Microcables

Micro-cable based bionanoelectronics

Bevillingsgiver: Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion, maj 2013
Bevillingsmodtager: Lars Peter Nielsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 5.959.658
Projektbeskrivelse: Professor Lars Peter Nielsens forskningsgruppe beskrev for 2 år siden deres opdagelse af elektriske strømme, som koblede omsætningen af ilt i havbunden sammen med omsætningen af svovlbrinte længere nede i iltfrie lag. Gruppen har nu vist, at det er kabellignende bakterier der transporterer elektroner mellem de to kemiske forbindelser over centimeter-lange afstande. Ved at analysere den molekylære basis for disse elektriske ‘mikrokabler’ og udvikle nye oprensnings- og produktionsmetoder vil vi med dette projekt modne den nye opdagelse, så de bakterielle mikrokabler kan anvendes i bionanoelektronik. Den nye opdagelse har et stort potentiale, da det forventes at mikrokablerne er mere biokompatible end de nuværende materialer, og derfor er anvendelser indenfor medicoteknologi oplagt.