Spættet sæls biologi og levevis

 

Udseende

Den spættede sæl er Danmarks almindeligste sælart. Den spættede sæl har en lysegrå til gråbrun pels med hvide og gråsorte pletter på oversiden der bliver lysere på siderne ned mod maven. Den har et rundt hundelignende hoved med en kort snude der buer nedad. Som alle andre ægte sæler mangler den ydre ører.

Levested

Spættet sæl er knyttet til uforstyrrede småøer, sandstrande og rev. Det største antal spættede sæler forekommer på land i yngleperioden i juni-juli måned samt under fældningen i august måned. De kan dog observeres på land året rundt.

Slægtskab

Spættet sæl er et pattedyr og tilhører familien af ægte sæler.

   
Udbredelse                                  Størrelse          Bestemmelse    Dybde  

Forveksling

Spættet sæl kan forveksles med ringsæl og gråsæl . Ringsælen er den sæl der ligner mest, men ringsælen er særdeles sjælden i danske farvande og ses kun med års mellemrum. Gråsælen er mere almindelig, men er til gengæld større. Det gælder specielt for hangråsælen. Spættet sæl har en mere hundelignende rund hovedfacon med en kort snude, mens gråsælen har en kegleformet snude med lige profil mellem pande og snudespids.

Biologi

Spættet sæl er Danmarks næststørste rovdyr og er kun overgået af gråsælen. Spættet sæl måler cirka 80 cm ved fødslen og vejer cirka 9 kg. Hunner og hanner bliver kønsmodne ved cirka 130 cm's længde, hvilket svarer til at de er 3-5 år gamle. Der er ikke nogen særlig forskel på kønnene. De voksne hunner bliver i gennemsnit 146 cm og 67 kg, og hannerne bliver i gennemsnit 156 cm og 75 kg. Den ældste spættede sæl som man kender til blev 36 år gamle. De fleste kønsmodne hunner får en unge hvert år.

Udbredelse

Den østatlantiske form af spættet sæl forekommer i Nordeuropa fra Holland til Svalbard. De største bestande findes omkring Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, the Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerrak og Kattegat. Der forekommer mindre bestande i Irland, Norge, Hebriderne, Skotland, Svalbard, Limfjorden og den vestlige del af Østersøen.

Bestande

Den samlede bestand af spættet sæl i Østatlanten ligger i størrelsesordenen 70.000 sæler. I de danske farvande er spættet sæl delt op i fem bestande. Det er: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bælt og Østersøen hvor Øresund hører til. De seneste tællinger fra år 2014, viser at der lever ca. 16.000 spættede sæler på lokaliteter i Danmark.

Ynglebiologi

Parringen finder sted i juli-august måned og sælerne er drægtige i 10-11 måneder. Spættet sæl har under sin fostertilstand en langhåret hvid pels, en såkaldt embryonalpels, som i modsætning til ringsælen og gråsælens fældes inden ungen bliver født. Den nye pels ligner de voksnes og ungerne kan derfor følge moderen i vandet umiddelbart efter fødslen.

Føde

Spættet sæl spiser alle slags fisk.

Tilpasning til livet i vand

Som alle sæler lever spættet sæl både på og i vandet. De går på land for at hvile, yngle og skifte pels. Den maver sig frem med larveagtige bevægelser og vover sig sjældent mere end nogle få meter op på stranden. Spættet sæl er altid klar til at flygte ned i sit foretrukne element - vandet, hvor den er hurtig og elegant. Den spættede sæl er oftest neddykket i 1-10 minutter, men kan i sjældnere tilfælde holde sig neddykket endnu længere tid. Spættet sæl kan uden problemer søge føde ved bunden i de relativt lavvandede danske farvande, som sjældent overstiger 50 meter.

Engelsk navn

 Harbour seal, harbor seal eller common seal.

Videnskabeligt navn

 Phoca vitulina

Forklaring på det danske navn

Det danske navn hentyder til pelsens spættede farvetegninger. I Grønland kaldes denne sæl også for spraglet sæl, et navn som ligeledes hentyder til pelsens udseende. Selve ordet sæl kommer formodentlig fra et gammelt tysk ord som betyder "den der slæber sig af sted".

Forklaring på det latinske navn

Phoca betyder sæl, mens vitulina betyder kalv. Den spættede sæl har også været kendt som sø-kalven eller sø-hunden.