Satellitmærkning

af marsvin

Marsvin er meget sky dyr og er svære at følge i naturen. Den eneste effektive måde at studere marsvinets liv er derfor ved at sætte instrumenter på dyrene, som kan måle hvad dyrene laver og sende disse informationer videre. Det er meget vanskeligt at fange marsvin til forskningsmæssig brug, og hele projektet er baseret på et godt samarbejde med bundgarnsfiskere rundt omkring i landet. Det sker jævnligt at et eller flere marsvin forvilder sig ind i et bundgarn, hvor de bliver fanget, men ikke drukner. Fiskerne ringer så efter os og hurtigst muligt rykker vi så ud til marsvinet.

Siden 1997 har vi undersøgt marsvins vandringer og dykkeadfærd og har Igennem årene samarbejdet om projektet med Syddansk Universitet, Odense, Kiel Universitet, DTU Aqua samt Fjord&Bælt i Kerteminde.

Marsvinet bliver taget ombord på skibet og får monteret en lille satellitsender på rygfinnen. Senderen giver løbende information om dyrets dykkeadfærd og færden til os via satellit. Mærkningen tager ca. 30. minutter og undervejs tager vi en blodprøve fra marsvinet, der bliver brugt til en generel helbredsundersøgelse af bestanden. Marsvinet bliver sluppet løs igen umiddelbart efter mærkningen, og herefter kan dyret følges via kontakten med satellitten. Når senderen falder af går den som regel tabt men det hænder dog at en sender bliver genfundet og i så fald er vi meget interesserede i at få dem indleveret, mod en findeløn, så de kan bruges igen.

Mange lystsejlere og fiskere ser jævnligt marsvin når de er ude at sejle. Vi vil gerne have oplysninger om de marsvin vi har mærket også efter senderen er faldet af. Derfor er nogle marsvin blevet frysemærket med et nummer i håb om at nogen genkender dyrene og melder tilbage til os.

Projekt 1997-2001

Satellitsporing af marsvin blev påbegyndt i 1997, og AU har siden da sat sendere på over 150 marsvin. Nogle af de mærkede marsvin bevæger sig over store afstande fx op langs Norges kyst og over Nordsøen til England, men størstedelen af især de kønsmodne dyr bliver indenfor nogle mere afgrænsede områder fx Skagerrak eller de indre danske farvande. Det har vist sig at marsvin har meget individuelle adfærd men de foretrækker visse områder, hvor vi ser en høj koncentration af satellitmærkede marsvin. De områder med højest koncentration af marsvin, er nu udpeget til habitatområder, dvs. der laves en særlig beskyttelse af marsvin i disse områder.

Den maximale daglige dykkedybde for 16 mærkede marsvin i perioden 1997-2001.
Kortet viser marsvin nr 4´s vandring. Det blev mærket d. 8. november 2000 i Kerteminde. De små piler på stregerne viser den retning som marsvinet bevæger sig i.
Marsvinet laver ofte korte dyk. Her ses marsvinets gennemsnits dykketider baseret på 43.000 dyk.

Dykkeadfærd

Det har vist sig at dyrene ofte dykker til bunden hvor mange fisk holder til.

Dybde:

  • Foretrækker dybder mindre end 40 meter
  • Max 200 meter mål i Skagerak

Aktivitet:

  • Hele døgnet, dykkeaktiviteten er lige så stor om natten som om dagen

Dykkets varighed:

  • Max tid 10 minutter
  • Hyppigste dykkelængde er 1-2 minutter

Marsvin er ligesom alle andre hvaler, nødt til at komme til overfladen for at ånde med jævne mellemrum. De kan holde vejret meget længere end mennesker fordi de har et højere indhold af røde blodlegemer i blodet og musklerne. Disse blodlegemer fanger ilten når den trækker vejret og lagre den indtil den skal bruges. Marsvinet har derfor et større lager af ilt end mennesker. Desuden kan marsvinet indsnævre sine blodåre når den er neddykket således at kun hjertet, hjernen og musklerne får tilført iltet blod.

Formål

At studerer:

  • Bevægelsesmønstre over året
  • Foretrukne levesteder og vandringsruter
  • Dykkeadfærd
  • Køns og aldersforskelle
  • Sundhedstilstand
  • Ekkolokalisering og fødesøgning
  • Bifangst

Publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Her bliver et marsvin mærket med en sender der bl.a. kan måle hjerteaktivitet. Fotograf er Esteban Iglesias Rivas