Projekt highlights for de marine sektioner

SeaDataNet

SeaDataNet er en distribueret marin infrastruktur til håndtering af store og forskelligartede data, som stammer fra målinger i have og oceaner.

Professionelle datacentre, som deltager i indsamling af data, udgør et fælleseuropæisk netværk, som gør integrerede databaser med fælles kvalitetsstandarder tilgængelige.

Adgang til måledata, metadata samt produkter via internettet udbydes via en fælles portal, som binder databaser fra SeaDataNet datacentrerne sammen.

Institut for Bioscience på Aarhus Universitet udvikler, vedligeholder og hoster den nationale database for overfladevand (ODA). Databasen er forbundet til EU-dataportalerne igennem SeaDataNet infrastrukturen, hvilket gør data fra det danske nationale overvågningsprogram tilgængeligt igennem de fælles EU-portaler.

https://www.seadatanet.org

Kontakt: Janus Larsen

ATLAS (EU Horizon 2020 project: A trans-Atlantic assessment and deep-water ecosystem-based spatial management plan for Europe - ATLAS)

ATLAS creates a dynamic new partnership between multinational industries, SMEs, governments and academia to assess the Atlantic’s deep-sea ecosystems and Marine Genetic Resources and create the integrated and adaptive planning products needed for sustainable Blue Growth. ATLAS will gather and compile diverse information on sensitive Atlantic ecosystems to produce a step-change in our understanding of their connectivity, functioning and responses to future changes in human use and ocean climate. ATLAS will provide essential new knowledge of deep ocean ecosystems in the North Atlantic.

The project will explore the world of deep-sea habitats (200-2000 m) where the greatest gaps in our understanding lie and certain populations and ecosystems are under pressure.

The four overarching objectives of ATLAS are to:

  • Advance our understanding of deep Atlantic marine ecosystems and populations
  • Improve our capacity to monitor, model and predict shifts in deep-water ecosystems and populations
  • Transform new data, tools and understanding into effective ocean governance
  • Scenario-test and develop science-led, cost-effective adaptive management strategies that stimulate Blue Growth

The consortium includes 24 + 1 multi-stakeholder, multidisciplinary partners from leading organisations with 12 universities, 4 national research institutes, 5 small and medium sized enterprises, and 4 government agencies across 10 European countries, the USA and Canada.

AU project participants: Christian Mohn (project leader for partner institute), Eva Friis Møller, Jørgen L.S. Hansen

Udvikling af nye værktøjer til vurdering af miljøeffekter af fiskeri (TASSEEF)

Formålet med projektet er at udvikle ny viden om de indirekte effekter på havmiljøet af fiskeri med skrabende redskaber, herunder især at udvikle nye værktøjer og metoder, der på niveau af hele bassiner kan etablere ny viden om fiskerieffekter. Det er et særligt formål i denne sammen­hæng at undersøge, hvordan fiskeriet evt. kan have positive miljøeffekter. Som eksempel herpå vil muslingefiskeri i Limfjorden blive brugt.

Det primære resultat af projektet bliver nye værktøjer til forvaltningen af muslingefiskeriet i først og fremmest Limfjorden. Helt konkret vil det blive muligt at fastlægge beskyttelseszoner omkring ålegræsforekomster. Yderligere forvaltningsmæssige effekter af projektet vil være, at der kommer fokus på de økosystem tjenesteydelser, som muslingefiskeriet leverer i meget næringsberigede områder. Dokumentationen vil få betydning for den samlede forvaltning og vil række langt udover det konkrete projekt. Udvikling af det faglige grundlag for forvaltning af fiskeri i kyst­nære områder vil være af stor betydning for anden type fiskeri end muslingefiskeri. For erhvervet vil de udviklede værktøjer kunne bruges i en planlægning af fiskeriet og især i planlægningen af omplantninger. Erhvervet vil endvidere kunne bruge resultaterne til at lette adgangen til omplant­ninger af muslinger via den dokumentation, der bliver et resultat af projektet. Projektet er finansieret af det Europæiske Havforskningsprogram (2016-2019) og er et samarbejde med DTU Aqua (koordinator Jens Kjerulf Petersen) og DMI. Projektleder på AU: Marie Maar

OptiMus - Optimization of mussel mitigation cultures for fish feed in the Baltic Sea

Formålet med OptiMus er at dokumentere potentialet af muslingekulturer som virkemiddel ift. eutrofiering samt deres effekt på vandkvalitet i de kystnære områder i den vestlige Østersø.

Muslingekulturer er et eksempel på ”blå vækst” med et stort potentiale, som samtidig kan have en gavnende effekt på miljøet. Ved høst af muslinger fjernes nitrogen fra systemet og muslingefiltration renser vandet for planktonalger. Modeller, satellitdata og lysmålinger bruges i projektet til at dokumentere ændringer i sigtdybden omkring muslingefarme og til at beregne økosystemværdien. Muslingeproduktionen vil blive optimeret og teknikken overført fra den vestlige til den centrale del af Østersøen. Nye kost-effektive metoder for produktion af muslingemel vil blive udviklet og det producerede mel testes som egnet proteintilskud i fiskeføde. Egnede områder for muslingefarme vil blive udpeget, hvor der tages hensyn til andre aktiviteter, beskyttede områder og social-økonomiske interesser.

Projektet er finansieret af EU-BONUS programmet (2017-2020) og er et samarbejde med DTU Aqua (koordinator Jens Kjerulf Petersen), firmaer og andre forskningsinstitutioner omkring Østersøen. Hjemmeside: http://www.bonus-optimus.eu/. Projektleder på AU: Marie Maar

Blue Nodules (EU Horizon 2020)

Formålet med projektet er at udvikle og teste banebrydende løsninger i forbindelser med bæredygtig høst og forarbejdning af dybhavs polymetallic nodules (sten i størrelsen 1-20 cm, der ligger på flad havbund, rige på en række metaller). Tekniske arbejdspakker omfatter: udstyr til undervandshøst og kontrolteknologi, in situ havbundsbearbejdning af polymetallic nodules samt tilknyttede aktiviteter i havoverfladen og på land. En fælles arbejdspakke definerer arbejdsplan, krav samt vurdering af de udviklede teknologier. En arbejdspakke fokuserer på miljømæssige problemer og på vurdering af virkningerne på miljøet (Environmental Impact Assessment – EIA). Vigtige aspekter i EIA omfatter:

  • Identifikation af miljømæssige presfaktorer, som opstår i forbindelse med udvinding af polymetallic nodules, fra høst og bearbejdning på havbunden, vertikal og horisontal transport og skipsbåren processering.
  • Vurdering af omfanget af de mest relevante miljømæssige presfaktorer ved hjælp af laboratorie- og feltforsøg, numerisk modellering, tilgængelig litteraturdata samt feedback vedr. designet af udstyr til at reducere den miljømæssige forstyrrelse.
  • Evaluering af teknologiske og operationelle løsninger for at reducere den miljømæssige påvirkning på baggrund af den nuværende videnskabelige viden om de miljømæssige påvirkninger samt overholdelse af internationale bestemmelser og industrielle standarder.

Konsortiet omfatter 14 partnere inden for industri og forskning fra 9 lande i EU.

Projektdeltagere fra AU: Christian Mohn (AU projektleder), Janus Larsen, Susse Wegeberg, Kim Gustavson.

Havplan Øresund

Vi vil gennem projektet kortlægge den nuværende arealudnyttelse i Øresund og på baggrund heraf udarbejde en række scenarier for den fremtidige arealanvendelse. I projektet vil vi analysere muligheder, konflikter og scenarier for anvendelse af havarealet i Øresund i relation til bæredygtig udvikling af miljø, erhvervs og samfundsaktiviteter, økonomi, jobskabelse og velfærd og udarbejde et forslag til en transnational havplan for Øresund.

I 2021 skal havplan Danmark være færdig. Det forventes, at projektet i Øresund vil bidrage som et første eksempel på hvordan man kan etablere en havplan.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN, og projektet løber over 1½ år med afslutning 31. december 2018. Projektleder: Professor Bo Riemann

CARbon sequestration by Greenland’s MArine forests in a warming Arctic (CARMA)

Højproduktive økosystemer på landjorden og i havet udgør naturlige kulstofdræn, og afskovning sammen med ændret arealudnyttelse er skyld i ca. 1/3 af de seneste 100 års øgede CO2 udledning. Marine skove er også er blandt de truede naturlige kulstofdræn, men prognosen er, at klimaforandringer stimulerer udbredelsen af arktiske marine skove, især tangskove, i takt med at havisen smelter og mere lys når havbunden. Tangskove har været oversete som kulstofdræn, fordi de vokser på klippekyst. Men vi dokumenterede for nylig, at tangskove bidrager betydeligt til havets kulstoftilbageholdelse, da en stor del af skovenes produktion eksporteres til kulstofdepoter i havbunden. CARMA bygger videre på disse banebrydende resultater og tester hypotesen, at arktiske tangskove har global betydning for kulstoftilbageholdelse, som forventes at styrkes i en varmere fremtid med øget vækst og udbredelse af tang i Arktis. CARMA arbejder i krydsfeltet mellem marin økologi, geologi, oceanografi, remote sensing (RS), biokemi og genetik. Vi benytter avancerede markører incl. de nyeste eDNA-teknikker til at kvantificere begravelse af tang-kulstof i havbundsprøver indsamlet langs klimagradienter i Grønland. Vi benytter Grønland som et særligt relevant studieområde, fordi landets klippekyst udgør 12% af verdens kystlinie. Udfra feltdata, opskaleret ved hjælp af RS og havmodeller, vil vi udvikle det første estimat for arktiske tangskoves kulstoftilbageholdelse. CARMA løber fra 2018 til 2021 og finansieret af forskningsrådet. Kontakt: Dorte Krause-Jensen

Økotang - Økologisk sukkertang - industriel produktion af en ny dansk bioressource

Sukkertang, som en ny bioressource, vinder frem i Europa. Den største barriere for en økonomisk bæredygtig produktion er mekanisering af dyrkningsprocessen. ØKOTANG vil udvikle en ressourceeffektiv metode til produktion af økologisk sukkertang i industriel skala. Produktionspotentiale og miljøeffekter dokumenteres, og resultaterne danner basis for en økologisk model, der identificerer velegnede områder til dyrkning og kvantificerer de økosystemtjenester, tangdyrkning kan yde i marine områder. Projektet er en erhvervs ph.d. støttet af Innovationsfonden mellem Hjarnø Havbrug, Orbicon A/S og Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (2018-2021).

Kontakt: Teis Boderskov, erhvervs ph.d.-studerende; Annette Bruhn, universitetsvejleder; Marie Maar, medvejleder.


Teis Boderskov fotograferet ved Hjarnø
Foto: Peter Schmedes

NOVAGRASS - Innovative eelgrass restoration techniques

NOVAGRASS, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd i perioden 2013-2017, udvikler nye teknikker til genetablering af ålegræs i kystnære områder og undersøger omkostninger og fordele ved beskyttelse og reetablering af ålegræsenge. AU, Institut for Bioscience, bidrager især med viden omkring ålegræsproduktion og hvordan miljømæssige faktorer påvirker reproduktionen. www.novagrass.dk. Projektleder Dorte Krause-Jensen.

Det panarktiske moniteringsprogram: Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme (CBMP)

AU er sammen med Grønlands Naturinstitut og North Slope Science Initiative i USA leder af det panarktiske moniteringsprogram for overvågning af økosystemer og biodiversitet i Arktis. CBMP er organiseret under Arktisk Råd i arbejdsgruppen Conservation of Arctic Flora and Fauna og har som hovedformål at samarbejde om overvågningen af de arktiske økosystemer og den arktiske biodiversitet. Der er fire moniteringsplaner i CBMP for hhv. den marine zone, kystzonen, ferskvand og land. CBMP udarbejder regelmæsige oversigter og assessments over status og tendenser for relevante indikatorer og det næste store assessment, som bliver over de arktiske marine økosystemer, forventes færdig i 2017. Mere information kan finds på www.caff.is/monitoring. Projektleder Tom Christensen.

COCOA - Nutrient cocktails in coastal zones of the Baltic Sea

Formålet med COCOA er at identificere kredsløbet for næringsstoffer og organisk materiale i forskellige kystnære økosystemer i Østersøen. Næringsstoffer og organisk materiale omdannes og tilbageholdes i overgangen fra land til åbent hav, og COCOA vil identificere, hvordan fysiske og kemiske forhold samt biologiske elementer i kystzonen påvirker de biogeokemiske processer. Vi undersøger om/hvordan nøgle-processer for omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer og organisk materiale har ændret sig over tid og hvordan de kystnære økosystemer er påvirket af disse ændringer. På den baggrund vil COCOA skitsere forvaltningsinitiativer til at forbedre den miljømæssige status for kystnære økosystemer, som er blevet forringet pga. eutrofiering. http://cocoa.au.dk/. Projektleder Jacob Carstensen.

MAB4

MAB4 vil mindske afstanden mellem forskning, innovation og marked inden for makroalgesektoren. Målet er at etablere dyrkning af tang som et dansk forretningsområde, for at producere tangbiomasse til virksomheder inden for fødevare- og foderingredienser samt kosmetik. MAB4 vil udvikle dyrkning af sukkertang som afgrøde dyrket i danske og færøske farvande ved hjælp af nye og forbedrede dyrkningsmetoder. I MAB4 er der særlig fokus på den sæsonmæssige udvikling af tangens bioaktive stoffer og bevaring af de bioaktive stoffer under høst og opbevaring. Resultaterne fra MAB4 vil angive retningslinjer til interessenter fra industrien inden for både produktion og forarbejdning af tang. Projektleder Annette Bruhn.

MacroFuels

MacroFuels formål er at skabe et gennembrud i produktionen af bioenergi fra makroalger, med fokus på ethanol, butanol, furan og biogas. MacroFuels vil udvikle en teknologi til produktion af flydende brændstoffer, eller en forløber dertil, beregnet til den tunge transportsektor samt eventuelt til luftfartssektoren. MacroFuels vil opskalere både produktionen af makroalger samt de efterfølgende bioraffineringsprocesser. MacroFuels er et fireårigt H2020 projekt. Projektleder Annette Bruhn.

Interkalibrering danske kystvande

Projektet har til formål at gennemføre interkalibrering af klorofyl a i den østlige Østersø og Kattegat mellem Danmark, Sverige og Norge som grundlag for fastsættelse af værdier for klassifikation af høj-god og god-moderat grænser for klorofyl a. Desuden skal projektet bidrage til EU tekniske redegørelser vedrørende interkalibrering af makrovegetation mellem Sverige og Danmark og Tyskland og Danmark. Endelig skal der skrives et notat med oversigt over de processer og de opgaver, som AU/DCE har deltaget i vedr. interkalibreringen. Projektleder Jacob Carstensen.

Nuuk Flora og Fauna

Projektet er finansieret af Grønlands Naturinstitut og er en del af basismoniteringen under Grønlands moniteringsprogram: www.G-E-M.dk. Vi har ansvaret for monitoringen af marin flora i Nuuk. Fokus er på en buletang, som er en nøgleart i kystzonen, og hvis vækst i Grønland stimuleres af opvarmning. Projektleder Dorte Krause Jensen.

MARFOR - Functional variability and dynamics of responses of marine forests to global change

Marine skove - skove af store brunalger/tang - er hotspots for produktion og biodiversitet. Global opvarmning flytter skovenes nordlige udbredelsesgrænse længere mod nord og påvirker dermed de marine økosystemer. Projektets mål er 1) at forstå de vigtigste faktorer (adaptation, fysiologi, genetisk biodiversitet og connectivitet), der understøtter skovenes økologiske funktion og 2) benytte denne information til at modellere og forudsige effekter af klimaforandringer på skovenes økosystemfunktion og på den baggrund foreslå strategier for bæredygtig forvaltning af marine skove. Projektleder Dorte Krause-Jensen.

Iltsvindsmodel

Projektet har til formål at opdatere den nationale iltsvindsmodel, som bruges til at beskrive arealudbredelsen af iltsvind i de indre farvande (hovedsageligt danske). Iltsvindsmodellen indgår i de årlige iltsvindsrapporter. Der er en række problemstillinger forbundet med modelleringen, som dels omhandler selve modellen og dels datagrundlag (stationsantal og målefrekvens) - opdateringen omhandler kun modeldelen. Modellen beskriver arealudbredelsen af iltsvind ved at kombinere oplysninger om iltprofilet (fra overvågningsdata) for en given lokalitet med dybdeforholdene i området. Opdateringen finansieres af Miljøstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet under rammeaftalen med DCE.

Projektleder Jens Würgler Hansen

MuMiPro: Mussel farming -mitigation and protein source for organic husbandry

Formålet med MuMiPro er at udvikle en ny type opdræt af muslinger, som på en og samme gang leverer bæredygtigt foderprotein til økologisk husdyrproduktion og forbedrer miljøkvaliteten i kystnære danske farvande. Konceptet bag muslinger som marint virkemiddel er, at næringsstoffer tilført det marine miljø bliver optaget af alger og derefter i muslinger, som indbygger næringsstofferne i deres væv. Når muslingerne høstes, bliver næringsstofferne fjernet fra det marine miljø og kan genbruges i den animalske produktion. MuMiPro er et tværfagligt projekt, der skal løfte opgaven med at bringe en ny form for opdræt af muslinger fra lovende koncept til produktionsklar metode til gavn for jobskabelse i udkantsområder, økologisk husdyrproduktion og vandmiljø. Projektet løber i perioden 2017-2020 og er finansieret af Innovationsfonden.

Projektleder Karen Timmermann

SeaStatus: Innovative Technologies for Quantification of Sea Status

Havet er et omdrejningspunkt for vækst, og udfordringen er at opnå den rette balance mellem bedre udnyttelse og beskyttelse af havet. Nøglen til at opnå dette er præcis kvantitativ viden om havets tilstand og beslutningsstøtteværktøjer, der kan give en præcis vurdering af effekter og konsekvenser af menneskelige aktiviteter. Formålet med SeaStatus er at koble statistiske metoder med økologisk modellering og metoder til data mining i beslutningsstøtteværktøjer og dermed øge både værdien af data og muligheden for at vurdere og optimere udnyttelsen af den marine ressource. Vi tester værktøjerne ved at anvende dem på konkrete problemstillinger, såsom forvaltning af vandområder, vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og prognoser for havets tilstand. Værktøjerne vil løbende blive tilgængelige for konsulenter og myndighederog dermed på længere sigt sikre en vidensbaseret forvaltning og være et vigtigt bidrag til en bæredygtig blå vækst. Projektet løber i perrioden 2017-2020 og er finansieret af Innovationsfonden.

Projektleder Karen Timmermann

Tang.nu

Tang er en værdifuld ressource, som i dag finder anvendelse bl.a. i produktion af fødevarer og foder. Men der er meget større perspektiver i tang i Danmark. Ved at dyrke og høste tang i danske farvande kan vi genindvinde en del af de næringsstoffer, der skaber problemer i vores havmiljø – og vi får mulighed for at genanvende næringsstofferne i fødekæden på la

Tang.nu fokuserer på potentialerne i sukkertang, søsalat, blæretang og søl – og vil over de næste 4 år levere essentielle resultater til grundlaget for en sammentænkt, balanceret og bæredygtig forvaltning af produktionssystemer i havet og på land – både i forhold til fremtidig lovgivning om marin arealforvaltning og foder- og fødevaresikkerhed. Projektet har 27 partnere fra erhverv, myndigheder og vidensinstitutioner. Vi vil samle og skabe viden gennem fokuserede forsøg og udveksling af eksisterende og ny viden på tværs af faggrænser. Projektet løber indtil udgangen af 2020 og er støttet af Villum Velux fondene.
Projektleder Annette Bruhn.

INTAROS

INTAROS (Integrated Arctic Observation System) er et stort international projekt med 49 partnere fra 20 lande. Projektet løber fra 2016 til 2021 og er finacieret med 15,5 mio. € fra EU's Horizon 2020 program. De accelererende klimaforandringer i Arktis nødvendiggør bedre og mere koordineret dataindsamling i regionen for:

  1. at forbedre vores forståelse af klimaforandringerne og deres konsekvenser for arktiske økosystemer
  2. at kunne udvikle og forbedre arktiske samfund og økonomier samt imødegå skadelige effekter af opvarmingen.

AUs rolle i projektet er at bidrage med viden fra det grønlandske moniteringsprogram, Greenland Ecosystem Monitoring program, samt at undersøge via eksisterende data og økologiske modeller, hvordan det marine økosystem - og især kommercielle fiskearter - af klimaforandringer.

Projektleder: Mikael Kristian Sejr

MarinBasis_Zackenberg

Dette er den marine komponent af det østgrønlandske klimamoniteringsprogram omkring forskningsstationerne Daneborg og Zackenberg. Aarhus Universitet står sammen med Grønlands Naturinstitut for indsamling af data hver sommer og har gjort dette siden 2003. Moniteringsprogrammet kombineres ofte med forsknings-, speciale og ph.d. projekter. En liste over forskningsprojekter findes på Arktisk Forskningscenters hjemmeside (http://arctic.au.dk/)

Projektleder: Mikael Kristian Sejr

Koblingen mellem fjorde og indlandsis

Afsmeltningen af indlandsisen er accelereret dramatisk de sidste 20 år, og mængden af smeltevand, der løber ud i de grønlandske fjorde er dermed steget. Effekterne har vi igennem de seneste 5 år studeret indgående ved forskningsstationen i Daneborg samt ved Nuuk. Formålet med dette projekt er at besøge en række nye fjorde i Vest- og Østgrønland for at se, om den viden, vi har fået fra de to moniteringsfjorde, er repræsentativ for større områder af Grønland. Projektet gennemførte i 2016 et længere togt i området mellem Disko Bugt og Upernavik, og planen er et tilsvarende togt i Østgrønland i sommeren 2018.

Projektleder: Mikael Kristian Sejr