Makroalger

Makroalger – monitering – dyrkning - optimering af indholdsstoffer

I kystnære områder udgør makroalger en væsentlig andel af primærproducenterne og foruden at producere store mængder ilt producerer algerne kulstof som indgår i det marine stofkredsløb. De store vegetationsområder lang vore kyster fungerer desuden som vigtige furagering- og opvækstområder for en række dyre- og fiskearter.  Makroalgernes artsdiversitet, sammensætning, dybdeudbredelse og tæthed indgår som moniteringsparametre i det nationale overvågningsprogram. I gennem en årrække har vi på en række kystnære lokaliteter samt på udvalgte stenrev udført dette overvågningsprogram. Desuden har vi medvirket ved vegetationsundersøgelser langs den Grønlandske østkyst.

Foruden at kunne fungere som miljøindikatorer udgør alger en enorm uudnyttet ressource, der dels kan udnyttes som biomasse til energi og dels indeholder en række komponenter, som kan anvendes i foder- fødevare- medicinal- og kosmetikindustrien.  Vi forsker i hvordan man kan optimere forskellige algearters vækst og hvordan vi kan optimere mængden af indholdsstoffer som kulhydrater, proteiner, fedtsyrer (omega-3 og omega-6) og højværdistoffer som farvestoffer og bioaktive stoffer. Desuden forsker vi i hvordan algerne kan være med til at optage næringsstoffer og tungmetaller og dermed være med til at forbedre havmiljøet. Sammen med Teknologisk Institut, KattegatCenteret og Havets Hus i Grenå driver vi AlgeCenter Danmark, som er et forsknings-, innovations- og formidlingsfællesskab. Vores forskning foregår i laboratoriet i Silkeborg, i forsøgsanlægget  i Grenå, og på store dyrkningsanlæg i havet i samarbejde med andre institutioner i AU, kolleger fra andre danske forskningscentre, private virksomheder samt gennem et stort internationalt netværk.

Kontaktinformation

Annette Bruhn

Forsker
M
H bygn. A2.10
P +4587158797
P +4529638034

Michael Bo Rasmussen

Seniorrådgiver
M
H bygn. A2.11
P +4587158796
P +4530783168