Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Regionale Baggrundsundersøgelser

Integrated Ecosystem Assessment of Greenland Regions: Ecosystem description and vulnerability characterization

Regionale Baggrundsundersøgelser og Strategiske miljøvurderinger af grønlandske hav- og landområder

Der er behov for viden om natur og miljø for at kunne planlægge og regulere råstofaktiviteter. For de fleste grønlandske havområder er den nyeste viden samlet i regionale miljøvurderinger og baggrundsundersøgelser, som beskriver det fysiske og biologiske miljø, inklusiv beskyttede områder, truede arter samt udnyttelse af biologiske resurser. Der er i miljøvurderingerne også en beskrivelse af baggrundsniveauer for forurenende stoffer og evt. lokale kilder til forurening. Baseret på denne viden om den nuværende situation, miljøvurderes de potentielle konsekvenser af råstofaktiviteter.

Som en vigtig del af de regionale miljøvurderinger bliver der identificeret væsentlige mangler og usikkerheder i den foreliggende viden, og der bliver udført forskningsprojekter for at skaffe supplerende data. Disse baggrundsundersøgelser har gjort det muligt at få en samlet kortlægning af særligt følsomme naturområder som f.eks. fuglekolonier, fældeområder for dykænder, koncentrationsområder for havpattedyr og kystnære gydeområder for fisk.

De regionale miljøvurderinger giver således et overblik over den nyeste viden om natur og miljø for et givent område, og data herfra kan bruges i mange sammenhænge.

De regionale strategiske miljøvurderinger er udarbejdet af DCE/GN for Råstofdirektoratet med henblik på at indgå i beslutningsprocesser om dels at udbyde licensområder til olieefterforskning, dels at regulere aktiviteterne i licensområderne. De dækker pt. hele Vest- og Nordøstgrønland. Den indsamlede viden indgår tillige i de operationelle oliespildsfølsomhedsatlas, og i arbejdet med planlægning af beskyttelse af vigtige områder for biodiversiteten. En del af de indsamlede data er tilgængelige på NunaGIS. Grønland har på den måde draget fordel af baggrundsundersøgelserne i forbindelse med olieaktiviteterne til at støtte udviklingen af et vidensgrundlag, der kan bruges i den generelle forvaltning af natur og miljø.

Der foreligger følgende regionale (strategiske) miljøvurderinger, klik på forsiden for at gå til rapporten:

Regionale miljøvurderinger i Grønland

Link til rapporten The Western Greenland Sea - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities.

Nordøst Grønland (2012)

Nordøstgrønland, ny opdateret udgave ultimo 2019

Link til rapporten Eastern Baffin Bay - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities.

Baffin Bugt (2017)

Link til rapporten Disko West - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities.

Disko Vest (2013)

Link til rapporten The Davis Strait - A preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the eastern Davis Strait.

Davis Stræde (2012)

Rapporten blev udgivet i sin helhed på både engelsk og dansk.

Link til rapporten South Greenland - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the Greenland sector of the Labrador Sea and the southeast Davis Strait.

Sydgrønland (2012)

Rapporten blev udgivet i sin helhed på både engelsk og dansk.

Link til rapporten Jameson Land - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon and mining activities.

Jameson Land (2012)

Disko/Nuusuaq (2016)

Vidensgrundlag for Aluminiumsmelter og tilhørende vandkraftanlæg i det centrale Vestgrønland (2008)