Oplandsanalyse og miljøforvaltning

Vi er alle afhængige af rent vand – både til drikkevand og til oplevelser ved å, sø eller strand. Desværre er vandet ikke altid rent. Det belastes nemlig hver dag med mange forskellige stoffer fra vores egen adfærd og produktionen i industri og landbrug. Så rent vand og en god og oplevelsesrig natur kræver, at vi bliver bedre til at passe på og styre vores forbrug af vand og spild af stoffer, som for eksempel organisk stof, kvælstof, fosfor, pesticider. En af de største trusler mod natur og miljø i verden er i dag næringsstofforureningen, som giver for meget nitrat i grundvandet og skaber for stor en algevækst i vandmiljøet.

Hvor kommer vand og næringsstoffer fra?

Byernes renseanlæg og landbruget er de største kilder til organisk stof, næringsstoffer, pesticider, mv. i vores vandmiljø. Via vores ca. 65.000 km vandløb strømmer vand fra land til hav. Det stammer fra overskudsregnen, som især i vinterperioden, hvor fordampningen er lille, siver gennem jorden til grundvandet. På vandets vej gennem jorden tager det forureninger med ned mod grundvandet som nitrat, fosfat, pesticider, jordpartikler og andre miljøfremmede stoffer. Mængden af stof, der transporteres med regnevandet ned gennem jorden, afhænger især af arealets anvendelse nu og historisk, samt af hvordan jorden er sammensat. De miljøfremmede stoffer kan på deres vej gennem jorden skifte fase gennem biogeokemiske processer. For eksempel kan bakterier ved denitrifikation reducere nitrat til frit luftformigt kvælstof. Vandet fra jorden kan også strømme direkte til et vandløb eller sø med overfladisk afstrømning ved kraftig nedbør, eller det kan strømme gennem underjordiske drænrør, som landmanden i mere end 50% af markerne har nedlagt for at kunne dyrke jorden effektivt.  

Overvågning og miljøforvaltning

Vi arbejder i forskningen og rådgivningen med at forstå og beskrive vand- og stofkredsløbet. Vores metode er baseret på, at vi selv udvikler simple statistiske værktøjer baseret på baggrund af titusindvis af indsamlede overvågningsdata fra marker og vandløb (NLES, DK-QNP), samt at vi anvender mere komplekse værktøjer som udvaskningsmodellen DAISY eller oplandsmodellen SWAT. Vi har også deltaget i udviklingen af den nationale kvælstofmodel under projektet ”Oplandsmodel til belastning og virkemidler” i gangsat af Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Modellen beskriver den samlede kvælstoftransport og omsætning fra marken til kysten ved kobling af delmodeller udviklet specifikt for hhv. rodzone, grundvand og overfladevand ved AU og GEUS. Projektet er afsluttet i efteråret 2015.

Konkret har vi til opgave at overvåge landbrugets anvendelse og håndtering af næringsstoffer og deres skæbne i fem små landovervågnings oplande. Desuden måler og opgør vi næringsstofudledningerne til de danske kystvande hvert år. Klimaet spiller en stor rolle for næringsstofudledningen, og derfor forsker vi også i betydningen af klimaforandringer for vand- og stofkredsløbet. Endelig forsker vi i effekterne af nye som gamle virkemidler, der forvaltningsmæssigt kan anvendes til at reducere drivhusgas emissioner og tabet af kulstof og næringsstoffer til vandmiljøet, og i de kommende år skal virkemidler som randzoner, efterafgrøder på marker og styret dræning anvendes ved implementeringen af Vandrammedirektivet.  Sidst men ikke mindst uddanner vi nye biologer inden for feltet.

 

 

SEKTIONSLEDER

Brian Kronvang

Forskningsprofessor
M
H bygn. D2.16
P +4587158746
P +4520833413

HER FINDER DU OS

Oplandsanalyse og miljøforvaltning
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
Vejlsøvej 25
8600 Silkeborg