Gråsæl

 

Udseende

Gråsælen er Danmarks største dyreart og er næstefter den spættede sæl den mest almindelige sælart i Danmark. Som navnet antyder er pelsen som regel grålig med spredte mørke pletter. Hannerne har ofte en mørkere fremtoning. Bugen er ofte lysere end ryggen. Gråsælens snudeparti er kegleformet. Hos de gamle hanner har snuden en let opadbuet næseryg til forskel fra hunnernes der har en mere lige næseryg. Som hos alle andre ægte sæler har gråsælen ikke noget ydre øre.

Levested

Gråsælen holder sig til klippekyster og sandstrande, og går på land for at hvile sig, skifte pels og yngle.

Slægtskab

Gråsælen er et pattedyr og hører til familien af ægte sæler.

   

Udbredelse                                  Størrelse           Bestemmelse    Dybde  

 

Forveksling

Man kan forveksle små gråsæler med spættet sæl, selvom gråsælen er større. Hovedformen er det bedste kendetegn til at skelne de to arter. Gråsælen har en lige kegleformet profil, mens den spættede sæl har en mere hundelignende rund hovedfacon med en kort snude.

Biologi

Gråsælen opholder sig ved land i en længere tid omkring parringssæsonen. Udenfor dette tidsrum kan den svømme vidt omkring i sin søgen efter føde. Undersøgelser har vist at selv helt unge individer kan svømme over lange afstande. Helt op til 1200 km på en måned.

Hunnen bliver gravid med sin første unge i 4-5 års alderen og føder herefter 1 unge om året. Man har dog fundet ud af, at ca. 60% af de nyfødte unger dør inden de bliver et år gamle. Hannerne parrer sig først ved 8 års alderen. Den sene alder skyldes, at de unge hanner simpelthen ikke er store nok til at konkurrere med de fuldvoksne hanner om hunnerne. Det er da også først senere end 8 års alderen at de er i stand til at danne og forsvare et harem. Den maksimale levealder man har konstateret hos gråsæler i naturen er 46 år for hunner og 44 år for hanner, men det hører sandsynligvis til sjældenhederne.

Udbredelse

Gråsælen er udbredt i det tempererede bælte i Nordatlanten. Man kender i dag til tre hovedbestande af gråsæler. Den allerstørste opholder sig ved de britiske øer, Island, Færøerne og Norge. De fleste af gråsælerne i denne bestand lever omkring Storbritannien, hvor antallet i 2010 blev anslået til 124.000. Gråsælen lever desuden langs Nordamerikas østkyst, hvor den er udbredt fra Labrador i Canada til Boston i USA. I 2014 var der cirka 100.000 dyr i dette område. I Østersøen har gråsælens udbredelse længe været i tilbagegang på grund af jagt og miljøgifte, men i de senere år er der set en fremgang og man mener at bestanden er på omkring 40-50 tusinde i dag.

I Danmark var gråsælen vidt udbredt indtil for ca. 100 år siden, men intensiv jagt udryddede arten helt. I dag løbet af de sidste 15 år er arten genindvandret og man kan se større grupper ved Rødsand, Christiansø og Læsø og enkelte individer eller små grupper ved kyster ved Anholt, Hesselø, Saltholm og i Vadehavet.

Ynglebiologi

Hungråsælen føder en unge på land en gang årligt. I Østersøen foregår det i februar-marts og i andre egne i september-oktober. Fra fødslen er ungens pels næsten helt mælkehvid til lysegrå, men erstattes af den rigtige sælpels efter 2-3 uger.

De første 2½ uge efter fødslen lever ungen udelukkende af den fede mælk (fedtprocent på ca. 60%) og tager næsten 3 kg på om dagen i denne periode. Dette gør at den er i stand til at klare sig selv i en alder af 4-5 uger.

Efter diegivningen begynder parringssæsonen. De stærkeste hanner opretter harem, med typisk 5-7 hunner i hvert og forsvarer disse hensynsløst. Hannen parrer sig gentagne gange med hunnerne og øger derved muligheden for at få flest mulige afkom. Fosterudviklingen hos gråsælen forsinkes i en lang periode, godt 125 dage. Det gør det muligt for hunnen at tilpasse fødslen til samme tid hvert år.

Føde

Gråsælens føde består af næsten alle slags fisk, men den tager også blæksprutter og krebsdyr.

Tilpasning til livet i vand

Gråsælen er ligesom andre sæler godt tilpasset til livet i vand, med et 2-4 cm tykt spæklag kan de holde varmen i det kolde vand

Gråsælens kropsform er torpedoformet, og de udvendige lemmer er reduceret til et minimum. Den har for eksempel ingen ydre ører, eller kønsorganer. Dette hjælper dyret til at opnå større hastigheder i vandet samt til bedre at kunne holde på varmen.

Gråsælen har meget lange knurhår på hver side af munden. Knurhårene hjælper gråsælen til at opfange vibrationer i vandet fra for eksempel byttedyr. Det er især er nyttigt når den jager på større dybder, hvor lyset ikke når ned.

Som andre havpattedyr er gråsælen i stand til at holde vejret meget længere end landpattedyr, blandt andet på grund af dens evne til at oplagre mere ilt i musklerne og blodet. Under neddykning kan den desuden lukke næsten helt af for blodtilførslen til de organer der kan klare sig uden ilt.

Engelsk navn

  Grey Seal 

Videnskabeligt navn

  Halichoerus grypus 

Forklaring på det danske navn

Gråsælens navn hentyder til den grå farvetone i pelsen når den er tør. Selve ordet sæl kommer formodentlig fra et gammelt tysk ord som betyder "den der slæber sig afsted".

Forklaring på det latinske navn

Halichoerus stammer fra græsk og betyder sø- (halios) svin (choiros). Grypus stammer også fra græsk og betyder ørnenæse (grupos) og hentyder især til hansælens krumme næseryg.