Klimaforandringernes betydning for naturen

Landjordens naturtyper som heder, moser, enge, overdrev, skov og kyster er de steder hvor Danmarks natur findes i sin mest upåvirkede form. Mange af disse økosystemer er dog afhængige af, at der sker en pleje eller en kulturpåvirkning i form af fx græsning.

Derudover bliver de påvirket af, at de skal sameksistere med menneskelige aktiviteter som landbrug, industri og trafik. Det har betydet, at naturen forurenes med næringsstoffer fra landbruget og udslip fra industri og trafik, samt at det areal, der er til rådighed for naturen, er blevet mindre.

I rapporterne fra Fagdatacenter for terrestrisk natur findes der opdateret viden om, hvordan det står til med naturen i Danmark. Den seneste rapport er udgivet som hjemmeside, som kan ses her: novana.au.dk

Klimaforandringer på planter og jordbundsdyr. Effekterne undersøges på forskellige måder; i laboratoriet, i væksthus og i felten, og dækker studier fra individniveau til populations-, samfunds- og økosystemniveau ved blandt andet at manipulere på forskellige faktorer, f.eks. temperatur, nedbør og CO2.

Et vigtigt forskningstema i sektionen er, hvorvidt og hvordan den evolutionære tilpasning til ændrede klimabetingelser kan ske, i takt med at klimaændringerne rent faktisk finder sted. Sektionen har således årelang forskningserfaring i jordlevende dyrs evne til at tolerere kulde- og tørkestress og de bagvedliggende molekylære og fysiologiske årsager.

Et centralt forskningsspørgsmål er, hvorvidt planter og dyr, som har levet med klimaændringer i generationer, allerede har tilpasset sig, og om de har potentialet til (fortsat) at tilpasse sig. Ikke alle arter har nemlig samme tilpasningsevne. Derfor undersøges det, om ændringer i klimaet også medfører ændringer i artssammensætningen som følge af forskellige evner til at trives under ændrede levevilkår. Klimaforandringer er f.eks. påvist at kunne påvirke planters konkurrenceevne. Med øget viden om evnen til klimatilpasninger er vi f.eks. i stand til at lave prognoser for planters fremtidige succes på levesteder, som vil blive påvirket af klimaforandringer. Læs evt. mere om anvendt planteøkologi her.

Sektionen medvirker i en række forskningsprojekter herunder et af de helt store og langvarige nationale forskningsprojekter omhandlende miljøeffekter af klimaændringer, CLIMAITE.

Afsluttede og igangværende projekter

Effekter på overlevelse, reproduktion og adfærd samt betydningen af sul og parasitter

Projektets formål er at undersøge, hvordan sprøjtemidler påvirker humlebier, dels når humlebierne kun udsættes for sprøjtemidler, og dels når de samtidig udsættes for andre negative påvirkninger som sult og parasitter.

I en indledende undersøgelse har vi vist, at humlebier udsættes for sprøjtemidler i det danske landbrugsland. De mængder sprøjtemiddel, humlebierne udsættes for, vil oftest ikke slå dem ihjel, men de seneste års undersøgelser af sprøjtemidler har vist, at selv om humlebierne ikke dør, kan de godt blive påvirket i en grad, der har afgørende betydning for, hvordan humlebiboet trives. Fx kan biernes formeringsevne være påvirket, eller deres adfærd kan blive forstyrret, så de ikke bringer de nødvendige mængder pollen og nektar hjem til boet.

I forbindelse med godkendelsen af sprøjtemidler undersøges den dødelige effekt på honningbier inden for 48 timer. Der er imidlertid forslag om, at man også bør anvende andre testmetoder, inklusive undersøgelse af langtidseffekter på fx reproduktion og adfærd.

Humlebier, der lever vildt eller i stader udendørs, er udsat fra mange andre påvirkninger end sprøjtemidler. I mange områder er der i dele af humlebiernes højsæson mangel på pollen og nektar, og vi ved desuden, at humlebier ofte indeholder forskellige parasitter. Både sult og parasitter kan tænkes at svække humlebiernes modstandskraft over for andre negative påvirkninger, fx sprøjtemidler.

For at undersøge disse problemstillinger vil vi:

  • Undersøge, hvordan almindeligt anvendte sprøjtemidler påvirker humlebiernes overlevelse, formering og adfærd.
  • Undersøge, om effekterne af sprøjtemidlerne forstærkes, hvis humlebierne sulter eller er angrebet af parasitter
  • Anvende metoder, der spænder fra helt enkle tests udført i laboratoriet til test af hele humlebistader opstillet udendørs, for derved at bidrage til vurderingen af, hvilke tests der er nødvendige for i tilstrækkelig grad at undersøge effekten af sprøjtemidler på humlebier og andre bestøvende insekter.

Ecomarg

Ecomarg (The effect of glyphosate and nitrogen on plant communities and the soil fauna in terrestrial biotopes at field margins) (Miljøstyrelsens program for Bekæmpelsesmiddelforskning), 2011-2014 (projektleder: Christian Damgaard).