Evolutionære responser på global opvarmning hos jordlevende invertebrater (23.03.2015)

Kan arter tilpasse sig klimaændringer med en hastighed, der passer til hastigheden af klimaforandringerne? Dette spørgsmål er af afgørende betydning for at forstå, hvordan arter responderer på aktuelle klimaændringer. I 2008 skabte et jordskælv i det sydlige Island lokale ændringer af de geotermiske systemer. Denne episode forårsagede at tidligere "kolde" områder pludselig oplevede en geotermisk opvarmning. Det resulterede i et område med en jordtemperatur gradient, hvor jordtemperaturen går fra at være lig omgivelses temperaturen til at være +50 °C. Desuden findes der et område tæt på hvor der også er sket en sådan geotermisk opvarmning, men i dette område har opvarmningen varet i et århundrede. Disse steder giver en unik mulighed for at undersøge om, og med hvilken rate, de forskellige arter af jordlevende invertebrater kan tilpasse sig hurtige globale opvarmning i et naturligt økosystem.

Der er ingen tvivl om, at de arter der findes i dag har tilpasset sig evolutionært til klima ændringer over en geologisk tidsskala. Dog sker de nuværende menneskeskabte klimaændringer meget hurtigere end tidligere tiders klimaændringer. Dette truer fremtiden for mange arter i dag. Der mangler i øjeblikket viden om hvor hurtigt forskellige arter kan tilpasse sig til de aktuelle klimaændringer. I dette projekt arbejder vi med forskellige arter af collemboler (springhaler), og vi ser på hvordan disse dyr reagere på de forudsagte klimaændringsscenarier. Projekt giver os mulighed for at undersøge, hvor hurtigt vi kan forvente at arter udvikler tilpasninger til klimaforandringer i naturlige omgivelser, informationer der i øjeblikket er stort set ikke eksisterende.

Projektet

Projektet vil undersøge den fænotypiske variation i varmetolerance, tørketolerance, vækst og reproduktion samt andre fitness mål, såsom energireserver (lipid, glykogen og protein indhold).  Projektet vil desuden undersøge centrale fysiologiske fænomener, herunder metaboliske rater, kemien af cellemembranen hvilket er direkte relateret til temperatur tilpasninger.

Vi vil undersøge, om de populationer, der har udviklet sig i omgivelser med øget temperatur i henholdsvis 6 år og 100 år, udviser fænotypiske forskelle i forhold til populationer, der stammer fra ikke-opvarmede kontrolområder. Desuden vil vi undersøge, om sådanne forskelle er genetisk baseret (arvelige) og om de er et tegn forskelligt selektionstryk.

Kontakt: Stine Slotsbo (stsl@bios.au.dk)