Marin overvågning og rådgivning

Det Marine Fagdatacenter (M-FDC)

Vi arbejder i M-FDC med programovervågning, metodeudvikling og kvalitetssikring, rapportering og videndeling samt konkrete overvågningsopgaver. Følg link M-FDC for at læse mere.

Marin overvågning

I sektionen ydes der overvågningsfaglig programrådgivning, herunder bidrag til revision og justeringer af overvågningsprogrammet samt løbende faglig sparring. Som en del af den løbende metodeudvikling og kvalitetssikring forestår M-FDC forskningsbaseret og operationel metodeudvikling for prøvetagning mv. Der udarbejdes og vedligeholdes endvidere tekniske anvisninger for prøvetagning og dataanalyse til sikring af koordineret og systematisk dataindsamling, herunder at der anvendes fælles målemetoder og standarder og, at disse er af tilfredsstillende kvalitet.

Som opfølgning på ovenstående udarbejdes udkast til paradigmer for faglig rapportering af delprogrammer. Endvidere bearbejdes overvågningsdata med henblik på udarbejdelse af rapport om udvikling og status på overvågningen inden for delprogrammerne på et overordnet landsdækkende niveau. Derudover bidrager M-FDC også til EU-rapportering på habitatdirektivet gennem blandt andet sammenstilling og tolkning af data.

Der udarbejdes årligt en havrapport som opsummerer udviklingen i de danske havområder samt fire iltsvindsrapporter (se links i højre margin). 

Rådgivning

Rådgivningen er hovedsagelig rettet mod Miljøministeriet, men der rådgives også i forhold til andre myndigheder og virksomheder. Rådgivningen til Miljøministeriet er fokuseret omkring overvågning og direktiver (især havstrategidirektivetvandrammedirektivet og habitatdirektivet) og sker bl.a. i forbindelse med internationale konventioner (HELCOM og OSPAR), herunder gennem deltagelse i internationale arbejdsgrupper/ekspertkomiteer/projekter. Specifikt omhandler rådgivningen bl.a. næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, klimaforandringer og strukturskifte i havmiljøet som følge af ændret påvirkning.

Kontaktinformation

PURE fejl
PURE serveren er i øjeblikket ikke tilgængelig.