Parasitter og marine invertebrater: diversitet, udbredelse, dynamik (25.11.2015)

  • Eksperimentelle undersøgelser af transmission mellem parasitter og fisk (hundestejle/kutling): betydning af abiotiske faktorer
  • Parasitter i hjertemuslinger: forekomst og værtseffekter
  • Betydning af faunadiversitet for parasit-transmission mellem mellemværter (hypotese: diversitet-inhiberet-parasit-transmission)

KORT OM IKTERS LIVSCYKLUS.

Nogle af de snyltearter, der benytter hjertemusling og blåmusling, som mellemvært, anvender muslingeædende vandfugle som slutvært (strandskade, edderfugl, sølvmåge) og enten strandsnegl eller dyndsnegl som 1. mellemvært (livscyklus på tegningen). I snegleværten sker en ukønnet opformering af snylterne, der resulterer i produktion af tusindvis af snyltelarver (haleikter). Disse haleikter frigives fra snegleværten og skal i løbet af få timer lokalisere en muslingevært. Her dannes en hvilecyste i f.eks. muslingefoden. Når en inficeret musling bliver spist af en fugl, klækkes den voksne ikte fra denne cyste ved hjælp af enzymer i fuglens fordøjelsessystem, der opløser cystevæggen. Den voksne ikte etablerer sig i f.eks. fuglens tarm, hvor også parringen og dermed den kønnede formering finder sted. Formeringen resulterer i produktion af små ikteæg, der frigøres sammen med fuglens ekskrementer. Når snegle spiser ikteæg sammen med bundmateriale eller når små fimrelarver klækket fra ikteæg trænger ind i snegle, bliver de inficeret, og den ukønnede formering af haleikter kan starte på ny.

Kontakt:Kurt Thomas Jensen (kthomas@bios.au.dk)