Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projektforløb og aktiviteter

I nedenstående bokse findes information, som vil give et indblik i hvilke forsøg og arrangementer, som er blevet udført siden projektets opstart i november 2015.

AP1. Projektledelse, rapportering og formidling

a. Årsmøder

En gang om året afholdes et årsmøde, som giver en status for hvordan det går og hvad planerne er for det næste år. Her fremlægges forskningsresultater, forventninger og forløb. Årsmøder er indtil videre afholdt i 2015, 2016 og 2017.

b. Åbent hus arrangementer

I efteråret 2017 blev der afholdt et Åbent hus arrangement ved Løjstrup Dambrug, hvor planteproduktion af sumpplanter i plantelagunen blev fremvist. Derudover blev det vist, hvorledes optagning og transport af planter fra plantelagune til minivådområder kan forløbe. Mange interesserede mødte op til de tre fremvisninger i løbet af dagen, heriblandt landmænd og entreprenører samt repræsentanter fra dambrug og kommuner.

Se kalenderen for kommende og afholdte arrangementer.


Fotos fra Åbent hus arrangement ved Løjstrup Dambrug den 20.09.2017. De fremmødte blev vist rundt ved dambruget og så planteproduktionen i plantelagunen. Derudover fik de fremmødte et indblik i de specialestuderendes forsøg og resultater. Fotos: AU medarbejder.

AP2. Screening og udvælgelse af plantearter

Et af hovedformålene i projektet er at finde de bedste plantearter af sump- og undervandsplanter til anvendelse i minivådområder. Det er plantearter, som skal

  1. kunne dyrkes og opformeres i plantelaguner
  2. kunne overføres til minivådområder
  3. have en lang vækstsæson
  4. være effektive til at optage og fjerne næringsstoffer og
  5. bidrage til biodiversitet.

Et litteraturstudie, Planter til minivådområder, vedrørende screening af 80 plantearter blev udført i 2016 for at dokumentere, hvilke plantearter der havde ovenstående egenskaber og derfor kunne være relevante at anvende i projektet. Derudover udførte to specialestuderende screeningsforsøg i sommeren 2016, hvor næringsstofoptagelseseffektiviteten og vækstrater af 7 arter af sumpplanter og 12 arter af undervandsplanter blev undersøgt.


Eksempel på forsøgsopstilling til undersøgelse af undervandsplanters næringsstofoptagelse. Foto: Annica Olesen

AP3. Optimering af vækstbetingelser og dyrkningsmetoder, udsætning og bjærgningsmetoder

a. Opformering af stiklinger til udsætning i plantelagune

På AU’s forskningsgård, Påskehøjgård blev der opformeret stiklinger af sumpplanter i juni 2016, så disse senere kunne blive sat ud i plantelagunen i Løjstrup Dambrug og opformeres. Forinden dette blev der udført forsøg med forskellige typer vækstsubstrater, hvor plantesække (jutesække) med ikke-beriget træfibre blev vurderet til at være den bedste dyrkningsmetode.


Stiklinger af Smalbladet mærke klar til udplantning i plantelagune. Foto: AU medarbejder

Tre forskellige typer ikke-beriget vækstsubstrater. Fra venstre: kokosfibre, træfibre og træfibre + 30% spagnum. Træfibre er valgt som det bedste vækstsubstrat. Foto: AU medarbejder

b. Hvornår på vækstsæsonen er det bedst at opformere planterne?

Fra forår til efterår i 2017 blev der udført vækstrateforsøg på Påskehøjgård med det formål at bestemme sumpplanters vækstrate over vækstsæsonen. På den måde kan det vurderes, hvornår på vækstsæsonen det giver bedst mening af opformere planter i plantelagunerne, baseret på hvornår man hurtigst opnår en høj biomasseproduktion. Endvidere giver det information om, hvorvidt der kan opformeres flere gange gennem en vækstsæson.


Vækstrateforsøg med fem forskellige sumpplantearter fra udplantning (august 2017) til høstning (september 2017). Forsøgene forløb over 4 uger. Fotos: Annica Olesen

c. Dyrkning af sump- og undervandsplanter i plantelaguner

I september 2016 startede opdyrkningen af sumpplanter i plantelagunen i Løjstrup Dambrug. Her blev der plantet stiklinger i jutesække med træflis som vækstsubstrat. Jutesækkene blev herefter søsat i pallerammer, placeret i en større aluminiumsramme med påsatte flyderør. Flyderørene kan placeres i forskellige højder, som i dette tilfælde betyder, at sumpplanternes rødder er under vand, mens resten af planten er over vand. 100 aluminiumsrammer blev sat ud i plantelagunen.


Udsætning af palle- og alurammer med sumpplanter i plantelagunen ved Løjstrup Dambrug. Foto: AU medarbejder
.


Oversigt over plantelagunen og flowretning ved Løjstrup Dambrug. Foto: Google Maps

Eksempel på plantevækst i pallerammer søsat i alurammer i plantelagunen ved Løjstrup Dambrug. Foto: AU medarbejder

I sommeren 2018 er der startet forsøg op med udplantning og vækst af undervands- og sumpplanter i plantelagunen tilhørende Abild Dambrug. Vandet i denne lagune har en klarhed, som muliggør opformering af undervandsplanter, da undervandsplanters vækst er begrænset af lystilgængeligheden. Ved hjælp af regulering af flyderørenes højde på alurammen kan undervandsplanterne dækkes helt af vand. En ny udplantningsmetode afprøves, hvor planteindivider flettes ind i en kokosmåtte, som fikseres til et stykke trådhegn på aluminiumsrammen. Det forventes, at denne metode kan forenkle transporten af planterne fra lagune til minivådområder.

Formålet med disse former for ’planteskoler’ er, at planterne skal opformeres i lagunen i 2-3 måneder, hvorefter de udplantes i minivådområder og bidrager til næringsstoftilbageholdelse. En bonus er, at planterne under etablering i plantelagunen også kan bidrage til næringsstoftilbageholdelse i vandet i plantelagunen.


Eksempel på påsætning af sump- og undervandsplanter i plantelagunen ved Abild Dambrug. Foto: Annica Olesen


Oversigt over ca. halvdelen af udplantningerne i plantelagunen ved Abild Dambrug. Foto: Annica Olesen


Oversigt over plantelagunen og flowretning ved Abild Dambrug. Foto: Google Maps

AP4. Dokumentation af renseeffekt i plantelaguner og minivådområder

Ved hjælp af automatiske vandprøveopsamlere (ISCO samplere) bestemmes næringsstofindholdet i indløbs- og udløbsvand i både plantelaguner og minivådområder. På den måde kan det måles, hvor stor effekten af planternes tilstedeværelse er på næringsstoftilbageholdelsen og næringsstoffjernelsen i disse systemer (= renseeffekten). Ligeledes kan det sammenlignes, om renseeffekten er større i minivådområder efter beplantning, og om den største rensningseffekt opnås ved hjælp af sumpplanter eller undervandsplanter. I den forbindelse blev der i 2017 udført denitrifikationsforsøg ved Vesterlund Præstegård nær Give, hvor denitrifikationsraten i sediment ved habitater med og uden undervandsplanter blev undersøgt. Dette blev undersøgt i felten ved hjælp af specialdesignede denitrifikationskamre og isotopforsøg og ved denitrifikationsforsøg udført i laboratoriet. Forsøgene i felten skulle gentages i 2018, men er udskudt på grund af en meget tør sommer.


Dele af forsøgsopsætning i minivådområdet ved Vesterlund Præstegård, hvor denitrifikationsraten i sedimentet bestemmes ved hjælp af specialdesignede kamre. Foto: Annica Olesen

AP5. Dokumentation af planters betydning for biodiversitet og økosystemtjenester

Det er også blevet undersøgt i projektet, om faunasammensætningen ændres når plantediversiteten i minivådområderne øges. Dette blev undersøgt ved at bestemme antallet af landlevende insekter og vandlevende dyr, som var at finde på og i tilknytning til plantearter i etablerede minivådområder (se mere i artiklen udgivet i Vand & Jord 2017.  Derudover kan en øget planteartsdiversitet i minivådområder teoretisk set resultere i en højere renseeffekt, da arterne kan udfylde forskellige nicher og komplementere hinanden, og derved øge den totale udnyttelse af næringsstoffer i sedimentet og vandsøjlen. To specialestuderende fra AU har i sommeren 2017 udført forsøg, som blandt andet skulle teste, hvorvidt en øget artsrigdom af undervandsplanter resulterer i en højere næringsstofoptagelse i det givne habitat.


Eksempel på en forsøgsopsætning, hvor næringsstofoptaget i et samfund bestående af fire undervandsplantearter undersøges. Foto: Annica Olesen