Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Iltrapport 27. august 2004

 

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2004

Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU

 


 

 

Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (syrebrist) (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i henholdsvis juli måned og i de første 3 uger af august 2004.

The maps show stations visited by Danish, German and Swedish authorities in July and the first 3 weeks of August 2004, respectively, and where oxygen deficiency (<4 mg/l) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l) was observed.

Se iltkorterne i større format (1515x1366 pixels) ved at klikke på iltkort juli 2004 og iltkort august 2004. Obs - billedet er for stort til at skrive ud fra nettet men kan kopieres (højreklik på kort - kopier)

 

Aktuel udbredelse af iltsvind modelleret ud fra målinger i uge 34, 16.-23. august 2004. Blå farve indikerer iltsvind (<4 mg/l ) og rød farve kraftigt iltsvind (<2 mg/l).

Actual distribution mid August of oxygen deficiency (<4 mg/l, blue) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l, red) modeled from the latest measurements per station in the period 16-23 August 2004.
 

 Dansk Svensk  English  Deutsch 
 Ilt Syre   Oxygen  Sauerstoff
 Iltsvind Syrebrist  Oxygen deficiency  Sauerstoffmangel

  

Sammenfatning

Siden slutningen af juli er der konstateret et usædvanlig udbredt og kraftigt iltsvind i store dele af Bælthavet. Hårdest ramt er Århus Bugt, farvandet nord for Fyn, det nordlige og sydlige Lillebælt og Det sydfynske Øhav. Også i Storebælt er iltindholdet lavere end normalt. I de øvrige danske farvande adskiller de nuværende iltforhold sig ikke væsentligt fra forholdene på samme tid sidste år, eller fra hvad der kunne forventes ud fra vejrforholdene. 

I Bælthavet er der usædvanligt kraftigt iltsvind (under 2 mg ilt pr. liter) i den vestlige Århus Bugt, indre Ebeltoft Vig, farvandet nord for Fyn, det nordlige Lillebælt, Vejle og Horsens yderfjorde, det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Genner Fjord, Flensborg Fjord og Det sydfynske Øhav, samt i Femer Bælt og Mecklenburg Bugt. Bunddyrene er næsten udryddet i den vestligste del af Århus Bugt og i dele af farvandet nord for Fyn. Der er observeret udslip af det meget giftige svovlbrinte fra havbunden til bundvandet i det sydlige Lillebælt nord for Als.

Ca. 20 % af Bælthavets areal er ramt af iltsvind med under 4 mg ilt pr. liter (3.700 km2), og 6 % har kraftigt iltsvind med mindre end 2 mg ilt pr. liter (1.200 km2). Det er henholdsvis 930 km2 og 430 km2 større arealer end på samme tid sidste år. Til sammenligning dækkede det ekstreme iltsvind i 2002 i midten af august 41 % af Bælthavets areal, og 15 % var dækket af kraftigt iltsvind.

I de øvrige farvande er der kun iltsvind i mindre områder i bl.a. Mariager Fjord, Øresund og Arkona Havet, mens der er mere udbredt iltsvind i Limfjorden. Her var der i slutningen af juli og begyndelsen af august kraftigt iltsvind (<2 mg/l) fra Lovns Bredning og Skive Fjord til Livø samt i Thisted Bredning og Vilsund. Iltsvindet skyldtes dels, at der lå et tyndt lag af salt bundvand i disse områder, som forhindrede tilførsel af ny ilt til bunden, dels det stille, varme vejr i første halvdel af august. I midten af august var iltsvindet i Limfjorden mindre udbredt pga., at blæsten havde tilført ilt til nogle af de ramte områder. Der er observeret døde, døende eller stressede bunddyr i Skive Fjord og Lovns Bredning.

I Kattegat er der i august ved enkelte målinger observeret iltsvind på kystnære stationer i Hevring Bugt, nord for Sjællands Odde, i Skälderviken og syd for Göteborg, samt kraftigt iltsvind i Laholmsbugten. I det åbne Kattegat er iltindholdet øst for Anholt steget betydeligt siden slutningen af juli pga. indstrømning af iltrigt bundvand fra Skagerrak. I Øresund har iltindholdet gennem forår og sommer ligget lidt under niveauet i de to foregående år, men ved den seneste måling var iltindholdet forbedret lidt, så det nu ligger på grænsen for iltsvind (4 mg/l).

Det voldsomme iltsvind i Bælthavet skyldes sandsynligvis en kombination af flere faktorer. Den væsentligste årsag er sandsynligvis mangel på kraftig blæst det meste af året. Mindre vind betyder mindre opblanding og udskiftning af bundvandet med mere iltholdigt vand. Ferskvandsafstrømningen har været nogenlunde gennemsnitlig i vinteren og foråret 2004, og det forventes at regulering af landbrug og spildevandsudledninger gennem vandmiljøplanerne har medført en reduktion i næringsstof transporten til kystvandene. Landsdækkende tal for næringsstofudledningerne i 2004 er dog endnu ikke tilgængelige.

En medvirkende årsag til det usædvanligt kraftige iltsvind i Bælthavet er sandsynligvis en exceptionel stor opblomstring af alger (Dictyocha speculum ) i maj-juni. Efter Fyns Amts vurdering fik algerne tilsyneladende næring fra bundvandet pga. specielle hydrografiske forhold. Den store mængde alger er sunket til bunds, hvor de bliver nedbrudt, og det har forøget iltforbruget ved bunden og forstærket udviklingen af iltsvind, specielt i Lillebælt, farvandet nord for Fyn, Storebælt og Det sydfynske Øhav.

Endelig kan en medvirkende årsag til det usædvanligt kraftige iltsvind i Bælthavet være, at de værst ramte områder også har været ramt af kraftige iltsvind i de to foregående år. Under kraftige og langvarige iltsvind opbygges der en stor iltmangel (iltgæld) i havbunden, som undertiden ikke kan nå at blive udlignet i løbet af vinteren. Dette problem opstår især, hvis mange bunddyr er slået ihjel som følge af iltsvindene. Bunddyrene er nemlig med til at pumpe iltrigt vand ned i havbunden og rode rundt i sedimentet. Som følge af den store iltgæld har havbunden behov for mere ilt i den følgende sommer og efterår, og dens evne til at modstå iltsvind er markant forringet. Et resultat kan være, at havbunden hurtigere frigiver giftig svovlbrinte fra bunden til vandet i tilfælde af nye iltsvind. Undersøgelser af havbunden i en række kystvande i foråret 2003 viste, at iltgælden efter iltsvindene i 2002 ikke var blevet indfriet i løbet af vinteren i en del områder. Det samme var muligvis tilfældet i vinteren 2003-2004 i de områder af Bælthavet, som blev hårdest ramt af kraftigt iltsvind i efteråret 2003.

Iltsvind i de indre farvande kulminerer oftest i september, men kan strække sig ind i november. I det sydlige Lillebælt kan det strække sig helt til december, hvis efterårsstormene lader vente på sig. Iltsvindet i Bælthavet kan derfor stadig blive forværret, og iltsvind kan opstå i andre dele af de danske farvande i løbet af den næste måned eller to. Kraftig vind kan modvirke dette, og den nuværende periode med blæst har sandsynligvis allerede forbedret iltforholdene i nogle områder i forhold til de data, denne rapport bygger på.

Som noget nyt har DMU og DHI - Institut for Vand og Miljø i samarbejde brugt de seneste data, som stammer fra perioden 16.-23. august, til at lave en prognose for udviklingen i iltforholdene i vore farvande. Prognosen vil blive opdateret med nye måledata hver måned i forbindelse med DMU’s iltsvindsrapporter. Se resultaterne af prognosen.

 

Indledning

Den 27. august, 23. september, 28. oktober og 25. november 2004 udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Dette er altså den første iltrapport i 2004. Formålet er at give offentligheden et overblik over hvor der er målt iltsvind og hvad det kan føre med sig.

Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med de danske amter, Københavns Kommune, Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Sydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige, samt Landesamt für Natur und Umwelt, Schleswig-Holstein. Grundlaget for rapporten er amternes og Københavns Kommunes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande, DMU’s og SMHI’s iltmålinger i de åbne farvande, samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds og Schleswig-Holsteins iltmålinger i henholdsvis svenske og tyske kystvande.

Hvad er iltsvind?

Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer - iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vindforholdene som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bundvandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i et lavt iltindhold.

I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’ når iltkoncentrationen er under 4 mg/l og ’kraftigt iltsvind’ når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde eller liglagen.

Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør forsvinder fiskenes fødegrundlag og der går flere år efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret et samfund af bunddyr med normal aldersfordeling, artssammensætning og individantal

 

Vind og nedbør

Nedenstående figur viser hyppigheden af vindstyrker over hård vind pr. uge i 2004 sammenlignet med ugemidler for perioden 1994-2003. Hyppigheden af hård vind har i 2004 generelt været under eller omkring middel, bort set fra kraftig vind fra vest midt i maj (uge 21) og i sidste halvdel af juni (uge 25-26). Fra midten af juli til midten af august (uge 30-33) forekom der stort set ikke vindstyrker over 10,8 m/s. Samtidig var det varmt med stor solindstråling. Den 15.-16. august (sidst i uge 33) blæste det kraftigt fra vest, så der igen kom lidt gang i vandbevægelserne. Også i den efterfølgende uge var der perioder med kraftig vind.

 Figuren viser hyppigheden af observationer pr. uge af vindstyrker over 10,8 m/s svarende til hård vind eller mere (forbundne punkter) sammenlignet med middel for perioden 1994-2003 (tynd kurve). Baseret på ugeberetninger fra DMI.

Frequency per week of wind forces exceeding 10.8 m/s (gale force) in 2004 compared to average frequencies in the period 1994-2003. Based on weekly reports from the Danish Meteorological Institute.

 

I 2004 var nedbøren på landsplan i januar 41% højere end normalt, mens den i februar til april var omkring middel og i maj under middel. Nedbøren i juni og juli har ligget lidt over normalen med hhv. 19% og 8% (Figur 4). Nedbøren i januar medførte, at ferskvandsafstrømningen i januar-februar var lidt over middel, mens afstrømningen i marts til maj var lidt under middel. Så samlet set var afstrømningen fra januar til maj 2004 tæt på det normale niveau, og det forventes at regulering af landbrug og spildevandsudledninger gennem vandmiljøplanerne har medført en reduktion i næringsstof transporten til kystvandene. Landsdækkende tal for næringsstofudledningerne i 2004 er dog endnu ikke tilgængelige.

 

 

Figuren viser månedlig nedbør i Danmark i 2004 sammenlignet med månedsmidler for perioden 1961-90. Baseret på månedsberetninger fra DMI.

Monthly precipitation in Denmark in 2004 compared to monthly averages for the period 1961-1990. Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute.

 

Oversigt – de enkelte farvande

 

Nordsøen og Skagerrak

Der er ikke observeret iltsvind i Skagerrak, den kystnære del af Nordsøen eller i Vadehavet. I Ringkøbing Fjord er der observeret kraftigt iltsvind to gange i juli og iltsvind en gang i august. Disse sporadiske iltsvind opstår i midlertidige tynde bundlag af tungt salt vand fra Nordsøen. Der er ikke observeret iltsvind i Nissum Fjord.

 

Limfjorden

I to områder af Limfjorden har vandet været lagdelt siden midten af juli, hvor vestenvind gav indstrømning af mere salt vand fra Nordsøen. Det ene område strakte sig fra Livø og sydpå til Skive Fjord og Lovns Bredning, samt Hjarbæk Fjord. Det andet område dækkede Thisted Bredning og området gennem Vilsund til Dragstrup Vig. I det salte bundlag har iltindholdet siden været faldende, og i slutningen af juli måned (uge 31) var der udviklet kraftigt iltsvind i Vilsund, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Skive Fjord og Bjørnsholm Bugt, samt iltsvind i Risgårde Bredning. Gennem den stille og varme periode i begyndelsen af august blev iltforholdene yderligere forværret, og kraftigt iltsvind havde sin største udstrækning i anden uge af august (uge 33). I den følgende uge var iltforholdene blevet lidt bedre pga. vind Se iltsvindskort fra Limfjorden for uge 29-34 .

 

Dykninger i Skive Fjord viste, at der var en del døde børsteorme, og der lå store mængder boremuslinger, der var kravlet op på bunden, med deres ånderør strakt op i vandet (Se billede).

 

Hovedparten af dem var stadig levende, og der var levende blåmuslinger og søanemoner. I Lovns Bredning var bunden dækket af et sort lag delvist nedbrudte alger, og der var ligeledes døde børsteorme.

 

Kattegat med omgivende fjorde

I juli forekom der ikke iltsvind i Kattegat. I ”Dybet” i Mariager Fjord, hvor der stort set altid er iltfrit ved bunden, lå grænsen for iltsvind i juli relativt dybt  i 14-15 m dybde, men rykkede i slutningen af måneden og begyndelsen af august op i ca. 12 m dybde. Den 12. august var situationen forværret, idet grænsen for iltsvind (4 mg/l) var rykket op i 7,6 m dybde, kraftigt iltsvind (2 mg/l) startede i 10,8 m dybde, og der var totalt iltfrit dybere end ca. 11,5 m. Den 19. august var iltforholdene stort set uændret og altså ikke yderligere forværret. Iltforholdene i Mariager Fjord afviger i år indtil nu ikke fra, hvad der er normalt for området.

I Hevring Bugt nord for Djursland blev der den 16. august registreret iltsvind (3,7 mg/l) ud for Randers Fjord, men ikke i den dybe del ”Skidtrenden” (4,7 mg/l). I Isefjorden var der midt i august iltsvind (2,5 mg/l) i Yderbredningen og i Lammefjorden. Der er ikke observeret iltsvind i Roskilde Fjord eller Randers Fjord.

Langs den svenske Kattegat kyst var der den 3. august kraftigt iltsvind (1,2 mg/l) i Laholmsbugten og iltsvind (3,9 mg/l) i Skälderviken og syd for Göteborg. Midt i august var der også iltsvind (3,0 mg/l) langs Sjællands Odde. I det åbne Kattegat øst for Anholt faldt iltindholdet ved bunden jævnt gennem juli og var i slutningen af måneden nået ned på 4,3 mg/l. Den 21. august var iltindholdet øst for Anholt imidlertid steget med næsten 2 mg/l til 6,2 mg/l. Ved Hesselø var der samtidigt 4,6 mg/l, og ved indgangen til Bælthavet 5,6 mg/l.

 

Øresund

I Tragten i det nordlige Øresund er der i midten af august observeret iltsvind (3,4-3,6 mg/l) på dybder større end 27 m. I det centrale Øresund er iltkoncentrationen i bundvandet i det dybe område syd for Ven faldet støt gennem juli og nåede i slutningen af måneden ned lidt under iltsvindsgrænsen på 4 mg/l. Den 10. august var iltindholdet faldet yderligere til omkring 3 mg/l, men i den følgende uge steg det igen til 4 mg/l i det meste af bundvandsøjlen pga. indstrømmende saltere vand fra Kattegat. Den 17. august var der således 4 mg/l i vandsøjlen fra 25 m til bunden i 52 m dybde, mens det tidligere bundvand med lidt lavere iltkoncentrationer nu var løftet op i 15-25 m dybde. I Hollænderdybet blev der samme dag målt 4 mg/l ved bunden i 18m dybde. Der er ikke registreret iltsvind i Køge Bugt. Se udbredelsen af iltsvind i det centrale Øresund på Købehavns Amts iltsvindskort .

 

Storebælt med omgivende farvande

Der var ikke iltsvind i det åbne Storebælt i juli. Der er hverken i juli eller august observeret iltsvind i Smålandsfarvandet, Dybsø Fjord og Karrebæksminde Bugt. I Sejerø Bugt opstod der i slutningen af juli iltsvind (3,2 mg/l) syd for Sejerø, som i begyndelsen af august udviklede sig til kraftigt iltsvind (1,9 mg/l). Herefter steg iltindholdet, så der midt i august kun var iltsvind (3,4-3,7 mg/l). Midt i august var der også opstået iltsvind i Kalundborg Fjord (3,0-3,5 mg/l), og langs Vestsjælland fra Sjællands Odde i nord til Agersø og Omø i syd.(3,2-4,0 mg/l). Fiskere har observeret døde fisk omkring Agersø og Omø allerede i begyndelsen af august, så her har muligvis også været iltsvind på dette tidspunkt.

 

I anden uge af august var der iltsvind i Langelandssund på dybder større end 12-14 m og kraftigt iltsvind dybere end 15 m. Dette iltsvind strakte sig formodentligt til op nord for Nyborg. Den følgende uge var udbredelsen af dette iltsvind blevet lidt reduceret. Til gengæld var der nu iltsvind (3,4-3,7 mg/l) i de dybe render i det åbne Storebælt fra nord for Sprogø til syd for Langeland. Dette iltsvind var  den 22. august indskrænket til den sydligste del af de dybe render (4 mg/l). Der er berettet om døde fisk i garn i Langelandssund, samt ligklæde fra 3 m til 14 m dybde ved Lohals i midten af juli.

 

Iltindholdet i bundvandet i Århus Bugt og Kalø Vig var i juli 2004 jævnt faldende i alle områder, og i sidste halvdel af juli blev der registreret iltsvind (3,5-4,0 mg/l) på alle undersøgte stationer. I første halvdel af august faldt iltindholdet fortsat. I Kalø Vig blev der målt ned til 2,7 mg/l, og i den centrale del af Århus Bugt og på Wullfs Flak blev der målt ned til henholdsvis 2,6 og 2,1 mg/l. I den vestlige kystnære del af Århus Bugt var der kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i august, og helt iltfrie forhold (0,0 mg/l) blev målt den 9. august. Kraftig vind fra vest den 15.-16. august medførte en lille stigning i iltindholdet, men der var fortsat kraftigt iltsvind i den vestlige del af Århus Bugt (0,6 mg/l) og iltsvind i den centrale del af Århus Bugt og Kalø Vig (hhv. 2,7 og 2,9 mg/l). Ligeledes var der iltsvind i størstedelen af Ebeltoft Vig og kraftigt iltsvind (1,5 mg/l) i de dybeste områder i den indre del af vigen.

Se udbredelsen af iltsvind i Århus Bugt og Kalø Vig på Århus Amts iltkort .

 

Det kraftige iltsvind i den vestlige del af Århus Bugt dræbte størstedelen af havbundens dyreliv i området. Umiddelbart forud for iltsvindet fandtes omkring 11.000 bunddyr pr. m2, heraf bl.a. 8.500 individer pr. m2 af hvid pebermusling (Abra alba). Efter de iltfrie forhold omkring 9. august, hvor der muligvis blev frigivet svovlbrinte fra sedimentet til bundvandet, viste undersøgelser, at kun omkring 500 individer pr. m2 havde overlevet, og at alle individer af hvid pebermusling var dræbt. De overlevende bunddyr var alle arter, der normalt tåler kraftigt iltsvind i længere perioder. Det er sandsynligt, at den markante reduktion af havbundens dyreliv, der kunne konstateres på den undersøgte station, har ramt størstedelen af det område, hvor der blev målt kraftigt iltsvind i den vestlige del af Århus Bugt.

 

Ved undersøgelser af forekomsten af fladfiskeyngel i den vestlige del af Århus Bugt i begyndelsen af august, kunne det konstateres, at der på lavere vand (2-3 m) langs kysten var usædvanlige forekomster af issingeyngel, som normalt opholder sig på dybere vand (>10 m). Dette viser, at de bundlevende fisk i området under springlaget sandsynligvis er flygtet fra de iltsvindsramte områder. Der har ikke været meldinger om fund af døde fisk.

 

I slutningen af juli var der opstået udbredt iltsvind (2,1-2,8 mg/l) i farvandet nord for Fyn på dybder større end 17-18 m fra Fyns Hoved til Vejle og Horsens yderfjorde, og der var kraftigt iltsvind (1,5 mg/l) dybere end 21 m. I anden uge af august var iltsvindet intensiveret og udbredelsen øget. Der var nu iltsvind (2,1-2,8 mg/l) på dybder større end 16-17 m, også i området nord for Odense Fjord, og kraftigt iltsvind (0,3-0,8 mg/l) forekom allerede på dybder større end 18-19 m. I den følgende uge, dvs. medio august, strakte det kraftige iltsvind sig over i det nordlige Lillebælt, Båring Vig og endda ned gennem den ellers normalt velblandede Snævringen til ud for Kolding Fjord. Der er fundet døde bunddyr på 4 undersøgte stationer i farvandet nord for Fyn. Udvikling af iltsvind i de fynske farvande fremgår af vedlagte kortserie. Siden begyndelsen af august har der i Vejle Amts kystvande været kraftigt iltsvind (ned til under 0,2 mg/l) i de dybe områder af det nordlige Lillebælt og farvandet mellem Endelave og Jylland, og midt i august var der kraftigt iltsvind (0,7-1,2 mg/l) i Horsens og Vejle yderfjorde. Der er ikke observeret iltsvind i Kolding Fjord. Iltsvind i Vejle Amts farvande medio august 2004 kan ses på amtets iltkort .

 

Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande

Medio august var der iltsvind i de sønderjyske fjorde og det sydlige Lillebælt, og der var kraftigt iltsvind i Åbenrå Fjord, Genner Fjord, Als Fjord, Flensborg inderfjord, Sønderborg Bugt, samt store dele af det sydlige Lillebælt. I alt var der iltsvind i et 946 km2 stort område af de sønderjyske kystvande, og kraftigt iltsvind i 508 km2. Omfanget af iltsvindet svarer til iltsvindet i august 2002 og 2003, men området med kraftigt iltsvind er væsentligt større end på samme tid i de foregående år. I Åbenrå Fjord startede iltsvindet allerede i slutningen af juni og udviklede sig i begyndelsen af juli til kraftigt iltsvind, en måned tidligere end sidste år. Iltsvindet findes nu på dybder større end 22 m med kraftigt iltsvind dybere end 26 m. I Als Fjord er der iltsvind på dybder større end 20 m. I Flensborg inderfjord startede iltsvindet i slutningen af juni og i yderfjorden i begyndelsen af juli. Midt i august er der i hele Flensborg inderfjord iltsvind dybere end 12 m, og allerede i 12,5 m dybde er der kraftigt iltsvind. I den ydre del er der iltsvind i Sønderborg Bugt på dybder større end 22 m og kraftigt iltsvind dybere end 25 m. Udbredelsen af iltsvind i de sønderjyske kystvande fremgår af Sønderjyllands Amts iltkort .

 

I det sydlige Lillebælt nord for Als blev der for første gang observeret iltsvind allerede i juni, som i begyndelsen af juli havde udviklet sig til kraftigt iltsvind. I slutningen af juli var der iltsvind (3,6 mg/l) på dybder større end 24 m og kraftigt iltsvind (1,6 mg/l) dybere end 28 m. Mellem Als og Ærø observeredes iltsvind første gang i begyndelsen af juli, og i slutningen af juli var der iltsvind dybere end 28 m og kraftigt iltsvind (1,8 mg/l) dybere end 33 m. Frem til midten af august tiltog iltsvindet kraftigt, og i farvandet nord for Als forsvandt ilten ved bunde helt, og der blev konstateret svovlbrinteudslip til vandet. Mellem Als og Ærø var der nu iltsvind dybere end 20-23 m og kraftigt iltsvind (0,4-0,8 mg/l) dybere end 25-30 m. Der er observeret begyndende ligklæde fra 20 m ved Horne Land. Iltsvindet strakte sig nu ned syd om Ærø til Marstal Bugt, hvor der var iltsvind dybere end 19 m og kraftigt iltsvind (1,6 mg/l) dybere end 21 m.

 

I det dybe Ærøbassin i Det sydfynske Øhav opstod iltsvind allerede i begyndelsen af april, hvor det hurtigt udviklede sig til kraftigt iltsvind, der i midten af maj nåede ned på 0,3 mg/l. I slutningen af maj blev bundvandet udskiftet og iltkoncentrationen igen normal. I midten af juli udvikledes et nyt iltsvind (2,7-3 mg/l), der også dækkede den mere lavvandede østlige del af bassinet dybere end 18 m. Gennem august blev iltsvindet mere intenst og midt i august var der iltsvind dybere end 17 m og kraftigt iltsvind dybere end hhv. 22 m og 18 m i den dybe vestlige del og den lavvandede østlige del (hhv. 0,1 og 0,7-1,0 mg/l). I Ringsgaardbassinet i Det sydfynske Øhav opstod iltsvind (3,3-3,4 mg/l) sidst i juli. Også her intensiveredes iltsvindet frem til midten af august, hvor der var iltsvind dybere end 14-15 m og kraftigt iltsvind (0,3-0,5 mg/l) dybere end 16 m, hvor al bundfauna er udryddet. Der var iltsvind i Fåborg Fjord dybere end 10 m og kraftigt iltsvind (1,7 mg/l) dybere end 11 m. Et midlertidigt iltsvind nord for Avernakø var igen forsvundet. Udviklingen af iltsvind i de fynske farvande fremgår af Fyns Amts iltsvindskortserie .

Både Fyns, Vejle og Sønderjyllands amter beretter om en helt usædvanligt stor opblomstring af planktonalger (Dictyocha speculum ) i maj-juni i deres kystvande. Opblomstringen begyndte i april i springlaget, hvor der var tilstrækkeligt lys, og samtidigt næringssalte i bundvandet. I maj-juni blev springlaget løftet nærmere overfladen, og næringssalte blev tilført overfladelaget ved medrivning af bundvand og deposition med regn fra atmosfæren, og algen bredte sig til hele den belyste zone af vandsøjlen. Se opblomstringen på nedenstående isoplet-diagram af fluorescens på station NLB14 i farvandet nord for Fyn. Senere sedimentation og omsætning af disse alger ved bunden har sandsynligvis medvirket til de udbredte iltsvind i disse farvande.

Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet

Der var ikke iltsvind i de tyske kystvande i juli. I begyndelsen af august var der kraftigt iltsvind i den ydre del af Kiel Fjord (0,6 mg/l). Den 23. august blev der observeret kraftigt iltsvind i Femer Bælt (1,6 mg/l) og i Mecklenburg Bugt (1,1 mg/l), mens iltindholdet var højt i Kadetrenden i Gedser Rev. Øst for Falster var der iltsvind med 2,3 mg/l. I Hjelm Bugt syd for Møn har der været kraftigt iltsvind i hele juli i den nederste meter af vandsøjlen. I første uge af august var der stadig kraftigt iltsvind, men laget var blevet tyndere, og den 9. august var iltsvindet ophørt. Der er ikke observeret iltsvind i Præstø Fjord og Fakse Bugt.

I Arkona Havet var der i slutningen af juli iltsvind (2,4-3,4 mg/l) i hele den dybe del. Den 23. august var der 3,2 mg/l ved bunden i den vestlige dybe del. I Bornholms Bassinet var der ca. 1 mg ilt pr. liter i bundvandet i januar. Siden er iltindholdet faldet, og i slutningen af  juli og i august var der ikke mere ilt ved bunden.

 

English summary

Since the end of July remarkably widespread and severe oxygen deficiency has been observed in large parts of the Belt Sea. The most severe deficiency is in the Århus Bight, the sea north of Funen, the northern and southern Little Belt, and in the archipelago south of Funen. Also in the Great Belt area the oxygen concentration is lower than normal. In the rest of the Danish marine waters the oxygen situation is comparable to August last year, or does not deviate from what would be expected from the recent weather conditions.

For the Belt Sea abnormally severe oxygen depletion (<2 mg/l) is present in; the westernmost Århus Bight, inner Ebeltoft Vig, the sea north of Funen, northern Little Belt (including outer Vejle and Horsens estuaries), southern Little Belt (including Åbenrå, Genner and Flensborg estuaries), the archipelago south of Funen, the Fehmarn Belt and Mecklenburg Bight. Observations have shown, that the benthic fauna is nearly completely absent in the westernmost Århus Bight and parts of the sea north of Funen. Hydrogen sulphide is present in the bottom water in the southern Little Belt north of the island of Als.

About 20 % (3,700 km2) of the Belt Sea area is covered by oxygen deficiency (<4 mg/l), and 6 % (1,200 km2) by severe oxygen deficiency (<2 mg/l). These are areas 930 km2 and 430 km2 respectively, larger, than the same time last year. For comparison, during the extreme oxygen depletion event in 2002 the oxygen deficiency during mid August covered 41 % of the Belt Sea area, and severe oxygen depletion 15 %.

Generally in the rest of the Danish marine waters only minor areas suffer from oxygen deficiency e.g. Mariager Fjord, the Sound and the Arkona Basin. However, in the Limfjorden severe oxygen deficiency has been present since the end of July in two areas: from Lovns Bredning and Skive Fjord to Livø, and from Thisted Bredning through Vilsund. The deficiency was partly due to a thin saline bottom layer blocking the oxygen supply to the bottom, and partly to the calm and warm weather in the beginning of August. In mid August the severe oxygen depletion was less widespread due to stronger winds. Dead, dying or stressed bottom fauna has been observed in Skive Fjord and Lovns Bredning.

In the Kattegat oxygen depletion was observed in August only at a few coastal stations; the Hevring Bight, north of Sjællands Odde, the Skälderviken and south of Gothenborg. Severe oxygen depletion was present in the Laholm Bight. In the open Kattegat the oxygen concentration east of the island of Anholt has increased significantly since the end of July, due to inflow of oxygen rich bottom water from the . In the Sound the oxygen concentration through spring and summer has been a little lower than in the two preceding years. However, the latest measurement showed a small improvement, with the present concentration now at the oxygen depletion limit of 4 mg/l.

The severe oxygen depletion in the Belt Sea is probably due to a combination of several factors. The most important is probably the lack of strong winds throughout most of the year. Less winds equates to less mixing and exchange of bottom water with more oxygen rich water. The freshwater runoff during winter and spring was about average, and it is expected that the regulation of the agriculture and point sources through the national action plans cause a reduction in the nutrient loads to the coastal waters. However, estimations of the nutrient loads in 2004 are not yet available.

An exceptionally large phytoplankton bloom (Dictyocha speculum) in the Belt Sea in May and June probably contributed to the development of the severe oxygen deficiency in this area. The bloom was, according to the county of Funen, probably fuelled by nutrients in the bottom water as a result of special hydrographic conditions. Sedimentation of the large amount of plankton algae has increased the oxygen consumption in the bottom water and accelerated the oxygen deficiency. This is especially true for the Little Belt, the sea north of Funen, the archipelago south of Funen and the Great Belt.

 Finally, the areas in the Belt Sea now suffering from the most severe oxygen depletion experienced the same situation in the two previous years, which may have accelerated the oxygen depletion this year. During severe and long lasting oxygen deficiencies a large pool of reduced substances (a so-called “oxygen debt”) is accumulated in the sediments and may not have been re-oxidised during winter, especially if large parts of the bottom fauna have been killed by the oxygen depletion. Lack of bottom fauna reduces the pumping of oxygen rich water down in the sediment and the mixing of the sediments by their digging, which facilitate the re-oxygenation of the sediments. Lack of re-oxidising results in an increased oxygen consumption by the sediments during the following summer and autumn. Additionally the ability of the sediment to retain poisonous hydrogen sulphide upon the arrival of a new oxygen depletion event, is strongly reduced. Investigations in Danish coastal waters in the spring 2003 showed, that in some areas the sediments were not re-oxidised during the winter after the severe 2002 oxygen depletion. This might also be the case during the winter 2003-2004 in the areas of the Belt Sea most seriously affected by severe oxygen depletion in the autumn of 2003.

In the Kattegat, the Sound and the Belt Sea the oxygen deficiency most often culminates during September, but may prevail well into November, and in the southern Little Belt into December, if the autumn gales and storms are late. Therefore, the present oxygen deficiency in the Belt Sea can still be worsened, and oxygen depletion can develop in other areas of the Danish marine waters during the next few months. Strong winds can counteract this development, and the present windy period may already have improved the oxygen conditions in some areas compared to the data behind this report.

As a new initiative NERI and DHI – Institute for Water and Environment in co-operation have used the latest data from the period 16-23 August to make a prognosis for the development of the oxygen conditions in the Danish marine waters. The prognosis will be updated with new in situ data each month in connection with the monthly oxygen deficiency reports from NERI. See the results of the prognosis.