Genetik i naturforvaltningen

Hvorfor er genetisk variation vigtig for, at populationer af vilde dyr og planter kan overleve? Hvad er indavl, og hvor store skal populationer være for at undgå genetiske problemer? Hvad er arter, og er det arter eller populationer, som er de enheder, forvaltningen skal fokusere på? Hvad går alle de nye DNA-baserede teknikker ud på, og kan de bruges i praktisk forvaltning?

Kursusbeskrivelse

Naturen og de arter, der lever i den, er under pres fra alle sider. Habitater fragmenteres, klimaet forandrer sig, og vi overudnytter naturens ressourcer fx ved jagt og fiskeri. Dette kan have meget negative konsekvenser i form af indavl og tab af vigtig genetisk variation, lige som det er vigtigt, at arterne har det nødvendige genetiske ”råstof” for at kunne tilpasse sig ændrede miljøforhold. Heldigvis findes der i populationsgenetikken gode tommelfingerregler for, hvordan man kan undgå eller afhjælpe denne type problemer. Tilmed har den revolutionerende udvikling indenfor DNA-analysemetoder givet os en række nye værktøjer, vi kan bruge direkte i monitering og til at vurdere populationers genetiske ”helbredsstatus”.  I kurset vil du på en letforståelig måde blive præsenteret for problemstillingerne, og du vil lære at vurdere, hvordan de mange nye DNA-baserede metoder i praksis kan bruges til i forvaltningen.

Vi vil beskæftige os med følgende emner:

  • Genetisk variation og dets rolle i biodiversitet
  • Habitatfragmentering, små populationer og genetiske problemer
  • Arter, populationer og forvaltningsenheder
  • DNA-baserede metoder og deres anvendelse i naturforvaltningen
  • Klimaforandringer og arternes muligheder for at tilpasse sig

Formål

Efter kurset skal deltagerne have opnået en dybere forståelse af betydningen af genetisk variation for forvaltning af dyr og planter. Herunder skal de lære at kende og forstå grundlaget for en række genetiske tommelfingerregler, der kan bruges i praktisk forvaltning. Endelig skal de have opnået kendskab til en række DNA-baserede metoder og deres anvendelighed i praktisk naturforvaltning.  

Undervisningsform

Stoffet præsenteres gennem korte, faglige oplæg som udgangspunkt for øvelser, gruppearbejde og diskussioner omkring strukturerede opgaver. En del af de faglige oplæg vil inden kursets start være tilgængelige som forberedende materiale i form af videoer (webcasts) og tilhørende reflektionsøvelser.

Målgruppe

Kurset er målrettet personer, der arbejder med naturforvaltning i stat og kommuner, ansatte i konsulentvirksomheder og interesseorganisationer. Kurset er også relevant for undervisere, da øvelserne vil kunne danne grundlag for undervisningsforløb på STX, HF, HTX og Erhvervsakademierne.

Undervisere

Michael M. Hansen (professor, ph.d., dr.scient.) er ekspert i populations- og conservationgenetik og brugen af nye DNA- og genomanalyser. Han har mangeårig erfaring med genetisk baseret forvaltning af laksefiskebestande, og har bl.a. også været formand for en international arbejdsgruppe, der vurderede den genetiske status og forvaltning af ulve i Sverige.

Tove H. Jørgensen (lektor, ph.d.) er ekspert i evolutionær økologi og genetik, herunder planters genetiske tilpasning til miljøet. Hun er endvidere ekspert i didaktik og brug af digitale medier i undervisningen.

Magnus W. Jacobsen (postdoc, ph.d.) er ekspert i brug af DNA- og genomteknikker til at analysere vilde populationer og har desuden stor undervisnings- og formidlingserfaring.