Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Iltrapport 29. september 2005

Iltsvind i de danske farvande i september 2005

Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU

Sammenfatning

Indledning

Vind og nedbør

Oversigt - de enkelte farvande

English summary

 

Figur 1: Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (syrebrist) (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i perioden 1.-23. september 2005.

The map shows stations visited by Danish, Swedish and German authorities in the period 1-23 September 2005, and where oxygen deficiency (<4 mg/l) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l) was observed.

 

Figur 2: Aktuel udbredelse af iltsvind modelleret ud fra målinger i uge 38, 19.-23. september 2005. Blå farve indikerer iltsvind (<4 mg/l ) og rød farve kraftigt iltsvind (<2 mg/l).

Actual distribution mid September 2005 of oxygen deficiency (<4 mg/l, blue) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l, red) modelled from the latest measurements in the period 19-23 September 2005.

Dansk

Svensk

English

Deutsch

Ilt

Syre

Oxygen

Sauerstoff

Iltsvind

Syrebrist

Oxygen deficiency

Sauerstoffmangel

1. Sammenfatning

Den seneste måneds lune og ret stille sensommer vejr er en væsentlig årsag til, at iltsvindet er tiltaget både i udbredelse og intensitet siden august. Alligevel svarer iltsvindet i slutningen af september generelt til middel på samme tidspunkt i de seneste år, når der ses bort fra det ekstreme iltsvind i 2002. Iltsvindet er især udbredt i det sydlige Lillebælt, Femer Bælt og det nordlige Bælthav, samt i de tyske farvande Kiel Bugt, Eckernförde Fjord og Mecklenburg Bugt. Der er stort set ikke iltsvind i Kattegat, Storebælt og Limfjorden.

Omkring den 20. september var der kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, Ærøbassinet i Det sydfynske Øhav, Kiel Bugt, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt. I disse områder var ilten ved bunden i de dybe dele næsten opbrugt, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra havbunden i det vestlige Ærøbassin, Flensborg Fjord og nord for Als. Desuden var der iltsvind i farvandet nord for Fyn, Vejle Fjord, Århus Bugt, Kalø Vig, Sejerø Bugt, Øresund og Arkonahavet.

I Limfjorden har udbredelsen af iltsvind varieret fra uge til uge afhængigt af vindens evne til at blande vandmasserne. Vestlig kuling den 14. september blandede vandmasserne, og der er ikke siden målt iltsvind i Limfjorden. I det sydlige Kattegat lå iltindholdet i de dybeste dele omkring eller lidt under grænsen for iltsvind, mens iltindholdet i Storebælt var lidt højere. Der opstod iltsvind i løbet af september i de dybeste dele af Øresund, men iltkoncentrationen var højere end på samme tid i de foregående tre år.

I slutningen af september var den totale udbredelse af iltsvind ca. 5.100 km2 havbund, hvilket er lidt under middel for de seneste år, når der ses bort fra det ekstreme iltsvind i 2002. Udbredelsen af kraftigt iltsvind udgjorde mere end halvdelen (ca. 2.900 km2), og var lidt større end de to foregående år. En stor del af områderne med kraftigt iltsvind ligger i de tyske farvande Kiel Bugt, Eckernförde Fjord og Mecklenburg Bugt.

Iltsvind i de indre farvande kulminerer oftest i september, men kan strække sig ind i november, og i det sydlige Lillebælt helt til december, hvis efterårsstormene lader vente på sig. Iltsvindet kan derfor stadig nå at blive værre og mere udbredt, hvis det ikke modvirkes af kraftig vind.

2. Indledning

I slutningen af august, september, oktober og november hvert år udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Dette er altså den anden iltsvindsrapport i 2005. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind og hvad det kan føre med sig.

Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med de danske amter, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Sydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige, samt Landesamt für Natur und Umwelt (LANU), Schleswig-Holstein. Grundlaget for rapporten er amternes, Bornholms Regionskommunes og Københavns Kommunes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande, DMU’s og SMHI’s iltmålinger i de åbne farvande, samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds og Schleswig-Holsteins iltmålinger i henholdsvis svenske og tyske kystvande.

Hvad er iltsvind

Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer - iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vindforholdene som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bundvandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i iltsvind.

I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’ når iltkoncentrationen er under 4 mg/l og ’kraftigt iltsvind’ når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde eller liglagen.

Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør forsvinder fiskenes fødegrundlag og der går flere år efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret et samfund af bunddyr med normal aldersfordeling, artssammensætning og individantal.

3. Vind og nedbør

I figur 3 er vist hyppigheden pr. uge i 2005 af vindstyrker over hård vind sammenlignet med ugemidler for perioden 1994-2004. En storm passerede Danmark den 8. januar, og der var også meget vind i de to følgende uger. Igen den 12 februar passerede en kortvarig storm, og der var yderligere perioder med kraftig vind i februar. Dette medførte højt iltindhold i de danske farvande. Men i månederne marts, april og maj (uge 9-21) var hyppigheden af kraftig blæst under middel i alle uger. Efter en del blæsevejr i begyndelsen af juni (uge 22-23) var der kun lidt vind frem til midten af juli, hvor vejret skiftede fra stille og varmt til køligt og blæsende (uge 29). I de følgende par uger var vindforholdene normale, og anden uge af august (uge 32) var meget blæsende, inden vejret igen skiftede til stille og varmt den næste måned (uge 33-36). Midt i september (uge 37) var der lidt vind, men den følgende uge, hvorfra de seneste iltmålinger stammer, var det igen ret stille.

Figur 3: Hyppigheden af observationer pr. uge i 2005 af vindstyrker over 10,8 m/s svarende til hård vind eller mere (forbundne punkter) sammenlignet med middel for perioden 1994-2004 (tynd kurve). Baseret på ugeberetninger fra DMI.

Frequency per week of wind forces exceeding 10.8 m/s (gale force) in 2005 compared to average frequencies in the period 1994-2004. Based on weekly reports from the Danish Meteorological Institute.

Nedbøren på landsplan var i første halvår af 2005 på 292 mm, hvilket kun er en anelse (2,5%) over gennemsnittet for perioden 1961-90 (figur 4). Nedbøren var generelt normal i december 2004, januar, februar, marts og juni 2005, men lidt under i april og lidt over i maj. Det må derfor antages, at ferskvandsafstrømningen i vinteren 2004/05 og foråret 2005 ikke har afveget væsentligt fra middel, og at næringsstofudledningen pga. virkningerne af vandmiljøplanerne har været relativt lav. Nedbøren i juli var relativt høj med 45% mere nedbør på landsplan end normalt, hovedparten faldt i sidste halvdel af måneden. Derimod var nedbøren i august 24% under normalen, og september har indtil nu været tør.

Figur 4: Månedlig nedbør i Danmark i 2005 sammenlignet med månedsmidler for perioden 1961-90. Baseret på månedsberetninger fra DMI.

Monthly precipitation in Denmark in 2005 compared to monthly averages for the period 1961-1990. Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute.

4. Oversigt – de enkelte farvande

Nordsøen og Skagerrak

Der er i 2005 ikke observeret iltsvind i Skagerrak, den kystnære del af Nordsøen eller i Vadehavet. I Ringkøbing Fjord optrådte et kortvarigt iltsvind (2,6 mg/l) i et meget tyndt højsalint bundlag den 7/9 i den sydlige ende af fjorden. I Nissum Fjord er der ikke registreret iltsvind i september, men i slutningen af august resulterede indslusning af højsalint vand og stille vejr et kortvarigt kraftigt iltsvind (0,5 mg/l) i mellemfjorden og iltsvind (2,7 mg/l) i inderfjorden, Felsted Kog. I mundingen af den svenske Hakefjord, der munder ud i Skagerrak, blev der den 6/9 observeret iltsvind (3,7 mg/l) ved bunden (64 m dybde).

Limfjorden

I Limfjorden blev der i slutningen af august (uge 34) observeret udbredt iltsvind i Lovns Bredning, Skive Fjord, Hvalpsund, Risgårde Bredning, Bjørnsholm Bugt, Løgstør Bredning og Thisted Bredning, og der var områder med kraftigt iltsvind i Lovns Bredning, Skive Fjord, Bjørnsholm Bugt og Thisted Bredning. Den følgende uge havde vindblanding af vandsøjlen fjernet iltsvindet, undtagen i Hvalpsund. I første uge af september (uge 36) vendte iltsvindet tilbage i Lovns Bredning, Skive Fjord, Risgårde Bredning og Thisted Bredning med kraftigt iltsvind i dele af Lovns Bredning og Skive Fjord. I den følgende uge (uge 37) blæste det den 14/9 kuling fra vest med vindstød op til 20 m/s. Det gav opblanding af vandmasserne og en stigning i vandstanden på ca. 70 cm. Det medførte en markant forbedring af iltforholdene og efterfølgende er der ikke målt iltsvind i Limfjorden (se kort). I Hjarbæk Fjord er der observeret kraftigt iltsvind både i slutningen af august og midt i september.

Kattegat med omgivende fjorde

I det nordlige, vestlige og centrale Kattegat er der kun registreret iltsvind i svenske kystvande, nemlig lidt syd for Göteborg (3,76 mg/l) og i Kungsbackafjorden (3,86 mg/l) i begyndelsen af september. I det sydlige Kattegat er iltkoncentrationen i september faldet til omkring eller lidt under iltsvindsgrænsen i de dybeste dele af området (3,6-4,0 mg/l), dog er der målt ned til 3,1 mg/l lige nord for Sjællands Odde.

I Mariager Fjord har iltforholdene i 2005 været relativt gunstige pga. den forholdsvis kølige og blæsende sommer. I hele perioden fra sidste iltsvindsrapport til 22. september har grænsen for iltsvind i den dybe del af fjorden ligget i 13-14 m dybde og grænsen for kraftigt iltsvind i 14-15 m dybde. Der er iltfrie forhold dybere end 17-19 m.

Der er ikke observeret iltsvind i Randers Fjord, Roskilde Fjord og Isefjorden.

Øresund

På grænsen mellem Kattegat og Øresund blev der den 22/9 målt iltsvind med 3,6 mg/l på en station mellem Gilleleje og Kullen. I den dybe del af det centrale Øresund var der den 23/9 iltsvind (3,7-4,0 mg/l) i hele vandsøjlen fra 20 m dybde til bunden i 51 m dybde. Desuden er der den 14/9 målt iltsvind (3,7 mg/l) i Lundåkrabukten på den svenske side. Udbredelsen af iltsvindet i Øresund er ret begrænset, og generelt er iltforholdene bedre end på samme tid i de foregående 3 år. Der er ikke observeret iltsvind i Køge Bugt.

Storebælt med omgivende farvande

Der er ikke observeret iltsvind i den åbne del af Storebælt, bortset fra på en enkelt station i den sydlige del i begyndelsen af september. Iltindholdet ved bunden ligger nu på 4,5-4,7 mg/l. Der er i begyndelsen af september observeret kraftigt iltsvind i den sydlige del af Sejerø Bugt. Iltindholdet er efterfølgende steget lidt, men der er stadig iltsvind (2,1-3,9 mg/l) i et større område af Sejerø Bugt. Der er ligeledes iltsvind i den inderste del af Kalundborg Fjord (3,5 mg/l). Generelt har iltforholdene i Vestsjællands Amts kystvande været bedre i år end på samme tid de senest foregående år. Der er ikke observeret iltsvind i Smålandsfarvandet eller tilstødende kystvande. Den 12. september var der stadig iltsvind (3,3 mg/l) i den nordlige del af Langelandssund, men det er nu ophørt.

I Århus Bugt området er iltindholdet i bundvandet faldet siden august. Kraftigt iltsvind (0,0 mg/l) forekom midt i september stadig i den allerdybeste del af Knebel Vig, men blev i øvrigt kun observeret i den vestlige del af Århus Bugt den 19. september (0,5 mg/l). Iltsvind (2-4 mg/l) er siden sidste iltsvindsrapport periodisk registreret i både Kalø Vig og Århus Bugt. I Kalø Vig blev der målt 3,0-4,3 mg/l, i den centrale del af Århus Bugt blev der målt 3,2-4,6 mg/l, og i området ved Wulffs Flak 2,5-4,0 mg/l. Der er ikke konstateret iltsvind i området ud for Sletterhage.

Se kort med udbredelsen af iltsvind i Århus Amts kystvande medio september 2005.

Undersøgelser af bunddyrene i Århus Bugt og Kalø Vig den 2. og 29. august viste ikke sikre tegn på, at der var sket reduktioner i bestanden af bunddyr på nogen af de undersøgte stationer i løbet af august. Dette stemmer godt overens med, at der ikke blev konstateret iltsvind af særlig betydning i august.

I farvandet nord for Fyn er iltkoncentrationen faldet gennem september og der har i hele måneden indtil nu været udbredt iltsvind (2,3-3,8 mg/l), som i perioder strakte sig ned i Snævringen i det nordlige Lillebælt. I begyndelsen af september var der kraftigt iltsvind (1,5-1,8 mg/l) i den ydre Vejle Fjord, området mellem Endelave og Jylland og ind i den yderste del af Horsens Fjord. Efterfølgende blev iltforholdene lidt forbedret, men der er fortsat udbredt iltsvind i det meste af Vejle Fjord, det nordlige Lillebælt, området mellem Jylland, Endelave og Æbelø, Sandbjerg Vig, Hjarnø Sund og mundingen af Horsens Fjord. I Vejle Fjord ligger iltkoncentrationen omkring grænsen for kraftigt iltsvind (1,9-2,0 mg/l). I Vejle Amts kystvande har iltforholdene siden juni varieret meget med flere tilfælde af udbredte, men relativt kortvarige iltsvind. Det vurderes, at indtil nu har skaderne på bundfaunaen været begrænset. Der foretages ikke længere målinger i Kolding Fjord, der normalt ikke rammes af iltsvind.

Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande

Der er konstateret kraftigt iltsvind i store dele af Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord og det sydlige Lillebælt, samt iltsvind i Als Fjord. Iltsvindet er i den sidste måned tiltaget i intensitet. Overordnet vurderes situationen i de sønderjyske kystvande dog til ikke at adskille sig fra, hvad der er målt på tilsvarende tidspunkt i tidligere år, hverken hvad angår udbredelse eller intensitet. I Åbenrå Fjord blev iltsvindet første gang observeret i forbindelse med den varme periode i begyndelsen af juli og kulminerede i slutningen af august. Der er nu iltsvind i områder dybere end 20-21 m og kraftigt iltsvind (<2mg/l) dybere end 21-23 m. I Flensborg Fjord blev der ligeledes konstateret et iltsvind i begyndelsen af juli, som siden har bredt sig. I den indre del af fjorden er der nu kraftigt iltsvind på dybder over 12 m, og der er konstateret begyndende frigivelse af svovlbrinte fra bunden. I den ydre del af fjorden/Sønderborg Bugt omfatter iltsvindet nu områder dybere end ca. 17 m, og der er kraftigt iltsvind dybere end 20 m. I Als Fjord er der fortsat iltsvind på dybder større end ca. 20 m, mens der ikke er iltsvind i Augustenborg og Genner fjorde.

I den sydlige del af Lillebælt er udbredelsen og intensiteten af iltsvind øget væsentligt gennem perioden siden sidste iltsvindsrapport, og der er nu iltsvind på dybder større end 19-21 m og kraftigt iltsvind (0,0-0,4 mg/l) dybere end 21-24 m. Det kraftige iltsvind (0,0 mg/l) strækker sig ned syd om Ærø mod Langeland. I store områder er ilten stort set opbrugt, og der er konstateret svovlbrinte frigivelse fra havbunden nord for Als.

Også i det dybe Ærøbassin i Det sydfynske Øhav er udbredelsen og intensiteten af iltsvind øget betydeligt siden midten af august. Der er nu iltsvind dybere end 17-19 m og kraftigt iltsvind dybere end 19-20 m. Ilten ved bunden er opbrugt både i den østlige og den dybere vestlige del af bassinet, og der er i de sidste to uger observeret frigivelse af svovlbrinte fra bunden i den vestlige del.

I Ringsgaardbassinet i Det sydfynske Øhav opstod iltsvind (2,5-3,9 mg/l) i begyndelsen af juli. Forholdene var forbedret lidt i slutningen af juli, men i begyndelsen af august var der igen iltsvind (2,0-3,2 mg/l) dybere end 15 m. Dette iltsvind var ophørt midt i august, men ved den seneste måling var der igen iltsvind dybere end 18 m og kraftigt iltsvind (1,7 mg/l) på dybder over 19 m.

Se kort over udbredelse af iltsvind i de fynske farvande i september .

Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet

Det kraftige iltsvind i det sydlige Lillebælt strækker sig midt i september gennem de dybere dele af Kiel Bugt ind i Eckernförde Fjord og ydre Kiel Fjord. Desuden er der kraftigt iltsvind i store dele af Femer Bælt, Mecklenburg Bugt og Lübeck Bugt. Dette kraftige iltsvind strakte sig i begyndelsen af september over til Gedser Rev, og der var iltsvind langs Falsters østkyst. Forholdene er her efterfølgende forbedret lidt, så der nu er iltsvind fra Femer Bælt til Kadetrenden i Gedser Rev, mens iltsvindet øst for Falster er ophørt.

I Hjelm Bugt syd for Møn var der allerede iltsvind den 21/6. Herefter blev det gradvist værre, og siden midten af juli har der været kraftigt iltsvind i de nederste 1-2 m over bunden i 23-24 m dybde. Den 22/9 blev der målt kraftigt iltsvind i hele bundlaget fra ca. 18 m dybde. I Fakse Bugt blev der i slutningen af august målt et kortvarigt iltsvind i et lille område syd for Fakse Ladeplads. Der er ikke observeret iltsvind i Præstø Fjord.

I de dybe områder af Arkonahavet mellem Møn og Bornholm var der i slutningen af august kraftigt iltsvind (0,6 mg/l) i den vestlige del og iltsvind (2,5 mg/l) i den østlige. Den 19/9 var iltkoncentrationen i den vestlige del steget til iltsvind med 2,1 mg/l.

I Bornholms Bassinet var der i 2005 en smule ilt i bundvandet frem til marts pga. indstrømning af vand fra Øresund og Bælthavet under stormen i januar. Men siden april har der igen været iltfrit og svovlbrinte i bundvandet fra ca. 80 m dybde til bunden.

English summary

The warm and relatively calm weather throughout the last month is the main reason for an increase in oxygen depletion area coverage and intensity since August. However, the area coverage ultimo September generally equals the average coverage for this time of year, excluding the extreme hypoxia in 2002. Oxygen depletion is especially prominent in the southern Little Belt, Fehmarn Belt and the northern Belt Sea, as well as in the German waters: Kiel Bight, Eckernförde estuary and Mecklenburg Bight. Generally, no oxygen depletion is present in the Kattegat, Great Belt and Limfjorden.

Around the 20th of September severe oxygen depletion was present in the southern Little Belt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, the Ærø Basin in the Archipelago south of Funen, Kiel Bight, Fehmarn Belt and Mecklenburg Bight. In these areas oxygen was nearly absent in bottom waters of the deeper parts, and poisonous hydrogen sulphide was released from the sea bed in the western Ærø Basin, Flensborg Fjord and north of Als. Oxygen depletion was also present in the sea north of Funen, Vejle Fjord, Århus Bight, Kalø Bay, Sejerø Bight, the Sound and the Arkona Sea.

In the Limfjorden the coverage of oxygen depletion has varied from week to week depending on wind driven mixing. A western gale on the 14th of September mixed the water masses thoroughly, and since then oxygen depletion has not been observed in the Limfjorden. In the southern Kattegat bottom oxygen concentration in the deepest part was about or just below the oxygen depletion limit of 4 mg/l, while the oxygen content in the Great Belt was a little higher. Oxygen depletion developed in the deeper parts of the Sound during September, but the oxygen concentration was still higher than for the same season in the previous three years.

At the end of September oxygen depletion and severe depletion covered about 5,100 km2, which is a little less than average for the later years, excluding the extreme hypoxia event in 2002. More than half of this area (about 2,900 km2) was under severe oxygen depletion, which is a little more than in the previous two years. A large part of the areas with severe oxygen depletion was found in the German waters: Kiel Bight, Eckernförde estuary and Mecklenburg Bight.

In the Kattegat, the Sound and the Belt Sea the oxygen deficiency most often culminates during September, but may prevail well into November, and in the southern Little Belt into December, if the autumn gales and storms are late. Therefore, the present oxygen depletion can still increase in coverage and intensity, if not counteracted by strong winds.