Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Iltrapport 23. september 2004

Iltsvind i de danske farvande i september 2004

Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU

 

 

Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (syrebrist) (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i perioden 1.-17. september 2004.

The maps show stations visited by Danish, German and Swedish authorities in the period 1.-17. September 2004, and where oxygen deficiency (<4 mg/l) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l) was observed.

Se iltkorterne i større format (1515x1366 pixels) ved at klikke på iltkort september. Obs - billedet er for stort til at skrive ud fra nettet men kan kopieres (højreklik på kort - kopier)

 

 

 

Aktuel udbredelse af iltsvind modelleret ud fra målinger i uge 38, 13.-17. september 2004. Blå farve indikerer iltsvind (<4 mg/l ) og rød farve kraftigt iltsvind (<2 mg/l).

Actual distribution mid September 2004 of oxygen deficiency (<4 mg/l, blue) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l, red) modeled from the latest measurements in the period 13-17 September 2004.

Klik på kortet for at se en interaktive udgave af kortet, hvor der bl.a. kan zoomes ind på enkelte områder.

 

 Dansk Svensk  English  Deutsch 
 Ilt Syre   Oxygen  Sauerstoff
 Iltsvind Syrebrist  Oxygen defieciency  Sauerstoffmangel

 

Sammenfatning

Siden midten af august er iltsvindet intensiveret i det sydlige Lillebælt og det sydlige Bælthav, mens det er aftaget i resten af Bælthavet og i Limfjorden. Dette skyldes de varierede vindforhold med perioder med kraftig, vestlig vind, der har sat gang i havstrømmene og opblanding af vandmasserne.

 

Det sammenhængende område med kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælt og den vestlige Kiel Bugt med tilstødende fjorde og kystvande er næsten fordoblet i perioden fra midten af august til midten af september. Det samme er tilfældet for området med kraftigt iltsvind i Femer Bælt, Mecklenburg Bugt og Lübeck Bugt. Derudover er iltsvindet intensiveret i Kadetrenden sydøst for Gedser Rev og øst for Falster, mens det generelt er uændret i Arkonahavet. Der er observeret udslip af giftig svovlbrinte fra havbunden til bundvandet nord for Als og i Ærøbassinet. I resten af Bælthavet er iltforholdene kraftigt forbedret, og der er nu kun sporadisk iltsvind i mindre områder, ligesom i Øresund og Kattegat.

I midten af september (uge 38) var der iltsvind (<4 mg/l) i ca. 4.580 km2 af de indre farvande med tilstødende fjorde og kystvande, og der var kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i ca. 2.300 km2. Til sammenligning svarer det til henholdsvis 45 % og 105 % af udbredelsen af iltsvind og kraftigt iltsvind på samme tid i 2003. Dvs. mindre end halvt så stort et område er ramt af iltsvind i år, som sidste år. Til gengæld er området ramt af kraftigt iltsvind omtrent det samme som sidste år.

Ændringerne i iltforholdene fra august til september skyldes først og fremmest perioder med kraftig vind bl.a. fra vest. Blæsten i slutningen af august blandede vandet i Limfjorden, så iltsvindet forsvandt. Det kom dog kortvarigt tilbage i den stille, varme periode i begyndelsen af september, men efterfølgende kraftig vind fjernede igen iltsvindet i Limfjorden. Blæsten satte også gang i havstrømmene, så iltrigt vand strømmede ind som bundvand fra Skagerrak til det nordlige Kattegat og skubbede det mere iltfattige bundvand i Øresund og Bælthavet mod syd. Noget af dette iltfattige vand blev presset videre ind i Arkonahavet og Østersøen og intensiverede iltsvindet ved Gedser Rev og øst for Falster. Et tyndt, salt bundlag trængte ind i Smålandsfarvandet og resulterede i et usædvanligt iltsvind i dette lavvandede område i slutningen af august og begyndelsen af september.

Kraftig vind fra vest midt i september har også blæst overfladevandet væk fra den jyske østkyst i Bælthavet. Det har medført at iltfattigt bundvand er kommet nærmere vandoverfladen og er trukket ind mod kysterne. Dette er især tilfældet i det sydlige Lillebælt og den vestlige del af Kiel Bugt. I de sønderjyske inderfjorde er der nu kraftigt iltsvind allerede fra 7-8 m dybde. Det er samtidigt den del af de indre farvande, hvor det iltfattige bundvand senest bliver udskiftet, da nyt, iltrigt bundvand først skal hele vejen ned gennem Storebælt og syd om Langeland og Ærø, før det når frem til det sydlige Lillebælt.

Hvis det bliver stille vejr den næste måneds tid vil det kraftige iltsvind i det sydlige Lillebælt og sydlige Bælthav sandsynligvis blive forværret, og iltsvind kan brede sig i andre dele af de danske farvande. Hvis den nuværende blæsende periode derimod fortsætter, vil iltforholdene gradvist blive forbedret. Kraftig vind fra vest kan dog medføre, at iltfattigt vand i det sydlige Lillebælt og Kiel Bugt vil trænge helt ind til kysten, hvorved fisk vil blive forhindret i at flygte og skylle døde op på strandene.

DMU og DHI - Institut for Vand og Miljø har i samarbejde brugt de seneste data fra perioden 13.-17. september til at lave en prognose for udviklingen i iltforholdene i de danske farvande. Prognosen vil blive opdateret med nye måledata hver måned i forbindelse med DMU’s iltsvindsrapporter.Se resultaterne af prognosen.

Indledning

Den 27. august, 23. september, 28. oktober og 25. november 2004 udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Dette er altså den anden iltrapport i 2004. Formålet er at give offentligheden et overblik over hvor der er målt iltsvind og hvad det kan føre med sig.

Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med de danske amter, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Sydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige, samt Landesamt für Natur und Umwelt, Schleswig-Holstein. Grundlaget for rapporten er amternes, Bornholms Regionskommunes og Københavns Kommunes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande, DMU’s og SMHI’s iltmålinger i de åbne farvande, samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds og Schleswig-Holsteins.iltmålinger i henholdsvis svenske og tyske kystvande.

 

Hvad er iltsvind

Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer - iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vindforholdene som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bundvandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i et lavt iltindhold.

I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’ når iltkoncentrationen er under 4 mg/l og ’kraftigt iltsvind’ når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde eller liglagen.

Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør forsvinder fiskenes fødegrundlag og der går flere år efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret et samfund af bunddyr med normal aldersfordeling, artssammensætning og individantal.

 

Vind og nedbør

Nedenstående figur viser hyppigheden af vindstyrker over hård vind pr. uge i 2004 sammenlignet med ugemidler for perioden 1994-2003. Siden sidste iltsvindsrapport blæste det kraftigt fra sydvest og vest i slutningen af august. I de første par uger af september vendte det stille og varme vejr tilbage, inden det igen begyndte at blæse fra slutningen af uge 37. I den følgende uge registreredes den højeste hyppighed af kraftig blæst i år.

Figuren viser hyppigheden af observationer pr. uge af vindstyrker over 10,8 m/s svarende til hård vind eller mere (forbundne punkter) sammenlignet med middel for perioden 1994-2003 (tynd kurve). Baseret på ugeberetninger fra DMI.

Frequency per week of wind forces exceeding 10.8 m/s (gale force) in 2004 compared to average frequencies in the period 1994-2003. Based on weekly reports from the Danish Meteorological Institute.

Nedbøren i august var på landsplan 41 % over gennemsnittet for perioden 1961-90.

 

Figuren viser månedlig nedbør i Danmark i 2004 sammenlignet med månedsmidler for perioden 1961-90. Baseret på månedsberetninger fra DMI.

Monthly precipitation in Denmark in 2004 compared to monthly averages for the period 1961-1990. Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute.

 

Oversigt – de enkelte farvande

 

Nordsøen og Skagerrak

Der er ikke observeret iltsvind i Skagerrak, den kystnære del af Nordsøen eller i Vadehavet. I Ringkøbing Fjord er der den 6. september observeret iltsvind (3,6 mg/l) og kraftigt iltsvind (1,8 mg/l). Iltsvindet optrådte i forbindelse med stille vejr og stor ferskvandsafstrømning fra land, der medførte lagdeling af vandsøjlen med et meget ferskt overfladelag. Iltsvindet gav de efterfølgende dage problemer i og omkring Stauning havn, da vinden førte det iltfattige vand herind med stressede fisk og ildelugtende vand til følge. Vind senere på ugen klarede situationen, så der kun var meldinger om få døde fisk. I Nissum Fjord optrådte iltsvind (3,7 mg/l) i Felsted Kog den 31. august i et tyndt salt bundlag i forbindelse med varmt og stille vejr.

Limfjorden

Den kraftige blæst i slutningen af august medførte, at vandet i Limfjorden blev opblandet, og iltforholdene blev forbedret markant. Den efterfølgende periode med stille og solrigt vejr gav igen lagdeling, og i starten af september var der iltsvind eller kraftigt iltsvind i ca. 11 % af fjordens areal. Dette iltsvind blev dog kortvarigt, idet kraftig vind efterfølgende igen gav god opblanding. Se iltsvindskort fra Limfjorden for uge 35-38. Det vurderes, at iltsvindet i september ikke har haft yderligere effekter på bundfauna m.m.

 

Kattegat med omgivende fjorde

I Kattegat er der i begyndelsen af september observeret iltsvind nord for Sjællands Odde (3,2 mg/l) og ved indgangen til Bælthavet (3,8 mg/l). Sidstnævnte iltsvind var ophørt 15. september. Langs den svenske Kattegat kyst var der den 8. september kraftigt iltsvind (1,1 mg/l) i den ydre Skälderviken og iltsvind (2,7 mg/l) i den indre del af bugten. I Laholmsbugten observeredes iltsvind (3,9 mg/l) både 8. og 14. september. Der er ikke observeret iltsvind i den vestlige eller nordlige del af Kattegat i september. I det åbne sydlige Kattegat var iltkoncentrationerne ved bunden generelt uændret i perioden 22. august til 16. september, hvor der fandtes 4,8-5,6 mg/l.

I ”Dybet” i Mariager Fjord, hvor der stort set altid er iltfrit ved bunden, rykkede dybden for iltsvind i slutningen af august fra 8 m til 10,5 m dybde og i begyndelse af september videre til 13,2 m dybde. Under det stille varme vejr i begyndelsen af september rykkede grænsen for iltsvind igen op i 9,5 m dybde, og der var helt iltfrit dybere end 14,4 m. Det efterfølgende blæsevejr forbedrede igen forholdene. Den 16. september lå grænsen for iltsvind (<4 mg/l) helt nede i 15,9 m dybde. Kraftigt iltsvind (<2 mg/l) startede i 16,5 m dybde, og der var først iltfrit i 25,8 m dybde. Iltforholdene i Mariager Fjord adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad der er målt i tidligere år i sensommeren.

I september er der ikke observeret iltsvind i Randers Fjord, Hevring Bugt, Isefjorden eller Roskilde Fjord.

Øresund

I Tragten i det nordlige Øresund var der den 25. august stadig iltsvind med 2,7-3,9 mg/l, men der er ikke observeret iltsvind i området i september. I det centrale Øresund i det dybe område syd for Ven har der været iltsvind på dybder større end 20 m i hele perioden fra sidste iltsvindsrapport og frem til 17. september. Iltindholdet var den 9. september nede på 2,3 mg/l, men var den 17. september steget til 3,7 mg/l. Siden slutningen af august har der desuden været iltsvind ud for Espergærde (2,5 mg/l, 7/9 på 22 m dybde) og i Hollænderdybet mellem Amager og Saltholm på 16-18 m dybde (3,3-3,5 mg/l). Se udbredelsen af iltsvind i det centrale Øresund på Københavns Amts iltsvindskort.

Den 9. september observeredes kraftigt iltsvind (1,8 mg/l) på den svenske side af Øresund i Lundåkrabugten. I den sydlige del af Køge Bugt observeredes den 9. september iltsvind (3,5 mg/l) i et salt bundlag opstået ved indstrømning fra det centrale Øresund.

 

Storebælt med omgivende farvande

Der er ikke observeret iltsvind i det åbne Storebælt og Langelandssund i september. Iltindholdet ved bunden i den dybe rende gennem Storebælt varierede midt i september fra 4,3 mg/l i Langelandsbæltet til 5,2 mg/l ved Asnæs.

I Smålandsfarvandet opstod der i slutningen af august kraftigt iltsvind inderst i Karrebæksminde Bugt og nord for Guldborgsund (Vigsø Skal). I Karrebæksminde Bugt var der iltsvind fra 9 meters dybde og kraftigt iltsvind fra 11 meters dybde. Ved Vigsø Skal var der kraftigt iltsvind fra 7 meters dybde. Ugen efter (30/8) var der fortsat kraftigt iltsvind fra 11 meters dybde inderst i Karrebæksminde Bugt, samt iltsvind 10 km ude i bugten også fra 11 meters dybde. Den 6. og 8. september var billedet inderst i Karrebæksminde Bugt det samme med kraftigt iltsvind fra 11 meters dybde og nedefter. 10 km ude i bugten var der ligeledes iltsvind fra 11 meters dybde, og lige over bunden i 11,5 meters dybde var der kraftigt iltsvind. Nord for Femø var der iltsvind fra 11,5 meters dybde, mens der nord for Ståldyb og i Femøsund ikke var iltsvind. Ved Vigsø Skal var der fortsat iltsvind fra 8 meters dybde, men lagdelingens styrke var noget svagere end 2 uger tidligere. Se Storstrøms Amts kortserie . Der er ikke målinger fra midten af september pga. kraftig blæst, men det formodes, at vinden har bragt iltsvindet til ophør (jævnfør figur 2). Der er ikke observeret iltsvind i Dybsø Fjord.

I Sejerø Bugt og den indre Kalundborg Fjord var der i midten af september stadig iltsvind (3,4-3,7 mg/l).

I Kalø Vig og Århus Bugt betød kraftig vind fra den 15. august og nogle dage frem, at iltindholdet i bundvandet i den efterfølgende uge steg til 4,2-4,8 mg/l. Iltsvindet vendte dog hurtigt tilbage, idet der i den sidste uge af august blev målt 2,1-3,8 mg/l i bundvandet - lavest i den vestlige del af Århus Bugt. Iltsvindet fortsatte i første halvdel af september, hvor der blev målt et iltindhold i bundvandet på 2,5-3,4 mg/l i Kalø Vig, 2,8-5,0 mg/l i den centrale del af Århus Bugt og 3,1-3,8 mg/l i den vestlige del af Århus Bugt. Kraftigt iltsvind blev kun registreret i Knebel Vig, hvor der den 13. august blev målt 0,0 mg/l ved bunden. Se udbredelsen af iltsvind i Århus Bugt og Kalø Vig på Århus Amts iltkort .

Der er ikke sket yderligere reduktioner i bestanden af bunddyr i Århus Bugt og Kalø Vig. I Knebel Vig blev der kun fundet få individer af juvenile slangestjerner (Ophiura albida). Det er dog usikkert, om det er iltsvindet i september i år, der har medført reduktioner i bundfaunaen i Knebel Vig, da undersøgelser i 2001 også viste, at der var et meget fattigt dyreliv.

I farvandet nord for Fyn medførte kraftig blæst, at der i slutningen af august ikke længere var kraftigt iltsvind i den centrale og østlige del, men der var stadig udbredt iltsvind (3,4-3,9 mg/l) fra Fyns Hoved og ned i Snævringen i Lillebælt på dybder større end 12-16 m, og der var iltsvind i et mindre område i det centrale Lillebælt (Bredningen) syd for Snævringen. I begyndelsen af september ophørte iltsvindet i den centrale dybe del af farvandet nord for Fyn, men forblev uændret i den østlige del ved Fyns Hoved. Der var stadig iltsvind i det nordlige Lillebælt og Bredningen (3,9 mg/l). Den 9. september var kraftigt iltsvind gendannet fra Vejle yderfjord mod øst til mellem Æbelø og Endelave. Der optrådte kortvarigt et iltsvind (3,3 mg/l) i de dybere dele af Odense Fjord i forbindelse med en kraftig lagdeling af vandsøjlen. I midten af september var iltsvindet ved Fyns Hoved ophørt, men fortsat tilstede i det nordlige Lillebælt. Se udbredelsen af iltsvind på Fyns Amts iltsvindskort .

Den 9. september var der kraftigt iltsvind (0,6 mg/l) i hele Vejle yderfjord. Ved forsøgsfiskeri i inderfjorden er målt ned til 1,6 mg/l, og der er fanget 234 døde og 195 levende fladfisk. Nogle af fiskene er døde af sygdom, andre af iltmangel. I As Vig mellem Endelave og Jylland var der midt i september udbredt iltsvind (2,2-2,5 mg/l), og der var kraftigt iltsvind (1,5 mg/l) i den dybe rende, Draget, ind mod Horsens Fjord. Det isolerede kraftige iltsvind i Draget er muligvis forårsaget af, at der i Horsens Fjord har været en stor algeopblomstring i august pga. manglende kvælstof fjernelse i juli og første halvdel af august på renseanlæget i Horsens. Der er ikke konstateret iltsvind i Kolding Fjord, hvor de laveste koncentrationer var 4,3-4,8 mg/l. Iltsvind i Vejle Amts farvande i september kan ses på amtets iltkort .

 

Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande

Iltsvindsområdet i det sydlige Lillebælt er fordoblet siden august. Iltsvindet omfatter midt i september alle vandmasser dybere end 7-8 m i de sønderjyske inderfjorde, dybere end ca. 15 m i yderfjordene og dybere end ca. 20 m i de åbne dele af det sydlige Lillebælt. Der er kraftigt iltsvind i stort set hele området inklusivt Åbenrå, Genner, Als, Augustenborg og Flensborg fjorde. Der er observeret svovlbrinte udslip fra havbunden til bundvandet nord for Als. Skønsmæssigt dækker iltsvindet et areal på ca. 1.700 km2, hvoraf der er kraftigt iltsvind i 1.045 km2. Arealet med iltsvind medio september er altså ca. 6 gange større end Als. Udbredelsen af iltsvind i de sønderjyske kystvande fremgår af Sønderjyllands Amts iltkort .

 

I Det sydfynske Øhav ophørte iltsvindet i Ringsgaardbassinet i slutningen af august. Men i Ærøbassinet blev iltsvindet yderligere intensiveret, og der var nu iltfrit og svovlbrinte i bundvandet i den dybe vestlige del. I begyndelsen af september observeredes også svovlbrinte udslip i den mere lavvandede østlige del af Ærøbassinet, mens udslippet i den vestlige del var ophørt trods iltkoncentrationer nær nul. Iltsvindet i Ærøbassinet strakte sig op syd og vest om Avernakø og nord om Lyø til iltsvindet i det sydlige Lillebælt. Midt i september (13/9) var der stadig kraftigt iltsvind i Ærøbassinet på dybder større end 16 m, men svovlbrinte udslippet var ophørt. Udbredelsen af iltsvind i de fynske farvande fremgår af Fyns Amts iltsvindskort .

 

Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet

Det kraftige ltsvind i det sydlige Lillebælt fortsatte medio september mod syd i den vestlige Kiel Bugt, ind i Eckernförde Fjord og Kiel Fjord. Der var den 14. september også iltsvind  i Femer Bælt (3,4 mg/l), Mecklenburg Bugt (2,6 mg/l) og Kadetrenden i Gedser Rev (2,7 mg/l). Der var kraftigt iltsvind øst for Falster og i Hjelm Bugt syd for Møn i et meget tyndt bundlag. Den 2. september var der iltsvind i Fakse Bugt i et mindre område. Dette iltsvind var ophørt ugen efter. I Præstø Fjord er der ikke observeret iltsvind.

 

I Arkona Havet var der den 13. september iltsvind (3,8 mg/l) i den dybe vestlige del. Der er ikke målinger fra Bornholms Bassinet i september. Ved de seneste målinger fra 23. august var der iltfrit og svovlbrinte ved bunden i 88 m dybde.

 

English summary

Since mid August oxygen depletion has intensified in the southern Little Belt and the southern Belt Sea, but has decreased in the rest of the Belt Sea area and in the Limfjorden. This is due to the varying wind conditions with periodically strong westerly winds, which has facilitated mixing and exchange of the water masses.

The large area with severe oxygen depletion in the southern Little Belt and western Kiel Bight including the associated estuaries and coastal waters has about doubled from mid August to mid September. Also the severe oxygen depletion in the Fehmarn Belt, Mecklenburg Bight and Lübeck Bight area has about doubled in the same period. Furthermore the oxygen depletion at the Darss Sill and east of the island of Falster has intensified, while the situation in the Arkona Basin was unchanged. Hydrogen sulfide was observed in the bottom water in the southern Little Belt north of the island of Als and in the basin north of the island of Ærø. In the rest of the Belt Sea oxygen conditions have improved considerably, and in mid September oxygen depletion was only observed sporadically in smaller areas, as was also the case in the Sound and the Kattegat.

Mid September (week 38) oxygen depletion (<4 mg/l) covered about 4,580 km2 of the inner Danish waters including the associated estuaries and coastal waters, but excluding the Arkona Basin, and severe oxygen depletion (<2 mg/l) covered about 2,300 km2. For comparison this was about 45 % and 105 %, respectively, of the coverage of oxygen depletion and severe oxygen depletion at the same time in 2003. That means that less than half the area is covered by oxygen depletion this year compared to last year. However, the area covered by severe oxygen depletion is about the same as in 2003.

The changed oxygen conditions from mid August to mid September are mainly due to periods with strong winds, partly from west. Gales at the end of August mixed the water column in the Limfjorden, and the oxygen depletion disappeared. In the calm and warm period in the beginning of September the depletion reappeared, but following strong winds again removed the oxygen depletion from the Limfjorden. The gales also created horizontal water movements. Oxygen rich water from the Skagerrak flowed as bottom water into the northern Kattegat and pushed the more oxygen poor bottom water in the Sound and the Belt Sea further south. Some of this oxygen poor water was pressed over the sills into the Baltic Sea, and this intensified the oxygen depletion at the Darss sill and east of the island of Falster. A thin bottom layer of salty water flow into the archipelago (Smålandsfarvandet) between Zealand and Lolland-Falster, and created an unusual oxygen depletion in this shallow water area at the end of August and the beginning of September.

Strong westerly winds in mid September also blew the surface water away from the Jutland east coast in the Belt Sea. This forced oxygen poor bottom water towards the surface and closer to the coasts. This was particularly evident in the southern Little Belt and the western Kiel Bight. In the southern Jutland estuaries severe oxygen depletion now occurred already at 7-8 m depth. The exchange of the oxygen poor bottom water in the southern Little Belt areas is delayed compared to other areas of the Danish waters. This is due to the fact, that new oxygen rich water has to flow all the way through the Great Belt and south of the islands of Langeland and Ærø to reach the southern Little Belt basin.

 

If the weather during the next month becomes calm, the severe oxygen depletion in the southern Little Belt and southern Belt Sea will probably intesify, and oxygen depletion may spread in other areas of the Danish waters. By contrast, if the present windy period will continue the oxygen conditions will gradually improve. However, strong gales from the west in the southern Little Belt and Kiel Bight could cause an upwelling of oxygen poor water along the coasts, resulting in dead fish washing ashore.

NERI in co-operation with DHI – Institute for Water and Environment have used the latest data from the period 13-17 September to make a prognosis for the development of the oxygen conditions in the Danish marine waters. The prognosis will be updated with new in situ data each month in connection with the monthly oxygen deficiency reports from NERI.  See the results of the prognosis.