AntBiocontrol

Hvordan kan man forbedre værdien af den afrikanske mango og cashew produktion?

Vævermyrer har vist sig at være effektivt til bekæmpelse af skadedyr i mango- og cashewplantager, hvor de kan fordoble udbyttet og har vist sig at være økonomisk mere attraktive end pesticider. Undersøgelser af værdikæder, eksportbarrierer og europæiske markeder for økologiske produkter viser, at der er stort potentiale for at øge det økonomiske output af den øgede produktion. Mango værdikæden omfatter ikke eksport, og der er så godt som ingen lokal forarbejdning. En af de største hindringer for mangoeksport til Europa er kvalitetskravet, da skader fra frugtfluer ikke accepteres. Mht. cashewnødder er der en stor eksport af rå nødder til Indien, hvor forarbejdningen finder sted. Derfor er der stort potentiale i at starte lokal forarbejdning af både cashewnødder og mango både med henblik på lokalt forbrug og til eksport i Tanzania og Benin, og der er et næsten uudnyttet marked for økologisk produktion af disse frugter i Danmark og Tyskland.

I 2015 blev det Danida-finansierede projekt ”Hvordan kan man forbedre værdien af den afrikanske mango og cashew produktion” afsluttet. Derfor kan vi nu skrive lidt om, hvad der kom ud af projektet. Projektets formål var at reducere fattigdom, skabe jobs og forøge afrikansk eksportindtjening. Dette skulle gøres ved at udvikle og implementere en effektiv og økologisk bæredygtig produktion af cashewnødder og mango, hvor skadedyrsbekæmpelse foregår ved hjælp af vævermyrer. Under dette overordnede formål havde vi seks delmål:

  1. At introducere, udvikle og optimere Integrated Pest Management (IPM) ved hjælp af vævermyrer i cashewnødder og mango i Benin og Tanzania og bruge disse lande som "springbræt" til andre afrikanske lande syd for Sahara
  2. At udvikle agroindustrien ved at øge udbytte og kvalitet (og tillade økologisk certificering) af cashew og mango og stabilisere produktionen for at lette eksporten
  3. At etablere forbindelser mellem landmænd, forarbejdningsanlæg, økologiske certificeringsinstanser og europæiske detailhandlere med henblik på at styrke værdikæder og adgang til eksport
  4. At øge afrikanske smålandmænds adgang til protein ved at indføre sydøstasiatiske teknikker til at høste vævermyredronninger til konsum og/eller til eksport
  5. At implementere den skadedyrskontrol ved hjælp af vævermyrer ved at uddanne landbrugskonsulenter og landmænd, og ved at udarbejde undervisningsmaterialer og manualer
  6. At opbygge forskningskapacitet (Ph.d. uddannelse) på universitetsniveau med henblik på yderligere at udvikle bæredygtige produktionsmetoder.

Projektets resultater er her gennemgået i forhold til de ovenfornævnte delmål:

  1. Seksten videnskabelige artikler om vævermyrer i forhold til skadedyrskontrol i mango og cashew er blevet udgivet, og resultaterne har klart banet vejen for at introducere og optimere vævermyrer som en del af et IPM-program i mango- og cashewnødplantager i Tanzania og Benin. Selvom resultaterne kun kommer fra to lande, er det overvejende sandsynligt, at resultaterne også gælder for andre lande, hvilket betyder, at Tanzania kan være et springbræt i Østafrika og Benin i Vestafrika.
  2. Ti videnskabelige artikler omhandler kvalitativ og kvantitativ forøgelse af udbyttet, og de fokuserer mestendels på, hvordan man kan forbedre effektiviteten af vævermyrerne i biologisk bekæmpelse i mango og cashewnødder. Det blev påvist, at overførsel af laver og pupper fra andre kolonier og fodring med sukker og kød kan øge effektiviteten af vævermyrekolonier og dermed forbedre både udbyttet og kvaliteten af frugt/nødder. Dette gøres uden brug af pesticider og muliggør dermed økologisk dyrkning.
  3. En videnskabelig artikel, et kapitel af en ph.d.-afhandling, og endnu ikke offentliggjort materiale omhandler kommerciel afsætning af den forbedrede høst af mango og cashew. Heri er der blevet identificeret eksportbarrierer, som vordende eksportører i både Benin og Tanzania står over for.
    Mangoeksport fra Benin og Tanzania til Europa er meget begrænset, og der er næsten ingen lokal forarbejdning af frugt. Lokal behandling har logistiske udfordringer forårsaget af dårlig infrastruktur (mangel på frysehuse, manglende kølebiler og dårlige veje) og høje transportudgifter pga. manglende konkurrence indenfor containerskibsfart fra Afrika til Europa. Cashewnødder forarbejdes næsten ikke lokalt i hverken Tanzania eller Benin, da de fleste nødder sendes til Indien til forarbejdning. Det er svært at ændre dette, da de indiske købere sidder tungt på hele markedet.
    Samlet set kræver europæiske importører, at produktionen opfylder europæiske standarder for fødevaresikkerhed – både lovkrav og private standarder som fx BRC eller Global G.A.P. Mange afrikanske lande mangler dog instanser, der kan understøtte certificering og overvågning af, at disse krav overholdes. Dette gør det vanskeligt for afrikanske firmaer at eksportere til Europa.
  4. Ideen om at høste vævermyredronninger som fødevarekilde måtte desværre opgives, da de afrikanske vævermyrer ikke har et bestemt tidspunkt, hvor produktionen af dronninger topper. De producerer derimod dronninger næsten hele året rundt. Derfor gav det ikke mening at benytte den sydøstasiatiske metode til at høste dronninger, da udbyttet af dronninger og larver viste sig ikke at være umagen værd.
  5. Metoderne, der blev udviklet i projektet, er grundigt beskrevet i fotobogen “Cashew and Mango Integrated Pest Management Using Weaver Ants as a Key Element For organic cashew and mango growers in Africa” udgivet af Rengkang Peng, University of Darwin. Fotobogen er et meget vigtigt produkt fra projektet, og de afrikanske partnere har fået elektroniske udgaver, som de kan distribuere.
    Der blev afholdt et kursus for landmænd og landbrugskonsulenter i Tanzania og en dokumentar om vævermyreteknologi blev vist af Tanzania Broadcasting
  6. Kapacitetsopbygning blev behandlet gennem Ph.d. uddannelsen, hvor 4 studerende fra Tanzania og 3 studerende fra Benin udførte deres forskning og bestod i 2015 og begyndelsen af 2016. De studerende opholdt sig alle 6 uger på Aarhus Universitet i Danmark, hvor de i 2012 tog kurser i biologisk skadedyrsbekæmpelse, statistik og videnskabelig skrivning. I 2013 modtog de mestendels praktisk træning i dataanalyse, og i 2014 blev der fokuseret på at skrive videnskabelige artikler baseret på deres data. Dette blev gjort i tæt samarbejde med de danske vejledere. De Ph.d. studerende er yderligere blevet trænet i at håndtere vævermyrer i felten og i udarbejdelse af statistiske eksperimenter.