Jordbundens miljø

Jordbunden i naturlige økosystemer

Jordbunden, dens mikroorganismer og plantearterne er afgørende for hinandens sammensætning. På sure sandede jorde kan der kun gro arter der er nøjsomme eller har egenskaber der gør dem i stand til at få fat i de få næringsstoffer der er i disse økosystemer. Det kan være planter som soldug der skaffer sig næringsstoffer ved at fange insekter, eller planter som lyng der skaffer sig næringsstoffer ved et samliv (symbiose) med svampe i jorden som bl.a. gør lyngen i stand til at udnytte jordbundens pulje af organisk kvælstof. Dette gør at lyngarter som revling og hedelyng på de tørre steder, og klokkelyng på de fugtige kan dominere plantesamfundet og på den måde blive de arter der danner økosystemet (økosystemdannere). På mere næringsrige steder er der flere arter der kan klare sig. På sådanne steder kan arterne vinde konkurrencen ved at blive så store at de skygger de andre arter ud. Det kan være arter som almindelig mjødurt, bingelurt, men det kan også være skovtræer som ask og elm. På alle jordbunde kan planterne anvende kemisk krigsførelse som består i at planter udskiller kemiske forbindelser til jorden som gør det svært for andre arter at spire og gro eller at planterne indeholder kemiske forbindelser som polyfenoler som gør dem uspiselige for dyr og som igen medvirker til at sænke nedbrydningshastigheden og dermed danne et morlag . Det at arterne kæmper om at få eneret til jordbundens næringsstoffer påvirker også jordbundens udseende, sammensætning og kemiske egenskaber, herunder dens buffersystem.

I Bioscience forsker vi i samspillet mellem økosystemerne og jordbunden. Vi undersøger fx hvordan tilførsel af næringsstoffer overskrider økosystemets tålegrænse og derved påvirker de næringsfattige økosystemers biodiversitet ved at skabe grobund for mere næringsskrævende arter, som blåtop, gederams og træer. Arter der udkonkurrerer det naturlige lyngdominerede samfund og ændrer jordbunden, så det morlag lyngarterne har lavet nedbrydes og lyngarterne mister deres dominans af næringsstofkredsløbet. dce2.au.dk/pub/SR69.pdf.

Det kan også være undersøgelser af hvordan en art som timian udskiller kemiske forbindelse for at dominere plantesamfundet og ændre næringsstofkredsløbet for at holde andre arter ude.

Naturpleje anvendes til at beskytte lysåbne økosystemer mod tilgroning. Plejen består i, at vegetationen holdes lav og lysåben med metoder som slåning, afbrænding og græsning. Men der er ingen der ved, hvordan pleje på lang sigt kan skabe ubalancer i næringsstofkredsløbet ved at fjerne sjældne næringsstoffer som kun langsomt erstattes ved nedbrydning af mineraler og tilførsel fra luften.