Økoinformatik & Biodiversitet

Specialestudium ved Økoinformatik & Biodiversitet

Se også Biologisk Instituts specialebørs

Økoinformatik og Biodiversitet tilbyder speciale indenfor en bred kreds af emner indenfor økologi, evolution og conservation-biologi, ofte med en økoinformatisk tilgang: makro- og community-økologi, global change-biologi (herunder klimaforandringer og deres effekt på udbredelsen af planter og dyr), fylogeni og historisk biogeografi, forvaltning af danske og europæiske naturtyper og arter, samt tropisk biologi, herunder bestøvningsbiologi og økonomisk botanik. Specialeprojekter vil som hovedregel blive udført i tilknytning til igangværende forskningsaktiviteter (se også afdelingens forskningsprofil). Et speciale der udføres i et tropisk land vil typisk foregå som en integreret del af forskergruppens projekter i Sydamerika, SØ Asien, eller Afrika. Danske specialer kan evt. udføres i samarbejde med en forvaltende eller rådgivende myndighed og vil i så tilfælde ofte have en ekstern vejleder tilknyttet.

 

Er du endnu ikke klar over hvad du vil skrive speciale om, kan nedenstående liste over emner for specialer gennemført ved Økoinformatik og Biodiversitet de sidste år måske tjene til inspiration... Og her er et link til studieportalen som linker til mange nyligt færdiggjorte specialerapporter og abstracts.

  • Vegetationsudvikling i en dansk urørt skov (Bolderslev skov) over en periode på 11 år (2013)
  • Potential effect of climate change on the distribution of allergenic ragweeds (Ambrosia spp.) in Europe (2013)
  • Modellering af vertikal flyvedynamik hos trækkende rovfugle – implikationer for kollisionsrisiko med havmøller (2012)
  • Erica tetralix status and management in Danish moist heathlands (2012)
  • Individual based modelling of feral cat behaviour (2012)
  • Experimental management of invasive Rosa rugosa in Thy, Denmark (2011)
  • Effects of airborne nitrogen deposition on the diversity of Danish semi-natural grassland vegetation (2010)
  • En analyse af den invasive Stillehavsøsters effekter på biota og fremtidige distributionsmuligheder i de danske farvande (2010)
  • Determinants of mammal invasions across the world (2010).
  • Socio-economic and ecological factors controlling the spatial distribution of trees in the Patako forest in central Senegal (gennemført 2010)
  • Effects of airborne nitrogen deposition on the diversity of Danish semi-natural grassland vegetation (2010)
  • Role of climate as a range determinant for aquatic plants (Lobelia, Littorella, Isoëtes) (2009)
  • Effekter af besøgende på naturen i Nationalpark Mols Bjerge (2009)
  • AFLP metoden og dens anvendelse indenfor plantesystematik (2009)
  • Population genetics of the Mangrove Palm Nypa fruticans Wurmb at two different spatial levels (2009)
  • Local knowledge of palms of the Amazon (2009)
  • GIS-baseret modellering af linds udbredelse i Europa under sidste istid (2008)
  • A study of the population structure and the distribution of the forest herb, Lamiastrum galeobdolon, at its northern range limit in Denmark (2008)
  • Spatial patterns of plant species richness in Thy National Park (2008);
  • Distinct patterns in local knowledge about palm use in the Amazon region (2007)
  • Local management of palm resources in Payamino, Amazonian Ecuador (2007)
  • Tidvis våde enge I Danmark (2007)
  • Floristiske og miljømæssige ændringer i udvalgte vestdanske kildevæld over en 30-årig periode (2007)

 

 

Ideer til specialeprojekter:

 

  • Undersøgelser af biodiversitetsmønstre i det danske landskab med henblik på afdækning af styrende miljøfaktorer, f.eks. ved brug af NOVANA-data.
  • Plante-bestøver interaktioner som funktion af vegetationens sammensætning
  • Analyse af globale udbredelsemønstre indenfor palmerne
  • Biodiversitet og naturforvaltning i danske nationalparker
  • Remote-sensing af natur og biodiversitet, f.eks. arters forekomst.
  • GIS-baserede makroøkologiske analyser af makroøkologsike, global-change, eller conservation-problematikker
  • Temporale dynamikker i danske naturområder, f.eks. skove i relation til klimaændringer

 

Fagvalg

Økoinformatik og biodiversitet udbyder en række fagmoduler på bachelordelen og kandidatoverbygningen af biologistudiet som giver en bred indføring i de emnekredse vi udbyder specialer i.  Af særlig relevans kan nævnes Biogeografi og Makroøkologi (10 ECTS) samt tilvalg i biologisk analyse.  For dem der ønsker at skrive speciale indenfor forvaltning af danske naturtyper og arter kan faget Dansk Flora og Vegetation samt et tilvalg i Natur- og Miljøforvaltning anbefales.  Kurser i populationsøkologi, evolutionær økologi og populationsgenetik udbudt af andre forskergrupper ved Biologisk Institut kan også danne en god baggrund for specialeskrivningen.

 

Planlægning af kandidatår og specialestudium

Det første skridt i forhold til en nærmere indkredsning af emnet for specialestudiet vil være at kontakte en af afdelingens VIP'er med henblik på at diskutere interesser og muligheder nærmere. Du er velkommen til at kontakte os alle - send en mail, ring, eller opsøg en af os direkte på vores kontor. Er du i tvivl om hvem du skal kontakte, så henvend dig til Anders Barfod.  Specialer der indebærer feltarbejde bør i reglen planlægges i god tid inden feltarbejdet starter, så man sikrer sig at det indsamlede datamateriale egner sig til at svare på de videnskabelige spørgsmål der fokuseres på. Typisk vil feltarbejdet være det første man udfører i sit speciale, dvs. man går i gang straks efter afsluttet anden del. For specialer udført i Danmark vil hovedfeltsæsonen typisk ligge i juli måned og det er således nødvendigt at have en detaljeret plan for specialet helt klar på dette tidspunkt. Derfor anbefales det kraftigt at påbegynde forberedelserne (herunder emneafgrænsning, definition af problemstilling/hypotese, praktiske forhold angående feltarbejde såsom transport og evt. finansiering), allerede fra starten af det år hvor feltarbejdet tænkes udført.  I de fleste tilfælde vil dette arbejde foregå i samarbejde med vejlederen og samtidig med at de sidste kurser på kandidatåret bliver gennemført.  Medarbejderne ved Økoinformatik og Biodiversitet samarbejder i vidt omfang med kolleger fra Danmarks miljøundersøgeelser og Jordbrugsvidenskab omkring vejledning af specialer.