og sælerne ser ikke ud til at få varige skader. Bestanden af spættede sæler er igen i svag fremgang i Danmark (12.000 dyr i 2007; DMU).

Totten er sælernes foretrukne landgangsplads på Anholt. Firkanten på billedet makerer området.
Sælreservatet ”Totten” fotograferet i forbindelse med optælling af sælerne fra fly i august måned (2005). I denne periode opholder det største antal sæler sig på land for at skifte pels.

Fremgangmåde

For at indfange sælerne satte vi flydegarn op i nærheden af deres landgangsplads. Vi brugte flydegarn for at sælerne skulle kunne komme op til vandoverfladen for at få luft, imens de stadig sat fast i nettet. Men hurtigst muligt efter at en sæl var gået i garnet, blev den hjulpet ud og sejlet ind til land, hvor satellitmærkningen fandt sted.

Antal sæler mærket: 

  • 2006: 10 sæler
  • 2007: 9 sæler
  • 2008: 8 sæler

Satellitsenderen (SPOT5 fra Wildlife Computers, USA) blev limet fast i pelsen på sælens hoved. Hver gang sælen svømmer til overfladen for at trække vejret, vil senderen således komme fri af vandet og sende oplysningerne til en satellit. Ud over at få en satellitsender limet på hovedet blev sælerne mærket med roto-tags (bruges også til øremærkning af husdyr), PIT tags (som også anvendes på hunde og katte) og frysemærkning, så man kan genkende sælerne mange år frem. Satellitsenderen sidder fast på sælens pels indtil pelsskiftet året efter i juli-august. Endvidere blev der taget blodprøver for at vurdere sælerne helbredstilstand og om de har været i kontakt med det virus, der udløste sælpesten i 1988 og 2002 på Anholt. Endelig blev der taget prøver til genetiske undersøgelser for at vurdere hvorledes sælerne er beslægtet med sæler fra andre lokaliteter.

Påvirkning af vindmøllepark - Rødsand

Baggrund

Vest for Gedser, på den vestlige spids af Rødsand sandrevle er der etableret et sælreservat, med adgang forbudt for offentligheden i perioden, 1. marts til 30. september. Rødsand er det vigtigste tilholdssted og yngleområde for spættede sæler i hele Østersøen. Området omkring Rødsand har også den største bestand af gråsæler i Danmark. Ind til 2000 blev set op til 17 gråsæler på en gang på Rødsand, hvilket på det tidspunkt var det største antal i Danmark. Efterfølgende har bestanden af gråsæler været stødt stigende. I 2009 blev der set 67 gråsæler på en gang på Rødsand.

Mellem 2002 og 2005 blev der bygget en stor havbaseret vindmøllepark 4 km syd for reservatet på i alt 72 vindmøller. Og i den forbindelse var det vigtigt at undersøge de mulige effekter på områdes sælbestand da der både i forbindelse med byggeriet og når det stod færdigt ville være en masse ny og muligvis forstyrrende støj. 

Den vestlige spids af Rødsand. Mærkningen gav god indsigt i forskellen på de to arters tilstedeværelse på banken, deres migrations ruter, fødesøgnings- og yngleområder i den vestlige del af Østersøen samt hvor de går på land.

Resultatet

Antal sæler mærket, 2000-2002:

  • 4 spættet sæler
  • 6 gråsæler

Resultaterne viser en stor forskel på hvor stedfaste de to sælarter er. Mens den spættet sæl holder sig i en radius af ca. 50km fra Rødsand, så bevæger gråsælen sig op til 850km væk fra Rødsand til Sverige, Tyskland samt Estland og Estonia. Derimod synes det kommende mølleområde ikke at være af interesse for hverken spættet sæl eller gråsæl. Resultaterne viser herved, at Rødsand området er vigtigere for den spættede sæl, mens gråsælen har andre alternative fødesøgnings- og yngleområder samt andre områder, hvor de går på land.

Formål

At studerer:

  • Sæsonmæssig adfærd
  • Vandringsruter
  • Fødesøgningsområder
  • Liggepladser og tiden brugt på land
  • Påvirkning fra støj og miljømæssige ændringer

Mere information

Rapport om Rødsand 2003: Tryk Her

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Satellitmærkning på Anholt

Spættet sæl bliver mærket med satellit sender
En spættet sæl bliver mærket med en satellit sender, foto: AU
Sælen sættes fri
Sælen sættes fri, foto: AU