Myrer

Ud over de generelle faunistiske undersøgelser af Danske myrer har studierne fortrinsvis været koncentreret om økologiske aspekter af den gule engmyre Lasius flavus på strandenge og Lasius alienus på heder/overdrev, samt udbredelsen og energiomsætningen hos myrer i relation til klimatiske faktorer.
Adskillige års studier af myrefaunaen i det nordlige Australien har omfattet:

  • Rede-bygnings adfærd og tilpasninger til tidevands oversvømmelser hos mangrovelevende myrer, - hovedsageligt Polyrharchis sokolova og Camponotus anderseni.
  • Fysiologiske undersøgelser af ”oversvømmede” myrer og deres tilpasninger til ekstreme koncentrationer af O2 og CO2, samt deres evne til at skifte til anearob respiration.
  • Basale biologiske undersøgelser af parringsstrategien hos den australske vævermyre, Oecophylla smaragdina. For at kunne anvende myrerne til biologisk bekæmpelse af skadedyr, har vi udviklet metoder til effektivt at indfange befrugtede dronninger efter parringsflugten samt metoder til at forøge koloni væksten hos nyetablerede dronninger. Denne gamle trditionelle kinesiske måde at bekæmpe skadedyr på, har fået en renæssance og anvendes i stigende grad i Australien og sydøst-Asien i forskellige afgrøder. Med en bevilling fra DANIDA vil vi nu tilpasse denne metode til afrikanske forhold og de lokale skadedyr i mango- og cashewplantager i Benin og Tanzania. På basis af flere års studier af denne myrers biologi, vil vi udvikle "yngle farme" for myrene, så kolonier kan gøres tilgængelige for bønder uden at berøre de naturlige habitater ved at fjerne kolonier fra naturen.

Læs mere om projektet:
Myrer hjælper afrikansk landbrug til større og bedre produktion

Vævermyre

Vævermyrer laver karakteristiske reder ved at væve blade sammen med silke, som deres larver udskiller. En koloni af vævermyrer kan bestå af mange reder, men kun en afrederne indeholder en dronning. (Foto: Mogens Gissel Nielsen).