Vævermyrer spinder guld

Et forskningsprojekt ved Bioscience på AU viser, at afrikanske vævermyrer er i stand til at øge produktionen af cashewnødder med mere end 80%.  Myrerne æder andre insekter  og bekæmper på denne måde skadedyr i plantagetræerne. For et land som Benin i Vest-Afrika kan det betyde en årlig merindtægt på 120 millioner dollars.


Vævermyrerne fanger og æder skadedyrsinsekter på plantagetræer. Dette resulterer i en øget planteproduktion og en samtidig animalsk produktion, da skadedyrene bliver omdannet til spiselig myrebiomasse med højt indhold af protein og flerumættede fedtsyrer. Til venstre ses en løvgræshoppe fanget af vævermyrer, i midten et nærbillede af en vævermyre, øverst til højre ses en cashewnød på et cashewæble og nederst til højre ses en kurv med høstede myrelarver.
Figur: Joachim Offenberg

I et DANIDA-financieret forskningsprojekt på Science and Technology har vi netop haft besøg af de afrikanske PhD-studerende, vi vejleder og træner i brugen af vævermyrer. Med sig til AU havde de studerende projektets første data fra forsøgsplantager i Benin og Tanzania, hvor vævermyrernes evne som biologiske skadedyrsbekæmpere undersøges. Resultaterne viser, at plantager med vævermyrer giver et øget udbytte på 53-82% i forhold til områder uden skadedyrskontrol, og at udbyttet er lige så højt, som der hvor der sprøjtes med dyre pesticider. Da myrerne er ligeså effektive som sprøjtemidlerne, men er væsentlig billigere i drift, er gevinsten betragtelig, ikke mindst for de afrikanske småbønder, som aldrig får råd til sprøjtemidlerne. Myrerne findes allerede i nærmiljøet, og ud over at skulle investere i lidt snor og en saks, koster anvendelsen af vævermyrerne kun tid, og dén er billig i Afrika. Vævermyreteknologien er så lavteknologisk, at selv de mest ressourcesvage bønder kan være med, når bare de orienteres om teknologiens eksistens, og vi lærer dem at forvalte myrerne i plantagerne.

Ud over et merudbytte til billigere penge eller den medfølgende gevinst for miljøet følger der også adgang til lukrative europæiske markeder for økologiske cashewnødder. I Europa kan der opnås en op til firedobling af salgsprisen, hvis nødderne er certificeret som økologisk dyrket. Bliver teknikken med myrerne fuldt indfaset i Benin og Tanzania, vil det med baggrund i den nuværende eksport-værdi og ovennævnte merudbytter betyde en øget eksportindtægt på henholdsvis 120 og 65 millioner dollars om året til de to lande – og det er inden man indregner merprisen for økologiske nødder. Alt i alt noget, der ligner en rigtig god forretning.

At beskyttelsen imod skadedyr er effektiv er ikke så mærkelig. I et andet vævermyreprojekt på Science & Technology, som finansieres af Det Frie Forskningsråd, har PhD-studerende Christian Pinkalski Stidsen som den første udviklet en model, hvor man efter en investering på få minutter kan beregne, hvor mange myrer der faktisk er i et træ. Det har vi ikke vidst tidligere. Ifølge modellen findes der i et velforvaltet plantagetræ et sted imellem 80- og 120-tusinde arbejdermyrer, svarende til knap 1 kg. Disse mange myrer vil konstant patruljere alle dele af træet og gøre det meget svært for potentielle skadedyr at få fodfæste. Resultatet bliver træer, der er ”renset” for skadedyr. Selv slanger og flyvende hunde holder sig væk fra træer med vævermyrer.

Resultater fra samme projekt viser, at myrernes urin indeholder vigtige plantenæringsstoffer. PhD-studerende Nanna Hjort Vidkjær har fx fundet urea i myregødningen. Denne kemiske forbindelse bruger gartnere som gødning, fordi det kan optages af planterne direkte igennem bladene. Det er derfor forventeligt, at de skadedyr, der ædes af myrerne bliver omsat til næringsstoffer, der så kommer træerne til gode. I projektets næste fase skal der måles på, hvor store mængder næring der leveres fra myrerne til træerne.

Et andet fascinerende plus ved teknologien er, at skadedyrene bliver omdannet til spiseligt protein, fordi de spises af myrerne, og fordi myrerne selv er spiselige for mennesker. Myrelarverne, som er yderst delikate, har et højt indhold af protein og flerumættede fedtsyrer og er lette at indsamle, fordi myrerne samler dem i deres store bladreder. Således opnås altså et system, hvor myrerne ikke bare gavner planteproduktionen, men i selv samme proces også skaber en animalsk produktion - et gratis biprodukt.